Markvandringen er typisk årets rundtur i afdelingen eller foreningen: Man går rundt og ser fx på tage, tagrender, facader, trapper, tekniske installationer og udearealer - og noterer, hvad der trænger. Ordet kendes især fra almene boliger, men det bruges ikke ens alle steder. Nogle kalder det bygningsgennemgang, afdelingstjek eller den årlige gennemgang, og indholdet kan variere fra en kort rundgang til en grundig teknisk gennemgang.

Markvandring i almene afdelinger

Lovkravet. Driftsbekendtgørelsen § 62 kræver, at der én gang årligt foretages en gennemgang af ejendommens vedligeholdelsestilstand, og at der laves en rapport om tilstanden. Gennemgangen omfatter ikke de enkelte lejemål indvendigt. Afdelinger omfattet af Byggeskadefonden følger i stedet bekendtgørelsen om bygningsdrift.

Hvem deltager. Typisk afdelingsbestyrelsen sammen med boligorganisationens driftsfolk - fx ejendomsinspektør, teamleder, driftschef, varmemester eller ledende ejendomsfunktionær. Hvem der deltager, og hvad de hedder, varierer mellem boligorganisationerne.

Hvad den bruges til. Flere boligorganisationer beskriver markvandringen som et af de første skridt i budgetprocessen. Fundene drøftes, vedligeholdelsesplanen gennemgås og opdateres, og det indgår i grundlaget for det budgetforslag, som afdelingsbestyrelsen behandler, og som afdelingsmødet til sidst stemmer om. En boligorganisation skriver desuden i sit materiale, at det er afdelingsbestyrelsen og i sidste ende afdelingsmødet, der beslutter rækkefølgen af vedligeholdelses- og fornyelsesarbejderne.

Sammenhængen med plan og henlæggelser

I almene afdelinger skal der hvert år henlægges passende beløb til fornyelse af tekniske installationer og hovedistandsættelse, eller - hvis boligorganisationens bestyrelse beslutter det - til planlagt og periodisk vedligeholdelse (driftsbekendtgørelsen § 63). Beløbet fastsættes ud fra en vedligeholdelses- og fornyelsesplan, der fra 1. januar 2024 skal dække mindst de kommende 30 år. Planerne indberettes elektronisk hvert år til et register, som Landsbyggefonden stiller til rådighed. Hvert 5. år skal tilstandsrapporten og planen granskes af en ekstern uvildig byggesagkyndig (§ 64).

Markvandringen er altså ikke selve planen, men en af de måder, planen holdes ajour på. Ved siden af den årlige gennemgang kan boligorganisationen også lave større, tekniske bygningsgennemgange med års mellemrum. En boligorganisation beskriver fx, at bygningsingeniører og -konstruktører i samarbejde med den lokale drift gennemgår afdelingerne efter en turnusplan, så de 30-årige planer udarbejdes ca. hvert 4. år.

Hvad svarer til det i andels- og ejerforeninger?

Vi har ikke fundet et lovkrav om en årlig gennemgang i andels- og ejerforeninger. Men vedligeholdelsesplanen bygger på en vurdering af ejendommens bygningsdele:

  • Andelsboligforening: Foreninger stiftet 1. juli 2018 eller senere skal senest ved stiftelsen have en plan for mindst 15 år, som bestyrelsen reviderer og opdaterer mindst hvert 5. år. Planen skal mindst vurdere en række bygningsdele, bl.a. tagværk, facader, vinduer, installationer og udearealer (BEK 641/2018 §§ 1, 2 og 5). Bekendtgørelsen gælder ikke for ældre foreninger - tjek jeres vedtægter.
  • Ejerforening: Efter normalvedtægten udarbejder bestyrelsen en vedligeholdelsesplan, som forelægges generalforsamlingen til godkendelse - medmindre foreningens egne vedtægter fraviger det.

I praksis kan bestyrelsen eller en byggesagkyndig rådgiver gå ejendommen igennem, når planen skal laves eller opdateres. Bestyrelsen kan også vælge at holde sin egen årlige rundgang, fx før budgettet. Tjek jeres vedtægter og aftaler med administrator og rådgiver.

Eksempel

En afdelingsbestyrelse går i foråret rundt med driftschefen. De ser revner i en belægning, tagrender, der løber over, og et legeområde, der er slidt. Driftschefen noterer punkterne i planen, og bestyrelsen prioriterer: Tagrenderne kommer med i næste års budget, belægningen skubbes et år. Derefter laves budgetforslaget, som afdelingsmødet tager stilling til.

Typiske faldgruber

  • Kun at kigge på det synlige. En rundgang ser overflader. Installationer i skakte og kældre kan kræve fagfolk.
  • Ingen opfølgning. Punkter, der ikke kommer med i plan, budget eller årshjul, bliver let glemt til næste år.
  • Fejlmeldinger, der venter. Akutte skader skal meldes med det samme - ikke gemmes til markvandringen.

I AlmenBolig+ er der typisk hverken vicevært eller ejendomskontor. Beboerne står for meget af den daglige drift gennem arbejdsgrupper, og bestyrelsen kan også drive de større vedligeholdelsesopgaver, mens boligorganisationen administrerer og rådgiver - bl.a. via budgetforslag og markvandringer.

Sådan hjælper NaboPortalen

Fejlmeldinger med billeder og servicebogen giver overblik over, hvor fejlene gentager sig - nyttigt at have med på rundturen. Læs mere om lager og servicebog.