Tegningsret handler om, hvem der kan binde foreningen over for omverdenen. Når foreningen skriver under på en kontrakt med en tømrer, optager et lån eller anmelder en vedtægtsændring til tinglysning, er det tegningsreglen i vedtægterne, der afgør, hvis underskrifter der skal til. Tegningsretten siger altså ikke, hvem der beslutter - det gør bestyrelsen eller generalforsamlingen - men hvem der skriver under på foreningens vegne.

Tegningsreglerne i de typiske vedtægtssæt

  • Ejerforening (normalvedtægten § 19): Foreningen forpligtes ved underskrift af formanden og et andet bestyrelsesmedlem eller af to bestyrelsesmedlemmer i forening.
  • Andelsboligforening (ABF’s standardvedtægter § 28): Foreningen tegnes af formanden (i ABF’s seneste udgave kaldet forpersonen) og to andre bestyrelsesmedlemmer i forening - altså tre underskrifter.
  • Grundejerforening: Der er ingen lovbestemt standard - tegningsreglen står i jeres egne vedtægter. Som eksempel tegnes foreningen i en kommunal skabelon fra Hedensted Kommune af et flertal af bestyrelsen eller af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening.
  • Almen boligafdeling: Afdelingen tegnes af boligorganisationen. Medmindre vedtægterne fastsætter andet, forpligtes organisationen efter driftsbekendtgørelsen § 12, stk. 2 af den samlede bestyrelse eller af to bestyrelsesmedlemmer (den ene formand eller næstformand) i forening med forretningsføreren eller direktøren, hvis en sådan er ansat. Afdelingsbestyrelsen har som udgangspunkt ikke tegningsret for boligorganisationen.

Haveforeninger og ældre foreninger med egne vedtægter kan have helt andre regler - tjek jeres vedtægter.

Eksempel

En ejerforening har på generalforsamlingen vedtaget en ændring af vedtægterne, som skal tinglyses. Ministeriets vejledning til normalvedtægten nævner, at beslutningen kan dokumenteres med et referat, der er underskrevet af de bestyrelsesmedlemmer, som efter vedtægterne er tegningsberettigede. Med normalvedtægtens regel betyder det mindst formanden og ét andet bestyrelsesmedlem - ikke formanden alene.

Typiske faldgruber

En typisk fejl er, at én person skriver under på en aftale, fordi det går hurtigt. Det kan give tvivl om, hvorvidt foreningen overhovedet er bundet. En anden fejl er at blande tegningsret og beslutning sammen: de rigtige underskrifter erstatter ikke en beslutning truffet efter vedtægterne, og en beslutning er ikke en underskrift. Hvis I er i tvivl om, hvorvidt en konkret aftale binder foreningen, så spørg jeres administrator eller en advokat. Endelig: når bestyrelsen skifter, skal bank, administrator og faste samarbejdspartnere vide, hvem der nu er tegningsberettiget.

Sådan hjælper NaboPortalen

NaboPortalen skriver ikke under for foreningen, men referater, kontrakter og bestyrelsesbeslutninger kan samles i dokumentarkivet, så det er let at finde, hvad der er besluttet, og hvem der skrev under.