Kassereren er det bestyrelsesmedlem, der har det daglige ansvar for foreningens økonomi. Det er kassereren, der kan svare på, hvordan foreningen står lige nu: om alle har betalt, om udgifterne holder sig inden for budgettet, og om der er penge til det, der skal laves. Rollen findes i ejer-, andels-, grundejer- og haveforeninger, men hvor meget kassereren selv laver, afhænger af foreningens størrelse, og om der er en administrator.
Selv om kassereren har de praktiske opgaver, er økonomien hele bestyrelsens ansvar. Kassereren er bestyrelsens tovholder på tallene, ikke den eneste, der skal kende dem.
Hvad laver kassereren?
Typiske opgaver er:
- opkrævning af kontingent, boligafgift eller fællesudgifter, og opfølgning på restancer
- betaling af regninger og udlæg, helst med en anden fra bestyrelsen som godkender
- løbende bogføring med bilag for alle indtægter og udgifter
- status på økonomien til bestyrelsesmøderne, fx hvert kvartal
- forslag til næste års budget sammen med resten af bestyrelsen
- årsregnskabet, som revisor gennemgår, og som generalforsamlingen godkender
- kontakt til bank og revisor, og eventuelt til firmaet, der laver forbrugsregnskab for varme og vand (aconto)
Hvad siger vedtægterne?
Reglerne om kassereren står i foreningens vedtægter. Udgangspunkterne er (pr. 2026):
| Forening | Hvornår skal der være en kasserer? | Andre regler |
|---|---|---|
| Ejerforening (normalvedtægten) | Bestyrelsen vælger en kasserer, hvis den ikke har en administrator (§ 16, stk. 3) | Revisor må ikke være kasserer eller bestyrelsesmedlem (§ 20, stk. 3). Foreningen tegnes af formanden og et andet bestyrelsesmedlem eller af to bestyrelsesmedlemmer (§ 19) |
| Andelsboligforening (ABF’s standardvedtægter) | Bestyrelsen vælger en kasserer, hvis den selv står for bogføringen (§ 29, stk. 4) | Hævninger kræver underskrift fra to bestyrelsesmedlemmer (§ 29, stk. 3). Hele bestyrelsen underskriver årsrapporten (§ 30) |
| Grundejer- og haveforening | Som vedtægterne bestemmer | Som vedtægterne bestemmer |
| Almen afdeling | Afdelingens økonomi føres af boligorganisationen, og normalvedtægten nævner ingen kasserer i afdelingsbestyrelsen | Afdelingsbestyrelsen følger afdelingens budget og regnskab |
Begge vedtægter har også regler om forsikring. Normalvedtægten for ejerforeninger kræver bestyrelsesansvarsforsikring, medmindre generalforsamlingen beslutter andet (§ 16, stk. 4), og ABF’s standardvedtægter kræver ansvars- og besvigelsesforsikring (§ 29, stk. 5). Det er værd at kende for en ny kasserer.
Kassereren og administratoren
I foreninger med en professionel administrator overtager administratoren typisk bogføring, opkrævning og regnskab. Kassereren bliver så bindeleddet: godkender betalinger, holder øje med budgettet og forklarer tallene for resten af bestyrelsen. ABF’s standardvedtægter nævner også, at bogføringen kan overlades til et revisionsfirma og faste betalinger til banken.
Kassereren og revisor
Kassereren fører regnskabet, og revisor kontrollerer det. Derfor må de to roller ikke være samme person. Normalvedtægten for ejerforeninger siger det direkte: revisor må ikke vælges som kasserer.
Eksempel
En andelsboligforening med 30 andele har ingen administrator, så bestyrelsen har valgt en kasserer efter vedtægterne. Kassereren bogfører i et regnskabsprogram, og boligafgiften går direkte ind på foreningens konto. Når viceværten har købt en ny pumpe til 1.850 kr., klargør kassereren udbetalingen i netbanken, og formanden godkender den, fordi vedtægterne kræver to underskrifter.
På hvert andet bestyrelsesmøde viser kassereren, hvordan forbruget ligger i forhold til budgettet. I september kan bestyrelsen se, at vandudgiften er højere end forventet, og når at tage det med i budgetforslaget til næste år i stedet for at opdage det i årsregnskabet.
Når kassereren stopper
Et kassererskifte er et af de mest sårbare øjeblikke i en forening. Banken skal have besked om, hvem der har adgang, og adgang til regnskabsprogram, bilag og aftaler skal gives videre. Brug gerne vores skabelon til overdragelse til en ny bestyrelse, og læs artiklen om overdragelse til ny bestyrelse.
Typiske faldgruber
- Én person gør det hele. Den, der bogfører og betaler, bør ikke også være den, der godkender. Det er sjældent ondsindet, men det gør foreningen sårbar.
- Adgangen bor hos én person. Står koder og bankadgang kun i kassererens navn, bliver et skifte besværligt.
- Ingen løbende opfølgning. Opdages et underskud først i årsregnskabet, er det for sent at reagere.
- Bilagene mangler. Uden kvitteringer kan revisor ikke se, hvad pengene er brugt til.
Sådan hjælper NaboPortalen
NaboPortalen er ikke et regnskabsprogram, men det kan gøre kassererens hverdag lettere. Udlæg registreres på den sag, de hører til, med beløb og kvittering, så kassereren kan se, hvad der skal udbetales og hvorfor. Se hvordan i vejledningen om at registrere et udlæg. Budgetter, regnskaber og aftaler kan ligge i foreningens dokumentarkiv, så de ikke forsvinder ved et kassererskifte.