Stemmeret er retten til at være med til at træffe foreningens beslutninger på generalforsamlingen - eller på afdelingsmødet i almene boliger. To spørgsmål afgør, hvad stemmeretten er værd: hvem der må stemme, og hvordan stemmerne tælles. Begge dele er forskellige fra foreningstype til foreningstype, og derfor er det en klassisk fejl at kopiere reglerne fra én forening til en anden.

Reglerne pr. foreningstype

Andelsboligforening (ABF’s standardvedtægter): Hver andel giver én stemme (§ 22, stk. 5). Andelshavere, deres ægtefæller og myndige husstandsmedlemmer har adgang til generalforsamlingen. Almindelige beslutninger kan vedtages med simpelt flertal, hvis mindst 1/5 af samtlige mulige stemmer er repræsenteret (§ 23, stk. 1).

Ejerforening (normalvedtægten): Enhver ejer har stemmeret, og den kan også udøves af ejerens ægtefælle eller samlever (§ 12, stk. 2). Almindelige beslutninger træffes med simpelt flertal efter fordelingstal (§ 3). Væsentlige beslutninger kræver 2/3 af ejerne i foreningen efter både fordelingstal og antal (§ 4). Ejes en lejlighed af flere, stemmer de i forening (§ 12, stk. 3), og ifølge vejledningen tælles samejere som én ejer.

Almen afdeling (afdelingsmødet): Lejerne og deres myndige husstandsmedlemmer har stemmeret, og hver husstand har 2 stemmer uanset husstandens størrelse (§ 18, stk. 1 i normalvedtægten for almene boligorganisationer og § 22, stk. 1 i den for garantiorganisationer). Boligorganisationens ledelse må deltage, men har ikke stemmeret. Jeres boligorganisations vedtægter kan have afvigelser - tjek dem.

Grundejer- og haveforeninger: Følger egne vedtægter. I en kommunal skabelon fra Hedensted Kommune har et medlem fx én stemme for hvert bidrag, medlemmet betaler, og medlemmer i restance har ikke stemmeret.

Fuldmagt

I andels- og ejerforeninger kan stemmeretten udøves ved fuldmagt, men med loft: efter både ABF’s model og normalvedtægten kan en person kun afgive én stemme i henhold til fuldmagt fra en anden. De almene normalvedtægters regler om afdelingsmødet nævner ikke fuldmagt - tjek, hvad jeres vedtægter og forretningsorden siger.

Eksempel

En ejerforening har 10 lejligheder. Seks ejere med tilsammen fordelingstal 45 stemmer for et forslag om at male opgangene, fire ejere med fordelingstal 55 stemmer imod. Det er et almindeligt forslag, så det afgøres med simpelt flertal efter fordelingstal (§ 3) - og det falder, selv om flest ejere stemte for. Var forslaget en vedtægtsændring, skulle det have 2/3 af samtlige ejere efter både fordelingstal og antal - normalvedtægten har dog en regel om en ny generalforsamling, hvis det ikke nås (se kvalificeret flertal).

Typiske faldgruber

  • At tælle hoveder i stedet for fordelingstal i en ejerforening - eller omvendt.
  • At udelukke medlemmer i restance uden hjemmel. I ejerforeninger er det tvivlsomt, jf. landsretsdommen nævnt i vejledningen.
  • At give en almen husstand flere stemmer, fordi der bor flere voksne.
  • At glemme at kontrollere stemmeretten ved mødets start. Det er dirigenten, der sikrer, at kun stemmeberettigede stemmer - og at beslutningsdygtigheden er i orden.

Sådan hjælper NaboPortalen

NaboPortalen kan sende indkaldelser til alle beboere og samle tilmeldinger, så I på forhånd har et overblik over, hvem der kommer. Læs mere om events og indkaldelser.