Kvalificeret flertal er et strengere krav end simpelt flertal. Ved simpelt flertal er et forslag vedtaget, når der er flere ja end nej. Ved kvalificeret flertal skal en bestemt større andel stemme for, typisk 2/3, og ved de mest indgribende beslutninger 4/5 eller 9/10.
Formålet er at beskytte mindretallet. Store beslutninger som vedtægtsændringer, salg af fællesejendom eller dyre projekter binder alle i mange år. Derfor skal de have bred opbakning. Hvornår kravet gælder, og hvor stort det er, står i jeres vedtægter.
To ting, der skal tjekkes
Ved kvalificeret flertal er der næsten altid to spørgsmål:
- Hvor stor en andel skal stemme for? Fx 2/3.
- 2/3 af hvad? Af de afgivne stemmer, af de fremmødte, eller af alle medlemmer i foreningen? Det er her, de fleste fejl sker.
Kræves 2/3 af alle medlemmer, er det fremmødet, der afgør, om forslaget overhovedet kan vedtages. Møder halvdelen op, kan forslaget ikke vedtages, selvom alle stemmer ja. Derfor har både normalvedtægten og ABF’s standardvedtægter en gentagelsesregel.
Ejerforening: 2/3 af alle ejere efter fordelingstal og antal
I en ejerforening, der følger normalvedtægten, er udgangspunktet simpelt flertal efter fordelingstal (§ 3). Kvalificeret flertal kræves ved (pr. 2026):
| Krav | Beslutninger | Regel |
|---|---|---|
| 2/3 af alle ejere efter fordelingstal og antal | Vedtægtsændringer, begrænsning af korttidsudlejning, sikkerhedsstillelse, fordeling af forbrugsudgifter efter faktisk forbrug | § 4, stk. 1 |
| 2/3 af alle ejere efter fordelingstal og antal | Væsentlige og varige ændringer af fællesejendommen, fx altan- og elevatorprojekter, salg af fællesarealer og nye tagboliger | § 4, stk. 2 |
| 9/10 af alle ejere efter fordelingstal og antal | Salg af større grundarealer eller betydelige fælles bestanddele | § 6 |
| Samme flertal plus samtykke fra de berørte | Beslutninger, der forringer enkelte ejeres retsstilling eller særrettigheder | § 7 |
Både fordelingstal og antal skal nå 2/3. Det sikrer, at hverken nogle få store ejere eller mange små kan bære et forslag igennem alene.
Gentagelsesreglen (§ 5). Når et forslag efter § 4 ikke når 2/3 af alle ejere, men får mindst 2/3 af de fremmødte ejere efter fordelingstal og antal, holdes der en ekstraordinær generalforsamling inden 8 uger. Her kan forslaget vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer efter fordelingstal og antal, uanset hvor mange der kommer.
Andelsboligforening: 2/3 af ja- og nejstemmer med 2/3 fremmøde
I en andelsboligforening med ABF’s standardvedtægter vedtages almindelige beslutninger med simpelt flertal, hvis mindst 1/5 af alle stemmer er repræsenteret (§ 23, stk. 1). Kvalificeret flertal kræves ved (pr. 2026):
| Krav | Beslutninger | Regel |
|---|---|---|
| 2/3 af alle stemmer repræsenteret og 2/3 af ja- og nejstemmerne for | Vedtægtsændringer, nyt indskud, ændret fordeling af boligafgiften, forbedrings- eller istandsættelsesarbejder, der vil hæve boligafgiften mere end 25 %, henlæggelser over 25 % af boligafgiften, afdragsfrie lån og andre lån med usikker ydelse | § 23, stk. 2 |
| 4/5 af alle stemmer | Salg af foreningens ejendom eller opløsning af foreningen | § 23, stk. 3 |
Gentagelsesreglen. Er der ikke 2/3 til stede, men stemmer 2/3 af ja- og nejstemmerne for, kan der indkaldes til en ny generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages med 2/3 af ja- og nejstemmerne uanset fremmøde (§ 23, stk. 2). Ved salg og opløsning gælder det samme med 4/5 af de repræsenterede stemmer (§ 23, stk. 3).
Andre foreninger
I grundejer- og haveforeninger står flertalskravene i de egne vedtægter. Typisk kræver vedtægtsændringer og opløsning 2/3, ofte med en tilsvarende gentagelsesregel. I almene afdelinger træffer afdelingsmødet som udgangspunkt sine beslutninger med almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte (normalvedtægten for almene boligorganisationer § 18, stk. 4).
Eksempel
En ejerforening har 24 lejligheder med i alt 2.400 fordelingstal. På den ordinære generalforsamling stemmes om et altanprojekt, som kræver 2/3 af alle ejere efter normalvedtægten § 4, altså 16 ejere og 1.600 fordelingstal.
Der kommer 20 ejere med 1.900 fordelingstal. 17 ejere med 1.540 fordelingstal stemmer for. Antallet er nok (17 af 24), men fordelingstallet er ikke (1.540 af 2.400). Forslaget er derfor ikke vedtaget. Til gengæld har det fået mere end 2/3 af de fremmødte, både efter antal (17 af 20) og fordelingstal (1.540 af 1.900).
Bestyrelsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling 5 uger senere. Her stemmer 12 ejere med 1.150 fordelingstal, og 10 ejere med 950 fordelingstal stemmer for. Det er mere end 2/3 af de afgivne stemmer efter både antal og fordelingstal, og altanprojektet er vedtaget. Referatet viser fremmøde og stemmetal fra begge møder.
Typiske faldgruber
- Simpelt flertal bruges, hvor der kræves kvalificeret. Så er beslutningen ikke gyldigt truffet, og den kan blive anfægtet.
- Kun det ene tal tælles. I ejerforeninger skal både fordelingstal og antal nå 2/3. Mange tæller kun hænder.
- Forkert grundlag. 2/3 af de fremmødte er ikke det samme som 2/3 af alle medlemmer. Læs vedtægtens ordlyd præcist.
- Fremmødet mangler i referatet. Uden antal fremmødte, fuldmagter og stemmetal kan ingen bagefter se, om kravet var opfyldt.
- Gentagelsesreglen glemmes. Et forslag, der falder på fremmødet, er ikke nødvendigvis tabt. Men i ejerforeninger skal den nye generalforsamling holdes inden 8 uger.
- Almindelig vedligeholdelse behandles som en stor beslutning. Nyt tag eller nye vinduer som led i vedligeholdelsen kræver efter normalvedtægten normalt kun simpelt flertal. Det er ændringer og nye anlæg, der kræver 2/3.
Sådan hjælper NaboPortalen
Ved forslag, der kræver kvalificeret flertal, betyder fremmødet alt. I NaboPortalen kan bestyrelsen sende indkaldelsen digitalt med forslag, bilag og tilmelding, så flere når at tage stilling eller give en fuldmagt. Referatet med stemmetal lægges i dokumentarkivet, så det kan findes, hvis beslutningen senere bliver udfordret. Læs mere om events og indkaldelser.