Et bestyrelsesmedlem er valgt til at varetage hele foreningens interesser. Når en sag rører ved medlemmets egne interesser - eller familiens, vennernes eller arbejdsgiverens - kan medlemmet være inhabilt i netop den sag. Det betyder ikke, at medlemmet har gjort noget forkert, men at vedkommende ikke bør være med til at behandle og beslutte sagen.

Hvad siger reglerne?

Almene boliger (almenboligloven § 18): Et medlem af boligorganisationens bestyrelse, en afdelingsbestyrelse, forretningsføreren eller en funktionær må ikke deltage i behandlingen af sager, hvor den pågældende - eller nogen, vedkommende ved slægtskab eller på anden måde er nært knyttet til - har en særinteresse. Efter § 17 skal en nær økonomisk tilknytning til en bygge- eller anlægsvirksomhed uden for boligorganisationen desuden indberettes til kommunalbestyrelsen. Nogle boligorganisationer beder afdelingsbestyrelsens medlemmer underskrive en habilitetserklæring.

Andelsboligforening (ABF’s standardvedtægter § 27, stk. 1): Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandlingen af en sag, hvis medlemmet eller en person, som medlemmet er beslægtet eller besvogret med eller har lignende tilknytning til, kan have særinteresser i sagens afgørelse.

Ejerforening (normalvedtægten og vejledningen): Selve normalvedtægten har ingen udtrykkelig inhabilitetsregel for bestyrelsen. Ministeriets vejledning til normalvedtægten (VEJ nr. 9540 af 17/06/2025, afsnittet om inhabilitet under § 15) beskriver dog, at et bestyrelsesmedlem med en særlig personlig eller økonomisk interesse i et spørgsmål er inhabilt og ikke må deltage i behandlingen. Ifølge vejledningen har medlemmet heller ikke ret til at overvære behandlingen og tælles ikke med, når det opgøres, om bestyrelsen er beslutningsdygtig. En vejledning er ikke lov, men den viser ministeriets forståelse - og det kan være en god idé at skrive en klar regel ind i jeres forretningsorden. Normalvedtægten har desuden en beslægtet regel om, at en administrator ikke må være ejer i foreningen eller dens revisor (§ 18).

Grundejer- og haveforeninger: Følger egne vedtægter og forretningsorden. Tjek dem.

Eksempel

Bestyrelsen i en andelsboligforening skal vælge tømrer til nye vinduer. Et bestyrelsesmedlems svoger har givet tilbud. Medlemmet melder sig inhabilt ved punktets start, forlader mødet, mens tilbuddene drøftes, og referatet noterer: “X deltog ikke i behandlingen på grund af inhabilitet.” Så kan ingen senere sætte spørgsmålstegn ved valget af den grund.

Typiske faldgruber

  • At sige det for sent. Inhabiliteten skal meldes, før sagen drøftes - ikke efter beslutningen.
  • At glemme referatet. Står det ikke i referatet, er det svært at dokumentere bagefter.
  • At glemme beslutningsdygtigheden. Når et eller flere medlemmer træder ud, så tjek, om bestyrelsen stadig er beslutningsdygtig efter jeres vedtægter. Efter normalvedtægten § 15, stk. 2 skal over halvdelen af medlemmerne, herunder formanden, være til stede - og ifølge vejledningen tælles et inhabilt medlem ikke med.
  • Formanden som part. Er det formanden, der er inhabil, bør en anden lede netop det punkt. Det samme gælder dirigenten på generalforsamlingen.

Sådan hjælper NaboPortalen

Bestyrelsesbeslutninger, referater og dokumenter kan samles i dokumentarkivet, så det også senere er til at se, hvem der deltog i hvad.