Bor du i en almen bolig og er uenig med udlejeren om et spørgsmål, som almenlejeloven henviser til beboerklagenævnet, er det nævnet - ikke huslejenævnet - der tager sagen. Andre tvister efter loven går som udgangspunkt direkte til boligretten (§ 107). Hver kommune med almene boliger skal have et eller flere nævn, og flere kommuner kan gå sammen om et fælles nævn (§ 96).
Hvem sidder i nævnet?
Nævnet består af en formand med juridisk kandidateksamen og to medlemmer, der skal være sagkyndige i almene boligforhold. De to medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra de almene boligorganisationer og de større lejerforeninger i kommunen (§ 97). Nævnet træffer afgørelse ved simpelt flertal, og formandens stemme er afgørende ved stemmelighed (§ 105, stk. 3).
Hvilke sager behandler nævnet?
Nævnet afgør de sager, som almenlejelovens kapitel 1-16 henviser til det (§ 100). Det gælder bl.a. uenighed om:
- varsling af huslejeforhøjelse (§ 12) og mangler ved lejeforholdets begyndelse (§ 16)
- vedligeholdelse og istandsættelse, også ved fraflytning (§§ 29-30)
- forbedringer og godtgørelse for dem (§ 41)
- tilbagebetaling af beboerindskud eller depositum (§ 50)
- aconto-beløb og forbrugsregnskaber, fx vand og varme (§§ 55-56)
- fremleje, bytte og fortsættelse af lejemålet (§ 76)
- god skik og orden (§ 83)
Derudover afgør nævnet tvister om lovligheden af beslutninger på afdelingsmødet eller i andre beboerdemokratiske organer og om anvisning af almene familieboliger (§ 101, stk. 1). En beboerdemokratisk beslutning skal indbringes senest 4 uger efter, at den er truffet (§ 101, stk. 2).
Sager om god skik og orden (lovens kapitel 13) indbringes som udgangspunkt af udlejeren. Hvis lejeren har overtrådt reglerne trods udlejerens påmindelse, kan nævnet give en advarsel eller gøre lejeforholdet betinget i 1 år (§§ 82-83). En lejer, der er generet af en nabo, kan bede udlejeren handle og i visse tilfælde selv indbringe sagen (§ 83, stk. 2-3). I disse sager deltager også en socialt sagkyndig uden stemmeret (§ 97, stk. 5).
Sådan foregår en sag
Sagen indbringes skriftligt med den nødvendige dokumentation, fx lejekontrakt og korrespondance, og der betales et gebyr. Gebyret reguleres hvert år og er 172 kr. pr. sag i 2026 (§ 102, stk. 1 og VEJ nr. 9886 af 04/09/2025). Nævnet underretter modparten inden 1 uge, og modparten får 2 uger til at svare, som nævnet kan forlænge (§ 102, stk. 2). Nævnet kan holde besigtigelse eller indkalde parterne til møde (§ 104).
Hvis du er uenig i afgørelsen
Hver af parterne kan indbringe afgørelsen for boligretten inden 4 uger efter at have fået besked om den. Juli måned tæller ikke med i fristen. Boligretten kan undtagelsesvis tillade en senere indbringelse, hvis der søges om det inden 1 år efter afgørelsen (§ 106, stk. 1). Læs klagevejledningen i selve afgørelsen.
Forskellen til huslejenævnet
Huslejenævnet behandler sager om private lejeboliger, og gebyret er 367 kr. i 2026. Beboerklagenævnet er for almene boliger efter almenlejeloven. Uenigheder mellem medlemmer og forening i andels-, ejer- og grundejerforeninger hører ikke under beboerklagenævnet - her afhænger vejen typisk af jeres vedtægter og i sidste ende domstolene.
Sådan hjælper NaboPortalen
Har en sag historik og dialog med beboeren samlet ét sted, er det lettere at se, hvad der er aftalt undervejs. Læs om fejlmelding og sagsstyring.