Vandhanen drypper. Stikkontakten bag sofaen sidder løs. Toilettet er fra sidste årtusinde, og du har allerede købt et nyt. Så melder spørgsmålet sig: må du selv?

Svaret findes, og det er mere konkret, end de fleste tror. Der står sort på hvidt i en bekendtgørelse, præcis hvilke el- og VVS-opgaver enhver må udføre uden autorisation. Listen er kort, men den er der.

Problemet er, at det kun er halvdelen af svaret. For bor du i en ejer-, andels- eller almen bolig, er der et spørgsmål mere, og det bliver næsten aldrig stillet: er det tilladt hos jer? Loven og foreningens regler er to forskellige ting, og de kan sagtens give hvert sit svar på det samme arbejde.

Her får du begge dele - og grænsen imellem dem.

Kort svar: Du må selv skifte afbrydere, stikkontakter og lamper i tørre rum, og du må udskifte vandhaner, vaske, toiletter og hvidevarer, hvis betingelserne er opfyldt. Men lovligt er ikke det samme som tilladt: rører du fælles bygningsdele, skal bestyrelsen sige ja først. Gas må du aldrig røre - bortset fra slangen på gasgrillen.

Det store billede: to spørgsmål, ikke ét

Det første spørgsmål er juridisk og gælder hele landet. Er arbejdet lovligt at udføre uden autorisation? Det afgøres af autorisationsloven (LBK nr. 30 af 11/01/2019) og af bekendtgørelse om simple arbejder (BEK nr. 560 af 30/05/2017). Autorisationsloven siger, at el-, VVS- og kloakarbejde som udgangspunkt skal udføres af en autoriseret virksomhed. Bekendtgørelsen om simple arbejder er undtagelsen: den lister udtømmende, hvad enhver må lave selv.

Det andet spørgsmål er aftaleretligt og gælder kun der, hvor du bor. Er arbejdet tilladt i din forening? Det afgøres af vedtægter, husorden og vedligeholdelsesreglement - altså af det regelsæt, du har bundet dig til ved at flytte ind. Og de regler handler om noget helt andet end sikkerhed. De handler om ejerskab: hvem ejer den bygningsdel, du er ved at skrue i?

De to spørgsmål overlapper ikke. Autorisationsreglerne siger intet om, hvem der ejer et rør. Foreningens regler siger intet om, hvad der er elsikkerhedsmæssigt forsvarligt. Derfor kan du stå i alle fire kombinationer:

  • Lovligt og tilladt. Du skifter pakningen i dit eget køkkenarmatur. Ingen problemer.
  • Lovligt, men ikke tilladt. Du skifter en radiatorventil, der sidder på foreningens fælles varmeanlæg. Loven forbyder det ikke direkte, men det er ikke din bygningsdel.
  • Ulovligt, men “alle gør det”. Du trækker en ny ledning til et ekstra stik i entreen. Det kræver autorisation, uanset hvor let det ser ud på YouTube.
  • Ulovligt og ikke tilladt. Du flytter faldstammen for at få plads til en bredere bruseniche. Her har du både myndigheder og bestyrelse imod dig.

Rækkefølgen er vigtig. Tjek loven først - hvis arbejdet kræver autorisation, er samtalen med bestyrelsen overflødig. Er arbejdet lovligt at lave selv, så tjek bagefter, om bygningsdelen overhovedet er din.

El - det må du

Bekendtgørelsen om simple arbejder, § 1, opremser fire ting. Det er hele listen for el:

1. Udskiftning af afbrydere for højst 250 V, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20.

2. Udskiftning af stikkontakter for højst 250 V, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20, og hvis installationen er beskyttet med HPFI eller HFI.

3. Op- og nedtagning af belysningsarmaturer, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20, samt i badeværelser.

4. Ændring og reparation af ikke-stærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer i private boliger.

IP20 er nøglen, og den overses konstant. IP20 svarer til almindelige tørre rum indendørs. Udendørs stikkontakter, udtaget i carporten, stikket i det fugtige bryggers og våde zoner er ikke omfattet - de kræver en højere kapslingsklasse, og dermed falder de uden for undtagelsen. Er du i tvivl om, hvilken klasse der kræves det pågældende sted, er du reelt i tvivl om, hvorvidt du må røre det.

Lamper i badeværelset må du sætte op. Det står direkte i punkt 3, og det overrasker mange. Bemærk dog, at det er selve op- og nedtagningen, du må - ikke at lave et nyt udtag, hvor lampen skal sidde.

Om jordforbindelse. Der cirkulerer en påstand om, at undtagelsen kun gælder, hvis der er “virksom jordforbindelse”. Det krav står ikke i bekendtgørelsen - det stammer fra en regel, der er ophævet. Men lad være med at læse det som en frisættelse. Installationen skal fortsat være sikker efter elsikkerhedsloven, og det betyder i praksis, at en jordet stikkontakt kun må sidde, hvor der faktisk er jord. Det er ikke en betingelse på listen. Det er en installationsregel, der gælder uanset hvem der skruer.

Apparatledninger og stikpropper er en anden kategori. At reparere en ledning på et apparat eller sætte en ny stikprop på er apparatarbejde. Det falder helt uden for autorisationslovens installationsbegreb - så det er ikke en undtagelse fra reglen, det er noget andet end reglen. Skelnen betyder noget, når du skal forklare det for en vicevært eller en forsikringssag.

Alt andet kræver autorisation. Nye udtag. Nye ledninger. Alt arbejde i tavlen. Fast tilslutning af komfur og ovn. Der er ingen mellemvej, og der er ingen “det er jo bare en enkelt ledning”.

Slår sikringen fra, når du er færdig - eller allerede før du gik i gang - så læs HPFI-relæet slår fra, før du begynder at skifte komponenter i blinde.

VVS - det må du

Bekendtgørelsens § 2 gælder kun ikke-erhvervsmæssige installationer, altså din bolig. Listen er også her på fire punkter:

1. Udskiftning af taparmaturer og pakninger i taparmaturer. Altså vandhaner og deres pakninger.

2. Udskiftning af håndvaske og køkkenvaske med tilhørende vandlåse, hvis der ikke sker indgreb i den faste vand- og afløbsinstallation.

3. Udskiftning af wc’er, hvis wc’et monteres på samme måde som det eksisterende, og der ikke sker indgreb i den faste installation.

4. Udskiftning af vaske- og opvaskemaskiner til husholdningsbrug, hvis der ikke sker indgreb i den faste vandinstallation. Er installationen forberedt til det, tæller tilslutningen som en udskiftning.

Og så kommer det, folk springer over. § 2, stk. 2 stiller tre betingelser, og alle tre skal være opfyldt samtidig:

  • Det skal være fabriksfremstillede produkter, der opfylder bygningsreglementets krav - i praksis VA-godkendt eller CE-mærket.
  • Der skal findes en afspærringsventil på vandfordelings- eller koblingsledningen til tapstedet.
  • Afspærringsventilen skal være placeret inden for boligenheden.

Ordet er udskiftning, ikke montering. Det er den vigtigste sætning i hele afsnittet. Du må skifte et armatur ud med et nyt. Du må ikke sætte et armatur op, hvor der ikke var et i forvejen. Det samme gælder vasken, toilettet og maskinen. Findes der ikke et tilslutningssted i dag, er opgaven ikke en udskiftning, og så er du uden for undtagelsen.

Ingen afspærring inden for boligen betyder ingen tilladelse. Du kan ikke redde opgaven ved at lukke for vandet ved en ventil nede i kælderen. Ventilen skal sidde inde hos dig. Det udelukker i praksis det meste arbejde på fælles stigstrenge - og det er ikke en tilfældighed. Reglen er skruet sammen, så en gør-det-selv-opgave aldrig kan lukke vandet for naboerne.

Toilettet: kun samme montagemåde. Skifter du et gulvstående wc ud med et andet gulvstående wc på samme tilslutning, er du inden for. Skifter du til væghængt, ændrer du installationen, og så er det autoriseret arbejde. Se også wc-vedligehold og problemløsning, hvis problemet snarere er et løbende toilet end et gammelt et.

Vaskemaskinen: kun hvis der er gjort klar. Er installationen allerede forberedt med ventil og afløb, må du selv tilslutte. Skal der laves et nyt tilslutningssted, må du ikke.

Radiatorer og varme er et særtilfælde. Autorisationslovens § 5 dækker vand og afløb - varmeinstallationen er ikke omfattet på samme måde, og radiatorer og radiatorventiler falder derfor uden for. Men stop op, før du henter skruenøglen. Fjernvarmeselskabernes leveringsbestemmelser kræver typisk en autoriseret installatør til alt på varmeinstallationen, og det er et kontraktvilkår, der binder hele ejendommen. Konklusionen er enkel og uden nuancer: rør ikke selv en fjernvarmeunit.

Drypper det stadig, når du er færdig, er det ofte pakningen og ikke armaturet - se dryppende vandhane. Og falder trykket i hele opgangen, er fejlen sjældent din egen: for lavt vandtryk.

Kloak og afløb

Grænsen går ved gennemføringen. Autorisationslovens § 7 lægger afløb i jord - til og med gennemføringen i gulv, fundament eller ydermur - hos en kloakmestervirksomhed. Alt over terræn og inde i bygningen hører under § 5 og dermed under VVS. Det gælder faldstammen, gulvafløbet og køkkenafløbet.

Det betyder i praksis to forskellige fagfolk. Er problemet ude i jorden eller i overgangen mellem hus og grund, skal der en kloakmester på. Er det inde i bygningen, er det VVS-området.

Indgreb kræver autorisation. BEK 560 § 4, stk. 3 er tydelig: afpropning og øvrige indgreb i eksisterende afløbsinstallationer kræver kloakmesterautorisation. At proppe et ubrugt afløb til er altså ikke en gør-det-selv-opgave, uanset hvor simpelt det ser ud.

Og så et forbehold, som du skal have med. Hverken loven eller bekendtgørelsen nævner rensning og spuling. At rensning er tilladt, er den almindelige opfattelse i branchen og blandt beboere, men det står ikke i teksten. Vi skriver det, som det er: det står ikke i bekendtgørelsen, og vi har ikke kunnet finde en myndighedskilde, der siger det udtrykkeligt - er du i tvivl, så spørg.

Har du et stoppet afløb lige nu, så start med stoppet afløb og hold dig til det, der ikke er et indgreb i installationen.

Gas

Her er der ingen gråzone. Autorisationslovens § 4 kræver, at alt gasarbejde udføres af en autoriseret VVS-installatørvirksomhed.

Den eneste undtagelse er lille og præcis. BEK 560 § 3 tillader arbejde med slanger på flaskegasinstallationer til gasgrill, terrassevarmer, ukrudtsbrænder og andet transportabelt flaskegasudstyr. Det er hele undtagelsen.

Et komfur på bygas eller naturgas er en fast gasinstallation. Det er ikke transportabelt udstyr, og slangen til det er ikke omfattet af undtagelsen. Du må ikke skifte det, flytte det eller koble det fra selv.

Regel til viceværter, bestyrelser og alle andre: giv aldrig grønt lys på gas. Heller ikke “bare lige”. Konsekvenserne ved en fejl er ikke en våd gulvplade - de er en eksplosion.

Lovligt, men måske ikke tilladt hos jer

Autorisationsreglerne siger intet om ejerskab. De handler om sikkerhed og faglighed, ikke om hvem der ejer røret. Derfor kan du stå med en opgave, du lovligt må udføre, men som du alligevel ikke må røre - fordi bygningsdelen ikke er din.

I ejerforeninger står det i normalvedtægten (BEK nr. 1738 af 29/11/2020). § 27 forbyder en ejer at ændre fælles bestanddele uden bestyrelsens skriftlige samtykke. Og § 26 lægger vedligeholdelsen af fælles forsyningsledninger og installationer hos foreningen. Bemærk ordet skriftligt. En mundtlig accept fra formanden på trappen er ikke det, vedtægten kræver.

I almene boliger står grænsen i vedligeholdelsesreglementet. Det er det dokument, der beskriver, hvad du selv står for, og hvad afdelingen står for. Er du i tvivl, er reglementet stedet at slå op - ikke lejekontrakten alene.

Typiske fælles bygningsdele: faldstammen, stigstrengen, den fælles eltavle og radiatorventilen på et fælles anlæg. Læg mærke til, hvor tæt de ligger på det, du selv gerne vil lave. Vandhanen er din. Stigstrengen bag væggen er foreningens. Grænsen ligger ofte inden for en halv meter.

Det praktiske resultat. Når afspærringsventilen skal sidde inden for din boligenhed, og fælles installationer alligevel tilhører foreningen, peger de to regelsæt samme vej: dine egne synlige installationer må du røre, det bagvedliggende system må du ikke. Loven og vedtægten er enige, selvom de aldrig taler sammen.

Så gør det til en vane at stille begge spørgsmål. Er det lovligt? Og er det mit? Hvis svaret på det andet er nej eller måske, så spørg bestyrelsen, før du går i gang. Læs mere om, hvordan ansvaret fordeler sig, under vedligeholdelsespligt og husorden.

Hvad sker der, hvis man alligevel gør det?

Bøden rammer begge veje. Autorisationslovens § 36 straffer med bøde både den, der udfører arbejdet uden at have ret til det, og den, der med forsæt eller grov uagtsomhed lader arbejdet udføre af en, der ikke må. Det sidste er værd at læse en ekstra gang, hvis du sidder i en bestyrelse eller er vicevært: at bestille en billig ven med værktøjskasse kan i sig selv være strafbart.

Ansvaret for installationen ligger hos ejeren eller brugeren. Elsikkerhedslovens § 10 gør ejeren eller brugeren ansvarlig for, at installationen er lovlig, og for at få fejl afhjulpet snarest muligt. Det betyder også, at et arvet problem bliver dit problem, når du overtager boligen. “Det lå sådan, da jeg flyttede ind” er ikke en fritagelse - det er en opgave.

Om forsikringen skal du høre den nøgterne version. Der findes ingen dokumenteret generel undtagelse i forsikringsvilkårene for arbejde udført uden autorisation. Påstanden om, at “forsikringen dækker ikke, hvis du selv har lavet det”, er en forenkling, som ikke holder som en generel regel.

Det, der faktisk gælder: dækningen afhænger af din konkrete police. Afvisninger sker typisk med henvisning til grov uagtsomhed eller mangelfuld udførelse - altså til, hvordan arbejdet er lavet, ikke automatisk til hvem der lavede det. Og fordi det afhænger af policen, er der kun én fornuftig fremgangsmåde: få selskabets svar på skrift, før du går i gang. Ikke bagefter, når skaden er sket og hukommelsen er blevet fleksibel.

Endelig kommer der en foreningsdimension oveni. Har du ændret en fælles bestanddel uden skriftligt samtykke, kan foreningen have et krav mod dig, uanset hvordan forsikringssagen ender. To regelsæt, to regninger.

For vicevært og TEK-gruppe

Din rolle er at sortere, ikke at udføre. Når en beboer ringer, er det første spørgsmål ikke “kan jeg fikse det?”, men “hvilken kategori hører det til?”. Der er fire udfald: beboeren må selv, du må selv, det skal til autoriseret fagperson, eller det skal forbi bestyrelsen først.

Lav en fast triage:

  • Er det gas? Så er svaret altid autoriseret VVS-installatørvirksomhed. Undtagen slangen på en gasgrill.
  • Er det inde i beboerens egen bolig og på listen i BEK 560? Så kan beboeren selv - og du kan henvise til guider til selvhjælp.
  • Rører det en fælles bygningsdel? Faldstamme, stigstreng, fælles tavle, radiatorventil på fælles anlæg. Så er det foreningens sag, ikke beboerens.
  • Er du i tvivl om kapslingsklasse, afspærringsventil eller ejerskab? Så er du i tvivl om, hvorvidt opgaven må laves - og så skal den videre.

Skriv altid ned, hvad der blev vurderet. En kort note i sagen om, hvorfor opgaven blev sendt videre, er det, der beskytter jer, hvis der senere kommer en diskussion om, hvem der vidste hvad. Se hvordan en TEK-gruppe typisk er organiseret.

Husk § 36-fælden. Den, der med forsæt eller grov uagtsomhed lader arbejdet udføre af en uautoriseret, kan straffes. Det er en reel risiko for en vicevært, der siger ja til at “hjælpe lidt” med en installation, der kræver autorisation.

Sådan melder du det ind

Meld ind, når du er i tvivl - ikke når skaden er sket. En fejlmelding koster ingenting. En vandskade i tre etager koster.

Skriv fem ting i meldingen:

  • Hvad er problemet, helt konkret. “Vandhanen i køkkenet drypper fra tuden, også når den er lukket helt.”
  • Hvor er det, med opgang, etage og rum.
  • Hvor længe har det stået på, og om det bliver værre.
  • Hvad har du allerede prøvet, så ingen bruger tid på det samme igen.
  • Om der er en afspærringsventil inde i boligen, og om du kan lukke for det. Det er præcis den oplysning, en VVS’er har brug for.

Tag et billede, hvis du kan. Et foto af ventilen, af mærkepladen på maskinen eller af den utætte samling sparer ofte et helt besøg.

Meld altid ind ved fælles installationer. Lugt fra faldstammen, fugt langs stigstrengen, sikringer der springer i flere lejligheder - det er ikke noget, den enkelte beboer skal forsøge at løse. Læs mere om vejen fra melding til løsning i fejlmelding fra beboer til løsning.

Til bestyrelsen

Skriv jeres to spørgsmål ned ét sted. Beboerne kan ikke gætte, hvor grænsen går. En halv side i husordenen, der siger “dette må du selv, dette skal du melde ind, dette kræver skriftligt samtykke”, fjerner de fleste konflikter, før de opstår.

Vær præcis om, hvad der er fælles. Nævn faldstamme, stigstreng, fælles eltavle og radiatorventiler på fælles anlæg ved navn. Generelle formuleringer om “fælles bestanddele” bliver læst som noget, der handler om trappeopgangen - ikke om røret bag beboerens køkkenvask.

Hold fast i kravet om skriftligt samtykke. Normalvedtægtens § 27 kræver bestyrelsens skriftlige samtykke til ændringer af fælles bestanddele. Den formalitet er ikke bureaukrati - det er dokumentationen den dag, en skade skal placeres.

Gør det let at sige ja. Hvis den eneste vej til et svar er at vente på næste bestyrelsesmøde, går folk i gang alligevel. En hurtig kanal til de simple spørgsmål er billigere end en efterfølgende udbedring.

Lad være med at love noget om forsikring. Sig aldrig til en beboer, at forsikringen dækker, eller at den ikke gør. Henvis dem til at få selskabets svar på skrift.

Overvej en samlet oversigt til nye beboere. Kombinér reglerne med jeres egne kontaktveje, så modtageren både ved hvad de må, og hvem de ringer til. Der er mere om det praktiske setup under fejlmelding og sagsstyring og guider til selvhjælp.

Sidst faktatjekket: august 2026.

Regler og bekendtgørelser kan ændre sig, og den enkelte forenings vedtægter og reglementer går forud for generelle råd. Er du i tvivl om, hvad du må efter autorisationsreglerne, kan du spørge Sikkerhedsstyrelsen.