En revisor er den, der kontrollerer foreningens økonomi udefra. Hvor kassereren eller administratoren fører regnskabet i løbet af året, gennemgår revisor bagefter årsregnskabet og skriver under på, om det giver et retvisende billede. Det er medlemmernes sikkerhed for, at pengene er brugt, som generalforsamlingen har besluttet, og at der ikke er fejl eller misbrug.
Revisor er altså ikke en del af bestyrelsens arbejde. Revisor vælges af generalforsamlingen og arbejder på medlemmernes vegne. Derfor må revisor ikke være den samme som den, der fører pengene.
Hvad laver revisor?
En revisor i en forening gør typisk følgende:
- gennemgår årsregnskabet og sammenholder det med bilag, kontoudtog og aftaler
- tjekker, at saldi i bank, gæld og henlæggelser passer
- ser på, om der er styr på godkendelse af betalinger, fx to underskrifter
- skriver en påtegning på regnskabet, med eller uden forbehold
- skriver i revisionsprotokollen, hvad revisor har set og eventuelt vil påpege over for bestyrelsen
- deltager efter behov i generalforsamlingen og svarer på spørgsmål om regnskabet
I andelsboligforeninger hjælper revisor ofte også med at beregne andelskronen og de nøgletal, der skal stå i årsrapporten. Det er dog bestyrelsen, der foreslår andelskronen, og generalforsamlingen, der godkender den.
Hvilken revisor skal foreningen have?
Ordet “revisor” er ikke en beskyttet titel. Det er betegnelserne statsautoriseret revisor og registreret revisor, der under ét kaldes godkendte revisorer (revisorloven § 5). Hvad jeres forening skal bruge, står i vedtægterne. Udgangspunkterne er (pr. 2026):
| Forening | Hvem vælger? | Hvilken revisor? | Andre regler |
|---|---|---|---|
| Ejerforening (normalvedtægten) | Generalforsamlingen, hvert år (§ 20, stk. 1 og 2) | Enhver revisor. En godkendt revisor, hvis mindst ¼ af ejerne efter fordelingstal eller antal kræver det (§ 20, stk. 1) | Må ikke være i bestyrelsen eller kasserer (§ 20, stk. 3). God revisionsskik og påtegning (§ 20, stk. 4) |
| Andelsboligforening (ABF’s standardvedtægter) | Generalforsamlingen (§ 31) | Statsautoriseret eller registreret revisor (§ 31) | Revisor fører revisionsprotokol (§ 31). Årsrapporten underskrives af hele bestyrelsen (§ 30) |
| Almen boligorganisation | Repræsentantskabet eller generalforsamlingen i boligorganisationen (kapitel 5) | Godkendt revisor (kapitel 5) | Revisor reviderer både organisationens og afdelingernes regnskaber. Afdelingsbestyrelsen vælger ikke revisor |
| Grundejer- og haveforening | Som vedtægterne bestemmer, oftest generalforsamlingen | Som vedtægterne bestemmer, ofte en eller to kritiske revisorer | Som vedtægterne bestemmer |
Andelsboligloven stiller ikke selv krav om revisor. Kravet i andelsboligforeninger kommer fra vedtægterne, men de fleste andelsboligforeninger bruger en godkendt revisor, fordi årsrapporten bruges ved salg, belåning og beregning af andelsværdien.
Kritisk revisor eller godkendt revisor?
En kritisk revisor er et medlem, der vælges til at kigge regnskabet efter. Det er billigt og almindeligt i mindre grundejer- og haveforeninger, og nogle foreninger har en kritisk revisor ved siden af den godkendte. Den kritiske revisor tjekker typisk bilag, bankkonto og at udgifterne svarer til det, generalforsamlingen har besluttet.
En godkendt revisor er uddannet, står i Erhvervsstyrelsens register og arbejder efter faglige standarder. Det koster penge, men giver en større sikkerhed og en påtegning, som banker, købere og deres rådgivere kan stole på. Jo større økonomi og jo flere lån og henlæggelser, jo mere taler for en godkendt revisor.
Eksempel
En ejerforening med 24 lejligheder har i mange år haft en ejer som revisor. Hun er bogholder til daglig og gennemgår hvert år regnskabet sammen med kassereren. På generalforsamlingen foreslår en gruppe ejere, at foreningen skal have en godkendt revisor, fordi den skal optage et lån på 3 mio. kr. til nyt tag.
Forslagstillerne repræsenterer 7 af de 24 lejligheder, altså mere end en fjerdedel. Efter normalvedtægten § 20 skal revisor derfor være en godkendt revisor. Bestyrelsen indhenter tilbud fra to registrerede revisorer, og generalforsamlingen vælger den ene. Den tidligere revisor fortsætter i stedet med at hjælpe kassereren med bogføringen.
Typiske faldgruber
- Revisor fører også regnskabet. Så kontrollerer revisor sit eget arbejde, og hele idéen forsvinder.
- Valget glemmes. Står revisor ikke på dagsordenen, er der ikke valgt en revisor. I ejerforeninger efter normalvedtægten skal der vælges hvert år.
- Forkert type revisor. Kræver vedtægterne en statsautoriseret eller registreret revisor, er et medlem ikke nok, uanset hvor dygtigt medlemmet er.
- Regnskabet kommer for sent til revisor. Revisor skal have tid til at gennemgå det, før det sendes ud med indkaldelsen. Læg en frist ind i årshjulet, fx i februar, når generalforsamlingen ligger i april.
- Revisionsprotokollen bliver ikke læst. Det er her, revisor skriver bemærkninger til bestyrelsen. Gennemgå den på et bestyrelsesmøde, og gem den sammen med regnskabet.
Sådan hjælper NaboPortalen
NaboPortalen er ikke et regnskabsprogram, og revisionen laver revisor. Men regnskaber, revisionsprotokoller, budgetter og aftaler kan ligge samlet i foreningens dokumentarkiv, så revisor og en ny bestyrelse kan finde dem. Fristen for at sende regnskabet til revisor kan ligge i årshjulet med en ansvarlig, så den ikke glipper. Vil I starte på papir, ligger opgaven allerede i vores skabelon til årshjul.