En ekstraordinær generalforsamling er en generalforsamling, der holdes ud over den ordinære årlige. Den bruges, når en beslutning ikke kan vente til næste ordinære generalforsamling, eller når et mindretal af medlemmerne vil have en sag behandlet. Det kan være en uventet skade, der skal finansieres, en vedtægtsændring, der skal til endelig afstemning, eller et nyt bestyrelsesmedlem, når der ikke er flere suppleanter.
En ekstraordinær generalforsamling har de samme beføjelser som den ordinære, men kun til de punkter, den er indkaldt til. Den har ingen fast dagsorden med beretning, regnskab og valg. Der kan kun træffes beslutning om det, der står i indkaldelsen.
Hvornår holdes en ekstraordinær generalforsamling?
Reglerne står i jeres vedtægter. Mange foreninger bruger standardvedtægterne, og så er udgangspunkterne (pr. 2026):
| Ejerforening (normalvedtægten) | Andelsboligforening (ABF’s standardvedtægter) | |
|---|---|---|
| Hvem kan kræve den? | Bestyrelsen, en tidligere generalforsamling eller mindst ¼ af ejerne efter fordelingstal eller antal (§ 11, stk. 1) | En generalforsamling, et flertal af bestyrelsen, ¼ af andelshaverne eller administrator (§ 21, stk. 3) |
| Hvad skal kravet indeholde? | Et konkret emne (§ 11, stk. 1) | Dagsordenen (§ 21, stk. 3) |
| Varsel | Skriftligt, mindst 2 uger (§ 11, stk. 2) | Skriftligt, 14 dage, om nødvendigt 8 dage (§ 22, stk. 1) |
| Indkaldelsen skal indeholde | Tid, sted, dagsorden og nødvendige bilag (§ 11, stk. 3) | Dagsorden (§ 22, stk. 1) |
| Forslag | Ændringsforslag kan stilles på mødet (§ 11, stk. 4) | Der kan ikke indsendes forslag (§ 22, stk. 2) |
| Særlige tilfælde | Ny afstemning om 2/3-forslag inden 8 uger (§ 5). Valg til bestyrelsen, hvis der ikke er flere suppleanter (§ 14, stk. 5) | Ny generalforsamling om forslag, der kræver kvalificeret flertal (§ 23, stk. 2) |
I grundejer- og haveforeninger står det hele i de egne vedtægter. Mønstret er som regel det samme: bestyrelsen kan indkalde, og et mindretal af medlemmerne kan kræve det.
I almene boligafdelinger hedder det et afdelingsmøde, og det tilsvarende er et ekstraordinært afdelingsmøde.
Den nye generalforsamling ved kvalificeret flertal
Den mest almindelige ekstraordinære generalforsamling er den, der følger efter en ordinær. Visse beslutninger kræver kvalificeret flertal af alle medlemmer, ikke kun af de fremmødte. Det er svært at nå, fordi mange ikke kommer.
Efter normalvedtægten for ejerforeninger kræver fx vedtægtsændringer, at 2/3 af alle ejere efter både fordelingstal og antal stemmer for (§ 4). Får forslaget ikke det flertal, men stemmer mindst 2/3 af de fremmødte ejere for, holdes der en ekstraordinær generalforsamling inden 8 uger. Her kan forslaget vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer efter fordelingstal og antal, uanset hvor mange der kommer (§ 5).
ABF’s standardvedtægter har en tilsvarende regel. Vedtægtsændringer og visse store beslutninger kræver, at 2/3 af alle stemmer er repræsenteret, og at 2/3 stemmer for. Er fremmødet for lavt, men flertallet er der, kan forslaget vedtages endeligt med 2/3 på en ny generalforsamling, uanset fremmøde (§ 23, stk. 2).
Sådan indkalder bestyrelsen
- Formulér dagsordenen præcist. Skriv hvert forslag, så det kan stemmes ja eller nej til. Et punkt som “Taget” kan ikke bruges til at vedtage et lån.
- Tjek varsel og form i vedtægterne. Regn varslet fra den dag, indkaldelsen er sendt, og send den på den måde, vedtægterne kræver, fx på papir eller digitalt.
- Vedlæg det, medlemmerne skal tage stilling til. Tilbud, låneforslag eller den nye vedtægtstekst.
- Gør det let at give fuldmagt. Ved forslag, der kræver kvalificeret flertal, betyder fremmødet meget. Vedlæg en fuldmagt.
- Husk dirigent og referat. Generalforsamlingen vælger en dirigent, og beslutningerne skrives i et referat med stemmetal.
Kommer der et gyldigt krav fra et mindretal, skal bestyrelsen indkalde. Det er en ret, ikke en anmodning, og bestyrelsen kan ikke afvise den, fordi den er uenig i forslaget.
Eksempel
En ejerforening med 30 lejligheder og lige store fordelingstal stemmer på den ordinære generalforsamling i april om en vedtægtsændring, der begrænser korttidsudlejning. Det kræver efter normalvedtægten 2/3 af alle ejere, altså 20 ejere. Der kommer 18, og 16 stemmer for. Det er ikke nok til at vedtage forslaget, men det er mere end 2/3 af de fremmødte.
Bestyrelsen indkalder derfor skriftligt til en ekstraordinær generalforsamling den 20. maj med forslaget som eneste punkt. Indkaldelsen sendes den 29. april, tre uger før, og den nye vedtægtstekst er vedlagt. Der kommer 14 ejere, og 11 stemmer for. Det er mere end 2/3 af de afgivne stemmer, så vedtægtsændringen er vedtaget. Referatet viser både fremmøde og stemmetal.
Typiske faldgruber
- Upræcis dagsorden. Der kan kun besluttes det, der står i indkaldelsen. Er forslaget for løst formuleret, kan generalforsamlingen ikke vedtage det.
- For kort varsel. Holder I ikke varslet i vedtægterne, kan beslutningerne blive anfægtet.
- Fristen for den nye generalforsamling overskrides. I ejerforeninger skal den holdes inden 8 uger, ellers kan den særlige regel i normalvedtægten § 5 ikke bruges.
- Mindretallets krav ignoreres. Et gyldigt krav skal føre til en indkaldelse.
- Nye emner på mødet. “Når vi nu er samlet” er fristende, men andre emner kan kun drøftes, ikke besluttes.
Sådan hjælper NaboPortalen
I NaboPortalen kan bestyrelsen sende indkaldelsen digitalt til alle medlemmer med dagsorden, bilag og tilmelding samlet ét sted, og det kan ses bagefter, hvornår den blev sendt. Referatet lægges i foreningens dokumentarkiv. Læs mere om events og indkaldelser, om at forberede generalforsamlingen digitalt, eller hent vores skabelon til dagsorden til generalforsamling.