AlmenBolig+ er almene familieboliger, hvor beboerne selv står for en stor del af driften - græsslåning, hækklipning, fejning, snerydning og vedligehold af fællesarealer - i stedet for et ejendomskontor. Til gengæld er huslejen typisk lavere end i nyt alment byggeri.
Kort svar: AlmenBolig+ er udviklet af KAB sammen med partnere og startede i 2007 som et forsøg godkendt af Socialministeriet. Du lejer en almen bolig, men forpligter dig til at tage del i driften, typisk gennem arbejdsgrupper og fælles arbejdsdage. Hvad du præcis skal, står i din egen lejekontrakt og i afdelingens regler - der er ikke ét fælles regelsæt, der gælder alle afdelinger.
Hvad er AlmenBolig+ for en boligform?
Konceptet har to ben. Det ene er byggeriet: KAB beskriver boligerne som modulbyggeri med et basiskøkken uden hårde hvidevarer, hvor du selv sætter skillevægge op. SBi’s evaluering beskriver de undersøgte afdelinger som enkle, åbne boliger, bygget som lavenergibyggeri og med varmegenvinding. Det andet er driften: der er typisk ikke et ejendomskontor, og beboerne står selv for en stor del af vedligeholdet af boligerne og fællesarealerne.
Juridisk er det almene boliger med afdelingsmøde og afdelingsbestyrelse. Almenboligloven § 144 giver social- og boligministeren mulighed for i særlige tilfælde at tillade forsøg, hvor reglerne for alment byggeri fraviges - blandt andet om driften. SBi’s evaluering fra 2016 beskriver AlmenBolig+ som et forsøg, Socialministeriet godkendte 29. november 2007. Derfor er der særregler: Lejekontrakten i en AlmenBolig+ er en anden end den normale almene lejekontrakt, og den indeholder vilkår, der afviger fra de almindelige regler - fx om din pligt til at deltage i driften. Præcis hvilke vilkår der gælder i netop din afdeling, står i dine egne papirer.
KAB angiver i dag 16 afdelinger opført efter konceptet, med flere på vej. Ifølge evalueringen har også 3B og Domea opført boliger efter det.
Hvad kan der stå i kontrakten?
Særreglerne står typisk i et tillæg til lejekontrakten - ofte kaldet en allonge - og i afdelingens vedligeholdelsesreglement. Et eksempel fra en AlmenBolig+-afdeling, vi har set papirerne fra (tillæg til lejekontrakten og vedligeholdelsesreglement, udgaver fra 2013) viser, hvilke slags vilkår der kan være tale om:
| Område | Hvad tillægget eller reglementet sagde |
|---|---|
| Indvendig vedligeholdelse | Den fulde indvendige vedligeholdelse lå hos lejeren - herunder hvidtning, maling, gulvbehandling, låse og nøgler |
| Fællesarbejde | Lejeren var forpligtet til at deltage i renholdelse af friarealer, stier og parkering. Arbejdet blev planlagt af afdelingsmødet og afdelingsbestyrelsen |
| Manglende deltagelse | Udlejer kunne lade arbejdet udføre for lejerens regning og i sidste ende opsige eller ophæve lejemålet |
| Sygdom eller nedsat førlighed | Der skulle søges en fleksibel løsning, evt. via afdelingsbestyrelsen. Ellers kunne lejeren blive pålagt en tillægsleje |
| NI-beløb ved fraflytning | Lejeren hæftede for hele beløbet uanset boperiodens længde - uden den gradvise nedskrivning, loven ellers har som udgangspunkt. Hvidter og sliber lejeren ikke selv før fraflytning, bliver udgiften typisk trukket i indskuddet. Det gælder i AlmenBolig+ generelt |
| Forbedringer | Ingen almindelig afskrivning. I stedet en konkret værdivurdering ved fraflytning, foretaget af en uafhængig vurderingsmand, som lejeren tog initiativ til og betalte |
| Have | Haven var fællesareal med brugsret, og skure krævede afdelingsbestyrelsens skriftlige tilladelse |
| Personale | Der var ikke ansat lokalt personale i afdelingen |
Tillægget henviste selv til forsøgsgodkendelsen efter § 144 og markerede de vilkår, der afveg fra de almindelige regler. Det er ét eksempel. Andre afdelinger og nyere kontrakter kan have andre vilkår, så tjek altid dine egne papirer.
Hvad skal beboerne selv lave?
KAB nævner græs, hæk, fejning og snerydning samt projekter som at male udhæng eller sætte hegn op. SBi’s evaluering beskriver fælles arbejdsdage, renhold og vedligehold, administrativt arbejde, hjemmeside og fest- og aktivitetsudvalg som typiske opgaver.
Organiseringen varierer. Blandt de syv afdelinger i evalueringens bestyrelsesundersøgelse havde fem faste arbejdsgrupper, mens to lod opgaverne gå på skift mellem alle husstande. Nogle afdelinger har en TEK-gruppe til tekniske og praktiske sager. Antallet af arbejdsdage, hvilke grupper der findes, og hvem der bestiller håndværkere, afgøres lokalt - to AlmenBolig+-afdelinger kan derfor fungere meget forskelligt.
Arbejdsdagene er den synlige del. Meget af arbejdet ligger ofte mellem dem: ukrudt, fejlmeldinger, bestilling af materialer, kontakt til håndværkere og opfølgning på opgaver, der er besluttet. Se også planlæg arbejdsdagen og styring af gårdmandsgrupper.
KAB har lavet et vejledende skema over afdelingsbestyrelsernes opgaver i AlmenBolig+. Ud over budget og afdelingsmøde nævner det fx, at bestyrelsen er første godkender af fakturaer, rekvirerer håndværkere, viser ledige boliger frem, godkender husdyr og sender henstillinger, mens KAB blandt andet står for regnskab, råderetssager og ind- og fraflytning. KAB skriver selv, at der kan være lavet andre aftaler i de enkelte afdelinger.
Selvforvaltning betyder ikke, at beboerne må lave alt selv. Autorisationsreglerne gælder også for en engageret TEK-gruppe - se hvad du må selv.
Hvad med økonomien?
SBi’s evaluering fra 2016 fandt en husleje, der i gennemsnit lå 22 % under sammenligneligt nyt alment byggeri i hovedstadsområdet (2013-niveau), med et spænd på 18-27 % i de fem afdelinger, der indgik. Målet var op til 30 %. Evalueringen nævner selv usikkerheder i sammenligningen. Den lavere husleje kan hænge sammen med flere forhold - fx beboernes arbejde, modulbyggeriet og fravalg som fælleshus.
Prisen er din tid. Beboernes arbejde står ikke i budgettet, men det er en reel ressource. Engagementet i en afdeling kan ændre sig over årene, når beboernes livssituation ændrer sig. Evalueringen pegede også på, at det kan være svært at sikre, at nye beboere får samme grundige introduktion som de første. Derfor er det værd at spørge ind, før du siger ja.
Hvordan adskiller det sig fra almindelig almen bolig?
| AlmenBolig+ | Almindelig almen bolig | |
|---|---|---|
| Daglig drift af fællesarealer | Beboerne, i grupper eller på skift | Typisk ejendomskontor eller ejendomsfunktionærer |
| Pligt til at deltage i driften | Ja, det forventes. Hvad pligten omfatter, fremgår af dine egne papirer | Typisk ingen personlig arbejdspligt |
| Husleje | I gennemsnit 22 % under nyt alment byggeri i hovedstadsområdet (SBi 2016) | Det almindelige niveau for afdelingen |
| Køkken | Basiskøkken uden hårde hvidevarer (KAB) | Varierer |
| Beboerdemokrati | Afdelingsmøde og afdelingsbestyrelse | Afdelingsmøde og afdelingsbestyrelse |
| Bestyrelsens rolle | Har ofte flere praktiske driftsopgaver | Driften ligger typisk hos ejendomskontoret |
| Ind- og fraflytning | Almenlejeloven, med de afvigelser, der eventuelt står i din kontrakt | Almenlejeloven |
Hvem gør hvad?
| Hvem | Opgave |
|---|---|
| Beboeren | Holder egen bolig og have efter vedligeholdelsesreglementet, deltager i sin gruppe og på arbejdsdage, melder fejl |
| TEK-gruppe eller arbejdsgruppe | Tekniske og praktiske sager, grønne områder, affald, vinter - efter afdelingens fordeling |
| Afdelingsbestyrelsen | Fordeler opgaver, planlægger arbejdsdage, følger budgettet og er kontakten til boligorganisationen |
| Boligorganisationen | Typisk administration, regnskab, genudlejning samt ind- og fraflytningssyn |
| Fagmand | Arbejde, der kræver autorisation - el, VVS og kloak |
| Akut | Vand, der løber, eller strømsvigt: brug det akutnummer, afdelingen eller boligorganisationen har oplyst |
Tjekliste før du flytter ind
- Læs lejekontrakten og eventuelle tillæg (fx en allonge). Se efter vilkår, der afviger fra almenlejelovens almindelige regler.
- Find vedligeholdelsesreglementet. Står der A- eller B-ordning, og hvad gælder ved fraflytning?
- Se efter, om NI-beløbet nedskrives med tiden, og hvordan forbedringer godtgøres, når du flytter.
- Spørg, hvilke opgaver der forventes: hvor mange arbejdsdage, hvilke grupper og hvad med haven.
- Spørg, hvad der sker, hvis du i en periode ikke kan deltage - fx ved sygdom.
- Spørg, om afdelingen har vejledninger, du skal følge - fx til ventilationsanlægget.
- Læs husordenen og et eventuelt råderetskatalog.
- Spørg, hvordan du melder en fejl, og hvem der er i TEK-gruppen.
- Deltag i indflytningssynet, og meld mangler til udlejer senest 2 uger efter lejeforholdets begyndelse (almenlejeloven § 15) - gerne skriftligt, så du kan dokumentere det. Brug evt. indflytningsrapporten.
NaboPortalen har et system til AlmenBolig+ med fejlmeldinger, grupper, turnus og årshjul.
Sidst faktatjekket: oktober 2026. Reglerne kan ændre sig, og vilkårene varierer mellem afdelinger. Er du i tvivl, så spørg boligorganisationen, der udlejer boligen.
Kilder: KAB - AlmenBolig+ for boligsøgende · KAB - AlmenBolig+ som forsøg og koncept · SBi 2016:07 - Evaluering af AlmenBolig+ · Den Almene Forsøgspulje - AlmenBolig+ · Almenboligloven § 144, LBK nr. 207 af 25/01/2026 · Almenlejeloven §§ 14-15, LBK nr. 928 af 04/09/2019 med senere ændringer · Almenlejeloven § 25

