Indregulering - også kaldet hydraulisk indregulering - handler om at fordele vandet i et centralvarmeanlæg, så hver streng og hver radiator kan få den mængde, den har brug for. Uden indregulering kan vandet tage den letteste vej: radiatorerne tæt på varmecentralen får rigeligt, mens dem længst ude kan blive lunkne. Ordet bruges også om ventilationsanlæg; her handler det om varmeanlægget.

Hvad bliver der indstillet?

Teknologisk Institut beskriver indregulering som justering af fire ting:

  • Forindstillingen på radiatorventilerne. En ring under termostathovedet begrænser, hvor meget vand radiatoren højst kan få. På Danfoss’ RA-N-ventil kan den sættes fra 1 til 7 i halve trin, og på N er ventilen helt åben. Den rigtige værdi beregnes - den kan ikke aflæses på radiatoren.
  • Strengreguleringsventilerne (eller dynamiske ventiler), typisk i kælderen. De skal give et passende differenstryk mellem fremløb og retur i hver streng, så trykket over radiatorventilerne bliver nogenlunde ens. Statiske strengventiler har ofte måleudtag, så flowet kan måles.
  • Pumpen, så den giver det tryk, anlægget har brug for - og ikke mere.
  • Varmekurven, som styrer fremløbstemperaturen efter udetemperaturen - faktaarket nævner sænkning af varmekurven.

Differenstryk er trykforskellen over en ventil. Er den for høj, kan ventilerne give støj; Danfoss angiver et maksimalt differenstryk på 0,6 bar for RA-N, hvis ventilen stadig skal regulere tilfredsstillende.

Tegn på et anlæg i ubalance

Teknologisk Institut nævner støj i anlægget, manglende varme i dele af anlægget og behov for en høj fremløbstemperatur. Et praktisk tjek: Strengventilerne i et indreguleret anlæg bør have et skilt med indstillingsværdien. Mangler skiltet, må man ifølge faktaarket gå ud fra, at anlægget ikke er korrekt indreguleret. Symptomerne kan dog også have andre årsager - fx luft i anlægget, en fastsiddende ventil eller pumpen.

Indreguleringsrapporten

Rapporten er foreningens dokumentation. Teknologisk Institut beskriver ikke rapportens indhold, men den kan med fordel vise forindstillingen for hver radiator (opgang, bolig, rum), indstilling og målt flow for hver strengventil, pumpens indstilling og varmekurven - med dato og firma. Gem den i foreningens arkiv og sæt en kontrol ind i vedligeholdelsesplanen.

Relevant for din forening

Indregulering er relevant for alle foreninger med et fælles centralvarmeanlæg - andels-, ejer- og almene boliger. Om radiatorventiler og strengventiler er fælles installation eller beboerens, afhænger af jeres vedtægter eller lejeforhold. Arbejde på varmeinstallationen kan kræve en autoriseret installatør - spørg jeres forsyning eller fagmand, før nogen skruer.

Typiske faldgruber

  • Strengventiler bruges til afspærring ved en reparation og bliver ikke stillet tilbage. Faktaarket anbefaler, at værdierne kontrolleres efter reparationer.
  • Beboere drejer på forindstillingen. På RA-N kan ringen ændres uden specialværktøj, når termostathovedet er taget af - se termostatens tal i grader.
  • Rapporten forsvinder med et bestyrelsesmedlem eller en vicevært, der stopper, så ingen ved, hvad værdierne skal være.

Sådan hjælper NaboPortalen

Indreguleringsrapporten kan ligge i foreningens dokumentarkiv, så TEK-gruppen eller viceværten kan finde værdierne, når en ventil skal skiftes.