En vagtplan for snerydning holder, når alle ved, hvilken uge der er deres, hvad de skal rydde, og hvem der tager over, når de ikke kan. Den er hurtig at lave i oktober og sparer jer for diskussionen den første snemorgen. Ansvaret er stadig foreningens - planen er den måde, I opfylder det på.
Kort svar: Fordel ugerne fra november til marts mellem husstandene, gerne to pr. uge. Del arealerne op, så hver vagt ved præcis, hvad de har. Skriv vagtens opgaver ned, hav grus og skovle ved hver opgang, og lav en plan B for sygdom og ferie. Send planen ud, og send en påmindelse, når der meldes sne.
Den her artikel handler om, hvordan I organiserer det. Hvem der har pligten, og hvem der hæfter, står i snerydning i ejer- og andelsboligforeningen.
Hvem gør hvad?
| Hvem | Opgave |
|---|---|
| Bestyrelsen | Beslutter, at I har en vagtplan, og hvilke arealer den dækker. Tjekker forsikringen. Spørg først: kan I pålægge beboerne det efter vedtægterne, eller skal det være frivilligt? |
| En tovholder (fx TEK eller en beboer) | Laver planen, holder styr på bytte og udstyr, sender påmindelser |
| Vagten | Rydder og gruser sine arealer, når det sner eller er glat, og melder til tovholderen, hvis noget mangler |
| Entreprenør (hvis I har en) | Tager fortovet ud mod vejen og de store arealer. Vagtplanen dækker resten |
Hvordan fordeler I ugerne?
Pr. uge, ikke pr. snefald. Man kan ikke planlægge efter snefald måneder i forvejen. Derfor går vagten på uger fra mandag til søndag. Så ved alle, hvornår de skal holde øje med vejret.
To husstande pr. uge. Den ene kan være på arbejde, når sneen falder kl. 6, den anden kan være hjemme. Ved store snefald deler de også arbejdet.
Fordel efter arealer. Har I flere opgange eller rækker, så lad hver vagt tage stien foran sin egen opgang eller række og et fast fælles areal. Det er lettere at huske end “hele bebyggelsen”, og ingen bliver i tvivl om, hvor deres stykke slutter.
Fra november til marts. Det er 20-22 uger. I en forening med 40 husstande og to pr. uge er det én uge om vinteren for hver.
Lad folk vælge først. Send planen ud med ledige uger, og lad husstandene skrive sig på. Fordel resten bagefter. Det giver typisk færre bytter senere.
Vagtens opgaver - skriv dem ned
Det, der står på papiret, er lettere at følge op på end det, der bare er sagt. En god instruks er kort:
- Tjek vejret aftenen før. Meldes der sne eller frost, så sæt vækkeuret.
- Ryd og grus til det tidspunkt, kommunens regulativ siger - i København kl. 6. Står der intet, så regn med kl. 7, om søndagen kl. 8, som domstolene ifølge Bolius forventer.
- Dine arealer: stien foran opgang 3 fra døren til cykelskuret, trappen og pladsen ved affaldsskuret.
- Bredde: så to kan passere hinanden, eller en barnevogn kan komme forbi.
- Grus på fliserne og ved hæk og træer. Salt kan skade beton, fliser og planter. Følg det, I har aftalt i foreningen.
- Sne lægges i kanten af stien, ikke foran døre, kældernedgange, brandhaner eller riste.
- Sner det igen, så ryd igen - også om eftermiddagen.
- Skriv kort, når du har ryddet: dato, klokkeslæt og hvad du gjorde.
- Mangler der grus eller er en skovl i stykker, så sig det til tovholderen samme dag.
Punkt 8 er ikke bureaukrati. Hvis nogen falder og kræver erstatning, er en log over, hvornår der blev ryddet og gruset, god dokumentation for foreningen.
Bytte og plan B
Bytte skal være let. Folk rejser, bliver syge og får nattevagter. Aftal, at man selv finder en at bytte med og giver tovholderen besked. Så skal tovholderen ikke flytte rundt på alle.
Plan B skal stå i planen. Hvem ringer vagten til, hvis begge husstande er væk? Det kan være en fast afløserliste, ugen før eller efter, eller en entreprenør, der kan kaldes ud mod betaling.
Når nogen ikke tager deres tur, så tag det op roligt og hurtigt. Første gang er det en glemsel. Gentager det sig, er det en sag for bestyrelsen - ikke for naboen, der stod og skovlede alene.
Udstyr ved hver opgang
- To skovle og en kost.
- En spand eller kasse med grus og en lille skovl.
- Gerne en refleksvest - morgenvagten rydder i mørke.
Tjek udstyret i oktober, og fyld grus op efter hvert større snefald.
Arbejde på fællesarealer: Arbejdsmiljølovens regler om arbejdets udførelse, tekniske hjælpemidler og farlige stoffer gælder også, når arbejdet udføres af frivillige beboere. Undtagelsen for frivilligt foreningsarbejde omfatter kun arbejdsmiljøorganisation og APV.
Skabelon: vagtplan for snerydning
Kopiér tabellen ind i et regneark eller et opslag, og ret arealer og husstande til.
| Uge | Datoer | Vagt 1 | Vagt 2 | Arealer | Byttet med |
|---|---|---|---|---|---|
| 45 | 2.-8. nov. | Nr. 3 | Nr. 15 | Opgang 1-2, stien til cykelskuret | |
| 46 | 9.-15. nov. | Nr. 5 | Nr. 17 | Opgang 3-4, parkeringen | |
| 47 | 16.-22. nov. | Nr. 7 | Nr. 19 | Opgang 1-2, stien til cykelskuret | |
| … | … | … | … | … |
Øverst på planen: tovholderens navn og telefon, afløserlisten og et link til vagtens opgaver.
I NaboPortalen kan planen ligge som en turnus i årshjulet, så alle kan se, hvis tur det er, og en tur kan byttes med en undtagelse i planen. Se arbejdsgrupper og turnus.
Tjekliste til tovholderen
- Arealerne er delt op og tegnet ind på et kort.
- Ugerne er fordelt fra november til marts.
- Vagtens opgaver er skrevet ned og sendt ud.
- Afløserliste og plan B står på planen.
- Grus, skovle og koste er tjekket ved hver opgang.
- Bestyrelsen har tjekket forsikringen.
- Påmindelse sendes, når der meldes sne.
Sidst faktatjekket: oktober 2026.
Kilder: Vejloven, LBK nr. 435 af 24/04/2024 · Bolius - grus, salt og alternative tømidler · Arbejdsmiljøloven, LBK nr. 442 af 24/04/2026 · Bolius - hvor meget sne skal der falde, før man skal rydde · Københavns Kommune - her skal du rydde sne