I en ejerforening eller andelsboligforening er det som udgangspunkt foreningen, der står for at rydde sne og gruse på fællesarealerne - ikke den enkelte beboer. Bestyrelsen skal ikke selv stå med skovlen, men den skal sørge for, at der er en aftale, og at den bliver holdt. Ellers kan foreningen blive erstatningsansvarlig, hvis nogen falder.
I en andelsboligforening ejer foreningen ejendommen. I en ejerforening ejer medlemmerne typisk grunden i fællesskab, og foreningen står for fællesarealerne efter vedtægterne. I en rækkehus- eller grundejerforening, hvor hver ejer sin egen grund, har den enkelte typisk pligten ud for sin egen grund, mens foreningen har fællesveje og stier.
Det lyder enkelt, men det er let at snuble i. Reglerne om snerydning er skrevet til den enkelte husejer, og de fleste guides på nettet er det også. I en forening er spørgsmålet et andet: hvilke arealer er vores, og hvem af os gør det?
Kort svar: Foreningen har ansvaret for fortovet ud mod vejen (hvis kommunen har pålagt grundejerne det), for trapper og for egne stier og parkeringspladser. Der skal ryddes snarest muligt efter snefald, og tiderne står i kommunens vinterregulativ. Bestyrelsen skal sørge for en aftale - entreprenør, vicevært eller turnus blandt beboerne. Ansvaret bliver hos foreningen, uanset hvem der skovler.
Hvilke arealer har foreningen ansvaret for?
| Areal | Hvem har pligten | Hvor det står |
|---|---|---|
| Fortov ud mod offentlig vej | Foreningen, hvis kommunen har pålagt grundejerne det (højst 10 m bredt, ud for adgangen til ejendommen) | Vejloven § 64 og kommunens vinterregulativ |
| Trapper | Grundejeren - i byer altid | Vejloven § 63 |
| Privat fællesvej, som foreningen har vejret til | Foreningen, hvis kommunen har bestemt det | Privatvejsloven § 79 (by), § 23 (land) |
| Egne stier, gårdsplads, parkering, vej til affaldsskur | Foreningen - der er ingen særlig lov, men foreningen kan blive erstatningsansvarlig | Almindelige erstatningsregler |
| Kørebanen på offentlig vej | Vejmyndigheden (typisk kommunen) | Vejloven § 62 |
Fortovet ud mod vejen er det, kommunen fører tilsyn med. De interne stier er lettere at glemme, selv om det ofte er dér, beboerne færdes mest - på vej til cykelskuret, affaldet og bilen.
Hvornår og hvor meget skal der ryddes?
Loven siger snarest muligt efter snefald (vejloven § 66) og snarest muligt efter, at glatføret er opstået (§ 67). Klokkeslæt og bredder står i kommunens vinterregulativ - søg på jeres kommunes navn og “vinterregulativ”. I København skal fortovet fx være ryddet fra kl. 6 til 22 i hele bredden, mindst 1,5 meter, og sneen må ikke lægges foran porte, fodgængerfelter eller busstoppesteder. Efter vejloven skal der altid være ryddet ved brandhaner.
Gør I det ikke, kan kommunen lade det udføre for foreningens regning (vejloven § 69).
Hvem hæfter, hvis nogen falder?
Foreningen kan blive erstatningsansvarlig. Som udgangspunkt er det den, der falder, der skal bevise, at der ikke var ryddet eller gruset forsvarligt - typisk med vidner eller billeder. Kravet er ikke et isfrit fortov, men at det er sikkert at færdes.
Også selv om opgaven er givet videre. Har I en entreprenør eller en turnus, kan skadelidte stadig rette kravet mod foreningen som den, der har pligten. Foreningen kan så eventuelt gå videre mod entreprenøren, hvis aftalen ikke er overholdt. Derfor bør aftalen være skriftlig.
Det gælder også omvendt. I en højesteretssag fra 2016 skulle en grundejerforening friholde en grundejer for et erstatningskrav efter en glatføreulykke, fordi foreningen havde påtaget sig glatførebekæmpelsen. Sagen viser, at en forening, der har påtaget sig opgaven, kan komme til at hæfte for den.
Om forsikring: Om jeres forsikring dækker, afhænger af policen. Spørg jeres selskab, før vinteren starter - både om faldulykker på foreningens arealer og om beboere, der rydder sne for foreningen, er dækket, hvis de selv kommer til skade. Få svaret skriftligt.
Hvem gør hvad i foreningen?
| Hvem | Opgave |
|---|---|
| Bestyrelsen | Finder ud af, hvilke arealer I har pligt til. Vælger model, laver aftalen og tjekker forsikringen - inden november |
| Entreprenør eller vicevært | Rydder og gruser efter aftalen: hvilke arealer, fra hvornår, og hvad der sker ved snefald i løbet af dagen |
| Beboerne | Tager deres tur, hvis I har turnus. Melder glatte steder, der er glemt |
| Akut | Sne eller istapper, der kan falde ned fra taget: afspær straks og ring til en fagmand. Det er ejerens pligt efter politiets ordensbekendtgørelse |
Kan bestyrelsen pålægge beboerne at skovle? Det afhænger af jeres vedtægter. Står der intet om det, er en frivillig turnus den sikre vej, og så skal der være en plan B. Uanset hvad bliver ansvaret hos foreningen.
Tre modeller - og hvornår de passer
Entreprenør. Det mest robuste valg til fortovet ud mod vejen og til store arealer. Aftalen skal sige, hvilke arealer, hvornår firmaet senest skal være færdigt (fx kl. 7 på hverdage), og hvad der sker ved snefald midt på dagen.
Vicevært. Passer, hvis I allerede har en. Aftalen skal dække weekender, ferie og sygdom - sneen falder ikke kun på hverdage.
Turnus blandt beboerne. Typisk billigst og fint til interne stier i mindre foreninger, rækkehusbebyggelser og haveforeninger. Det kræver, at alle ved, hvornår det er deres uge, at der er grus og skovle ved hver opgang, og at der er en plan B, når nogen er syge eller bortrejste. Mange foreninger kombinerer: entreprenør til fortovet, turnus til stierne.
En turnus kan ligge i foreningens årshjul som en fast opgave, så alle kan se, hvis tur det er. Se arbejdsgrupper og turnus.
Arbejde på fællesarealer: Arbejdsmiljølovens regler om arbejdets udførelse, tekniske hjælpemidler og farlige stoffer gælder også, når arbejdet udføres af frivillige beboere. Undtagelsen for frivilligt foreningsarbejde omfatter kun arbejdsmiljøorganisation og APV.
Tjekliste til bestyrelsen inden november
- Find kommunens vinterregulativ, og skriv tider og bredder ned.
- Lav et kort over de arealer, I har pligt til - fortov, trapper, fællesvej, stier, parkering.
- Vælg model: entreprenør, vicevært, turnus eller en blanding.
- Få aftalen på skrift: arealer, tidspunkt, weekender og plan B.
- Ring til forsikringsselskabet om ansvar og om frivillige.
- Bestil grus, og tjek skovle og sneslynge.
- Send planen ud til beboerne.
Sidst faktatjekket: oktober 2026. Hver kommune har sit eget vinterregulativ. Er du i tvivl om, hvad der gælder hos jer, så spørg kommunens vejafdeling.
Kilder: Vejloven, LBK nr. 435 af 24/04/2024 · Privatvejsloven, LBK nr. 1050 af 17/09/2024 · Arbejdsmiljøloven, LBK nr. 442 af 24/04/2026 · ABF - snerydning i andelsboligforeninger · Københavns Kommune - her skal du rydde sne · Højesteret 21/6/2016 - grundejerforenings ansvar for glatførebekæmpelse · Bolius - husk dine vinterpligter · If om snerydning (TV 2 Kosmopol) · Ordensbekendtgørelsen § 13