Ja, men mindre end din måler antyder, og ikke uden grænse. I en lejlighed går en stor del af varmen gennem væggene til naboerne og omvendt. Skruer du ned, falder dine målertal typisk tydeligt, blandt andet fordi du nu får mere varme fra naboen. Ejendommens samlede forbrug falder mindre.

Kort svar: Ifølge beregninger fra Grundejernes Investeringsfond og Teknologisk Institut koster én grad mere cirka 6-7 procent af forbruget i et hus, men op til 30 procent af en midterlejligheds eget forbrug - fordi det meste af ekstravarmen går til naboerne. Derfor sparer du tydeligt på målerne ved at skrue ned. Men en del af regningen er fast, udsatte lejligheder skal korrigeres, og under 18 grader stiger risikoen for fugt. Spar, men hold gulvet.

Hvorfor er en lejlighed ikke et lille hus?

De kendte tommelfingerregler om, hvad én grad koster, er regnet på huse, hvor al varmen går ud gennem ydervægge, vinduer og tag.

I en lejlighed har du typisk naboer over, under og ved siden af. I en lejlighed midt i bygningen er det kun facaden, der vender mod kulden. Er din stue varmere end naboens, strømmer der varme gennem væggen til naboen. Er den koldere, kommer varmen den anden vej.

Bolig Hvad én grad mere koster i eget forbrug
Fritliggende hus ca. 6-7 %
Lejlighed med gavl, tag eller kold kælder ca. 10-15 %
Lejlighed midt i bygningen op til ca. 30 %

Kilde: Grundejernes Investeringsfond og Teknologisk Institut. Teknologisk Institut skriver i en rapport for BL, at det meste af den ekstra varme foræres til naboerne.

Det virker også omvendt. Skruer du ned i en midterlejlighed, falder dine målertal markant, men en del af “besparelsen” er varme, du nu henter fra naboerne.

Hvordan bliver regningen regnet ud?

Varmeregnskabet har to dele. En fast del, som typisk fordeles efter boligens areal, og en forbrugsdel, som fordeles efter målerne på radiatorerne. Den faste del dækker blandt andet den varme, der ikke kan placeres hos den enkelte, som rørtab i kælderen og stigstrengene og varme til opgangene.

Mindst 40 procent skal følge målerne. Reglerne om individuel måling står i målerbekendtgørelsen, og vejledningen fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen uddyber dem: mindst 40 procent af varmeudgiften skal fordeles efter målerne. Begrundelsen er ifølge vejledningen, at rumvarme kun er omkring 40 procent af bygningens forbrug, rørtab cirka 25 procent og varmt vand omkring 35 procent. Måles det varme vand for sig, gælder der et højere krav til rumvarmen.

Målerne viser enheder, ikke kroner. En elektronisk varmefordelingsmåler registrerer typisk, hvor meget varmere radiatoren er end rummet, ganget med en faktor for radiatorens størrelse og placering. Til sidst lægges alle ejendommens enheder sammen, og udgiften fordeles efter hver boligs andel. Har boligen sin egen varmemåler i kWh, fx et rækkehus med egen unit, måles forbruget i stedet direkte.

Udsatte lejligheder skal som udgangspunkt korrigeres. Ifølge vejledningen skal lejligheder med udsat beliggenhed korrigeres, helst ud fra en varmetabsberegning. Ejendomme, der fik individuel måling før 1. februar 1997, behøver ikke at ændre deres eksisterende fordelingsgrundlag.

Det betyder for dig: Jo større den faste del er hos jer, jo mindre betyder dit eget forbrug for regningen - både når du sparer, og når du bruger meget.

Hvor går grænsen?

Forskere fra BUILD skriver, at varmefordelingen i etageboliger kan opleves som et lotteri uden for egen indflydelse, fordi regningen afhænger så meget af naboerne. De peger samtidig på risikoen: meget nøjsom opvarmning kan give høj fugt og større vedligeholdelsesudgifter.

Hold mindst 18 grader i de rum, du bruger. Det anbefaler både Energistyrelsen og Bolius.

Højst 4-5 graders forskel mellem rummene. Varm, fugtig luft fra stuen sætter sig som kondens på væggene i et koldt rum.

Sluk ikke et rum helt. Et koldt rum op ad naboens stue trækker varme gennem væggen og bliver koldt i hjørnerne mod facaden - der, hvor skimmel typisk opstår. Sæt termostaten på 2 frem for stjernen. Se termostatens tal i grader.

Faresignaler: dug på ydervæggen, kondens på ruderne, der ikke forsvinder efter udluftning, og mugpletter, der kommer igen. Det er tegn på, at det er for koldt eller for fugtigt. Skru 1-2 grader op, luft ud 2-3 gange om dagen, og flyt møblerne fra ydervæggen.

Hvem gør hvad?

Hvem Opgave
Beboeren Holder mindst 18 grader, lufter ud, melder fugt og kolde radiatorer
Bestyrelsen Kender fordelingsnøglen (fast del og korrektion) og forklarer den for beboerne
Den, der laver varmeregnskabet Fordeler efter målerne og korrigerer udsatte lejligheder
Vicevært eller TEK-gruppe Følger op på fugt og på boliger med meget lavt forbrug år efter år

Til bestyrelsen: En bolig med meget få enheder år efter år kan være et faresignal snarere end en succes. Og en fast del, der er for lille, kan belønne de lejligheder, der lever af naboens varme, på gavllejlighedernes bekostning. Fordelingsnøglen kan tages op og bør kunne begrundes. Målerne skal desuden kunne fjernaflæses senest 1. januar 2027, medmindre det ikke er omkostningseffektivt.

Sidst faktatjekket: oktober 2026. Er du i tvivl om jeres varmeregnskab, så spørg den, der udarbejder det.

Kilder: Energistyrelsen - spar på varme og vand · Grundejernes Investeringsfond - varmeregnskab · Teknologisk Institut for BL - kostægte varmeafregninger · Vejledning nr. 9880 af 3.12.2020 om individuel måling · BEK nr. 1383 af 21.9.2020 om fjernaflæsning · BUILD/AAU - vurdering af dynamisk varmeregnskab · Bolius - luk en del af boligen af om vinteren · Bolius - pas på indeklimaet, når du sparer på varmen