Kondens og dug på vinduerne - indvendigt, udvendigt og mellem glassene

Dug på et vindue er ikke én ting. Det er tre helt forskellige situationer, som betyder vidt forskellige ting - og som kræver hver sin reaktion. Det første, du skal finde ud af, er derfor ikke hvorfor, men hvor.

Sæt fingeren på duggen. Kan du tørre den af på indersiden? På ydersiden? Eller sidder den inde mellem glassene, hvor du ikke kan komme til?

Kort svar: Dug indvendigt er fugtbalance - der er mere fugt i boligen, end der kommer ud igen. Dug udvendigt er godt nyt og betyder, at ruden isolerer godt. Dug mellem glassene betyder, at ruden er punkteret, og at den skal skiftes. De tre har intet med hinanden at gøre.

De tre slags dug

Indvendigt på ruden

Det er den almindelige, og den, folk mener, når de siger kondens. Den varme, fugtige luft i boligen møder ruden, som er rummets koldeste flade, køles ned og afsætter fugten.

Det er ikke i sig selv et tegn på, at der er noget galt med vinduet. Det er et tegn på, at der er mere fugt i luften, end boligen kommer af med - og at ruden er det koldeste sted i rummet. Det er den, resten af guiden handler om.

Udvendigt på ruden

Om morgenen efter en klar nat kan der ligge dug på ydersiden af ruden, sådan at man ikke kan se ud. Det ser ud som en fejl, og det er det stik modsatte.

Udvendig dug betyder, at ruden isolerer så godt, at der næsten ikke slipper varme ud gennem den. Ydersiden bliver derfor ikke varmet op indefra, og en klar nat køler den ned under luftens dugpunkt - præcis som en bil, der står ude. På en dårlig, gammel rude sker det ikke, fordi der siver varme ud og holder glasset varmt.

Så: ingen handling. Den forsvinder, når solen kommer på ruden. Det er det eneste sted i denne guide, hvor det rigtige svar er at lade være med at gøre noget.

Mellem glassene

Kan du se dug eller en mælket belægning inde mellem lagene, uden at kunne tørre den af fra nogen af siderne, er ruden punkteret.

Termoruder er to eller tre lag glas med tør luft eller gas imellem, forseglet i kanten. Er forseglingen blevet utæt, kommer der fugtig luft ind, og den kan hverken tørres ud eller vaskes væk. Ruden isolerer samtidig dårligere end den skal, fordi gassen er væk.

Der er ikke noget at reparere. Ruden skal skiftes - og det er en sag, ikke en opgave. Meld den ind, gerne med et billede taget i modlys, hvor belægningen er tydeligst. Det haster sjældent, men det bør noteres, for det er både et energitab og noget, der skal med i vedligeholdelsesplanen, hvis der er flere.

Hvorfor sætter fugten sig lige dér?

Luft kan holde på vanddamp, men jo koldere luften bliver, jo mindre kan den bære. Køler du fugtig luft nok ned, når den et punkt - dugpunktet - hvor den ikke kan holde på mere, og så afsætter den vandet på den flade, der kølede den.

I en bolig er ruden næsten altid den koldeste flade. Derfor er det dér, det viser sig først. Men det er vigtigt at forstå, at ruden bare er budbringeren: de samme fugtforhold findes i hele rummet. De steder, du ikke kan se - bag skabet mod ydervæggen, i hjørnet ved loftet, under vindueskarmen - er også kolde, og dér tørrer det ikke af af sig selv om morgenen.

Det er derfor, kondens er værd at tage alvorligt, selv om det bare ser ud som lidt vand: det er den synlige del af noget, der også foregår usynligt. Får det lov at fortsætte, ender det som skimmel.

Regnestykket

En person afgiver cirka tre liter vanddamp i døgnet gennem vejrtrækning, bad, madlavning og tøjvask. En familie på fire sender altså 10-12 liter vand ud i luften hver eneste dag.

Det skal ud af boligen igen. Kommer det ikke ud, bliver det - og finder den koldeste flade.

Sat op sådan bliver det tydeligt, hvorfor kondens er årstidsbestemt: om sommeren er ruderne ikke kolde nok til, at det viser sig, selv om fugtmængden er den samme. Det er ikke fugten, der stiger i oktober. Det er ruderne, der bliver kolde.

Må du selv gøre noget?

Ja - alt det, der handler om fugtbalance, er ren betjening og vaner, og det kræver hverken tilladelse eller fagmand. Det gælder uanset boligform.

Du må også selv justere og vedligeholde vinduet: rengøre, smøre hængsler med syrefri olie, give gummilisterne silikonespray og sætte en løs liste på plads igen. Det står i guiden om vedligehold af døre og vinduer.

Det, du ikke skal gøre, er at bore huller i en punkteret rude for at lufte den ud. Det bliver foreslået i ny og næ; det virker ikke, og det ødelægger ruden endeligt.

Bør du gøre det alene? Fugtbalancen: ja, det er kun dig, der kan. Til gengæld er det værd at melde ind, hvis dine vinduer dugger markant mere end tidligere uden at noget er ændret i hverdagen, eller hvis naboerne oplever det samme - så er det ikke nødvendigvis fugtbalancen, det handler om.

Trin for trin: få fugten ud

Tag punkterne i rækkefølge. De første koster ingenting.

1. Luft ud tre gange dagligt med gennemtræk

Åbn vinduer i begge ender af boligen i 5-10 minutter, tre gange om dagen. Om vinteren er fem minutter nok - den kolde luft udefra er tør og optager fugten hurtigt.

Vinduet på klem hele dagen er ikke det samme. Det skifter luften langsomt, og det køler karm, murværk og vægge ned, så du får flere kolde flader at samle kondens på. Det er en af de vaner, der føles rigtige og gør skaden værre.

2. Lad ventilationen køre

Har boligen mekanisk ventilation, skal den køre - og forceringen skal bruges under og efter bad og madlavning.

Er den skruet ned, fordi den støjer eller trækker, så meld det ind i stedet for at skrue ned. Et anlæg, der larmer, er en fejl, der kan udbedres. Et anlæg, der er slukket, er kondens og senere skimmel.

Suger emhætten dårligt, er det som regel et fedtet filter og ikke et defekt anlæg - se guiden om emhætte og ventilation.

3. Hold varmen op, også i de rum du ikke bruger

Temperaturen bør ikke komme under 17-18 grader, og der bør ikke være mere end 4-5 graders forskel mellem det varmeste og det koldeste rum.

Det er derfor, soveværelset er værstingen: koldt rum, lukket dør, og fugtig luft fra resten af boligen, der siver derind og køles ned. Lidt varme på i soveværelset er billigere end konsekvensen.

Bliver radiatoren ikke varm i det kolde rum, så fejlsøg varmen først - det er tit en ventilnål, der har sat sig fast over sommeren.

4. Luk døren, når du bader og laver mad

De to største fugtkilder i døgnet. Luk døren til rummet, så fugten ikke fordeler sig i hele boligen, lad udsugningen køre et kvarter efter, og tør bruseniche og fliser af.

5. Stop med at tørre tøj indendørs

To til tre liter vand per maskinfuld, afgivet på nogle få timer i ét rum. Kan det ikke undgås, så gør det i ét rum med lukket dør og åbent vindue.

6. Giv ruden og væggen luft

Tunge gardiner, der går helt ned foran radiatoren, og persienner tæt på glasset gør ruden koldere ved at afskære den varme luft fra radiatoren. Det samme gør en vindueskarm fyldt med planter og krukker.

Møbler mod en ydervæg skal have fem til ti centimeter luft bagved. Det er ikke pynt - det er forskellen på en flade, der tørrer, og en, der ikke gør.

7. Sæt et hygrometer op

Under hundrede kroner, og den eneste måde at gå fra fornemmelse til tal. Den relative luftfugtighed bør ligge mellem 25 og 60 procent og om vinteren under 45.

Sæt gerne et i soveværelset og et i stuen, og notér tallene et par gange om ugen hen over en måned. Ligger de i det rigtige leje, og dugger ruderne alligevel voldsomt, har du indsnævret det til noget andet end fugtbalancen - og det er den dokumentation, der gør en fejlmelding stærk.

8. Tør duggen af imens

Det løser ikke årsagen, men det forhindrer skaden. Vand, der bliver stående i karmen og på bundstykket time efter time, giver først misfarvning, så bløde fuger og til sidst skimmel i kanten.

Tør af hver morgen, mens du arbejder på de øvrige punkter. En vinduesskraber og en klud tager under et minut per rum.

Hvad duggen kan fortælle om bygningen

Fugtbalancen forklarer de fleste tilfælde, men ikke alle. Læs det følgende som pejlemærker frem for som en diagnose - der er mange parametre i spil, og mængden af dug siger i sig selv ikke, hvad der er årsagen.

Peger mod fugtbalance: duggen er i alle rum eller mest i soveværelse og badeværelse; den kommer om vinteren og aftager om foråret; hygrometret ligger over 60; ventilationen står lavt; der tørres tøj indendørs; der er flyttet flere ind, end der var før; og naboerne oplever det ikke.

Peger mod noget andet: duggen sidder kun i én bestemt rude, mens naborummene er tørre; der er også dug eller misfarvning på selve karmen eller væggen omkring; der er kommet markant mere dug efter en renovering eller en vinduesudskiftning; gummilisterne er møre eller mangler; eller flere naboer i samme opgang oplever det samme fra samme tidspunkt.

Er du i tvivl, så ret det, du kan rette, mål i fire til seks uger, og se om det flytter noget. Det er hurtigere end at gætte, og det er samtidig den dokumentation, du skal bruge, hvis det ikke var fugtbalancen.

Et konkret tjek, du selv kan lave: er gummilisterne hele og bløde? En liste, der er faldet af eller er blevet mør, gør, at ruden og karmen bliver koldere, end de skulle - og det giver mere kondens. Det kan du som regel rette selv.

For vicevært og TEK-gruppe

Afgør typen, før du diskuterer årsagen. Indvendigt, udvendigt eller mellem lagene er tre forskellige sager, og halvdelen af henvendelserne kan lukkes på stedet ved at fastslå, at det er udvendig dug og dermed et sundhedstegn. Det er værd at have et par sætninger klar om, hvorfor det forholder sig sådan - beboeren tror det modsatte.

Mål frem for at vurdere. Hygrometer i rummet, og et infrarødt termometer på ruden, karmen og væggen ved siden af. Er karmen fire-fem grader koldere end væggen, er der en kuldebro eller en utæthed i indbygningen, og det er ikke noget, udluftning fjerner permanent.

Tjek ventilationen først. Hvilket trin står anlægget på, kører det, hvornår blev filtrene skiftet, og virker forceringen? Et anlæg på laveste trin i en bolig med flere beboere forklarer flere sager end alt andet.

Se på gummilister og beslag, mens du er der. Møre lister og en dør eller et vindue, der ikke slutter tæt, giver koldere flader og mere kondens. Det er en billig reservedel og en hurtig opgave, og den løser en del af problemet uden at diskutere vaner.

Registrér punkterede ruder samlet. Enkeltvis er en punkteret rude en lille sag. Samlet er de en post i vedligeholdelsesplanen, og de kan skiftes langt billigere i én omgang. Det kræver bare, at de bliver noteret, når de opdages - og det sker kun, hvis der er et sted at notere dem.

Kig efter mønstre lodret og vandret. Flere boliger med samme problem i samme opgang, samme facade eller samme etage peger på bygning frem for vaner. Det ses kun, hvis sagerne står samlet.

Hvem betaler?

Fugtbalancen er beboerens - det er vaner, indstillinger og udluftning, og der er ikke nogen udgift forbundet ud over et hygrometer.

Vinduet, ruden, karmen og gummilisterne er en del af bygningen. En punkteret rude er derfor så godt som altid noget, der skal meldes ind frem for løses selv, og udgiften ligger typisk hos udlejer eller forening.

I en ejer- eller andelsforening er vinduer ofte fælles bygningsdele, men fordelingen kan være aftalt anderledes i vedtægterne - nogle steder er ruden foreningens og karmen ejerens, andre steder omvendt. Det er den slags, der står i vedligeholdelsesfordelingen, og som er værd at få slået fast en gang for alle frem for at diskutere per sag.

Opstår der derimod skimmel og råd i karmen, fordi kondens har fået lov at stå i to vintre, kan udgiften ende hos beboeren, netop fordi den kunne have været undgået med en klud. Det er en af de bedste grunde til at tørre af, mens man arbejder på resten.

Sådan melder du det ind

• Hvor duggen sidder - indvendigt, udvendigt eller mellem glassene. Det er det vigtigste punkt.
• Hvilke rum og hvilke vinduer, og om det er alle eller kun nogle.
• Hvornår på døgnet og på året det viser sig.
• Dine hygrometermålinger med datoer.
• Hvad du allerede har ændret: ventilationstrin, udluftning, varme i alle rum, tøjtørring, gardiner og møbler flyttet.
• Om der er dug eller misfarvning på karm eller væg ud over på selve ruden.
• Om naboerne oplever det samme, og fra hvornår.
• Et billede i modlys, hvis du tror, ruden er punkteret.

Det er samme princip som bag guider til selvhjælp: de nemme ting løses af beboeren, og de sager, der bliver tilbage, kommer ind med noget at gå efter.

Til bestyrelsen

Send beskeden i september, ikke i november. Kondens dukker op, når ruderne bliver kolde, og det sker før folk tænder for varmen. Et opslag i september om udluftning, ventilation, varme i alle rum og tøjtørring rammer, før problemet opstår - og forebygger både henvendelserne og de skimmelsager, der kommer af dem tre måneder senere. Det hører i årshjulet.

Forklar den udvendige dug én gang for alle. Det er en af de mest almindelige henvendelser i nyrenoverede ejendomme, og svaret er, at ruderne er gode. En enkelt forklaring til alle sparer et halvt hundrede samtaler.

Køb hygrometre samlet. De koster en brøkdel af én fugtundersøgelse, og de flytter samtalen fra påstande til tal. Det er samtidig det billigste, en forening kan gøre for at forebygge skimmelsager.

Saml de punkterede ruder. Registrér dem løbende, og skift dem i samlede omgange frem for enkeltvis. Det er både billigere og en post, der hører hjemme i den langsigtede vedligeholdelsesplan frem for i driftsbudgettet.