Hæftelse bliver først for alvor aktuel, når noget går galt: foreningen kan ikke betale et lån, en håndværkerregning eller en erstatning. Så er spørgsmålet, om kreditor kan gå videre til medlemmerne - og i så fald med hvor meget.

De tre former

Begrænset hæftelse. Medlemmet hæfter kun med det, det har skudt ind i foreningen. Den private formue er som udgangspunkt fri.

Pro rata hæftelse. Medlemmet hæfter personligt, men kun for sin forholdsmæssige andel af gælden - fx efter fordelingstal eller andel i formuen.

Solidarisk hæftelse. Hvert medlem hæfter personligt for hele gælden. Kreditor kan kræve alt af ét medlem, som så selv må søge pengene hos de andre.

Hæftelsen kan desuden være primær (kreditor kan gå direkte efter medlemmet) eller subsidiær (kreditor skal først forsøge at få pengene fra foreningen).

Hvor står reglen? Det afhænger af foreningstypen

Ejerforening. Ejerlejlighedsloven siger, at ejerforeningen er et obligatorisk fællesskab af alle ejere (§ 2), og at fællesudgifterne fordeles efter fordelingstal (§ 7). Selve hæftelsen står i normalvedtægten § 1, stk. 4: ejerne hæfter personligt for foreningens forpligtelser, men pro rata efter fordelingstal og subsidiært - medmindre de har påtaget sig en videregående hæftelse. Normalvedtægten gælder, medmindre den er fraveget ved gyldig beslutning, og en fravigelse skal tinglyses for at gælde over for fx købere og kreditorer (lovens § 5).

Andelsboligforening. Andelsboligloven indeholder ikke en generel regel om andelshavernes hæftelse for foreningens gæld. Hæftelsen står derfor i vedtægterne. Efter ABF’s standardvedtægt § 5 hæfter andelshaverne som udgangspunkt kun med deres indskud. For lån i realkredit- eller pengeinstitut med pant i ejendommen kan de dog hæfte personligt og pro rata efter andel i formuen, hvis kreditor har taget forbehold om det. Andre vedtægter kan bestemme personlig og solidarisk hæftelse.

Grundejerforening. Der er ingen særlov; hæftelsen følger vedtægterne. Et eksempel - ikke en standard - er en kommunal vedtægtsskabelon, hvor medlemmerne over for tredjemand kun hæfter med deres andel af foreningens formue - medmindre generalforsamlingen med 2/3 vedtager personlig og solidarisk hæftelse for et banklån - mens de over for foreningen hæfter personligt og pro rata.

Haveforening. Også her er det vedtægterne. De kan fx bestemme, at medlemmerne hæfter solidarisk for foreningens gæld, eller begrænse hæftelsen. Tjek jeres egne vedtægter og eventuelle regler fra et forbund, I er medlem af.

Eksempel

En ejerforening med 20 lejligheder har en ubetalt regning på 200.000 kr., og foreningen har ingen penge. Efter normalvedtægten skal kreditor først gå efter foreningen. Lykkes det ikke, kan en ejer med fordelingstal 5 ud af 100 højst afkræves 5 % - 10.000 kr. Havde ejerne i stedet hæftet solidarisk, kunne kreditor have krævet alle 200.000 kr. af én ejer.

Typiske faldgruber

  • At blande foreningens gæld og egen gæld sammen. Selv med begrænset hæftelse hæfter du fuldt for dit eget andelsboliglån eller dit realkreditlån på ejerlejligheden.
  • At overse låneaftalerne. I andelsboligforeninger kan et forbehold i en låneaftale gøre hæftelsen personlig, selvom vedtægtens hovedregel er begrænset hæftelse.
  • At stemme for et fælleslån uden at kende hæftelsen. Spørg, hvordan medlemmerne hæfter, før generalforsamlingen godkender et lån.