Ser du en rotte eller spor efter rotter, skal du anmelde det til kommunen - det gælder enhver, ikke kun ejeren. Kommunen bekæmper rotterne, mens ejeren - i en ejer- eller andelsforening foreningen - har pligt til at sikre og holde ejendommen ren, så rotterne har dårlige vilkår.
Kort svar: Anmeld digitalt til kommunen, og giv samtidig foreningen besked, så nogen kan give adgang til kælder og gård. Beboere, TEK-gruppe og vicevært må ikke selv lægge rottegift ud - det må kun autoriserede bekæmpere. Selve bekæmpelsen er betalt via kommuneskatten eller et rottegebyr, mens ejeren betaler for at udbedre sin del af kloakken og huller.
Hvem skal anmelde rotter?
Rottebekendtgørelsen (BEK nr. 991 af 21/08/2024 § 3) siger, at enhver, der konstaterer rotter, straks skal anmelde det til kommunen. I en etageejendom er det altså både beboeren, der ser rotten i kælderen, viceværten og bestyrelsen.
I en forening skal der derfor sendes to beskeder:
- Til kommunen - det er lovpligtigt.
- Til foreningen - fordi det typisk er foreningen, der skal give adgang til kælder, skakter og gård, og som skal udbedre det, rotterne er kommet ind ad.
Bor du til leje, så kontakt også administrator, bestyrelse eller vicevært - det er dem, der kan bestille arbejde på kloakken.
Tegn på rotter i en etageejendom
Rotter er mest aktive om natten, så du finder typisk sporene - ikke dyret:
- Ekskrementer: mørke, aflange, ofte langs vægge
- Gnavespor i træværk, plast, isolering eller ved rørgennemføringer
- Kradse- eller løbelyde i vægge, loft eller under gulve
- Mørke, fedtede striber langs paneler og rør, hvor rotterne løber
- En skarp, ammoniakagtig lugt i lukkede rum
- Huller og gange i jorden tæt ved fundament, skure eller buske
- Vandpytter ved toilettet, du ikke kan forklare, eller ting, der er væltet på badeværelset
Rotter kan komme op gennem faldstammer og toiletter - også på de øverste etager. Kloaklugt i kælderen er ikke i sig selv et tegn på rotter, men den kan tyde på en utæt kloak - og i byerne lever rotterne primært i kloakken. Se lugt fra afløb og badeværelse.
Sådan anmelder du
Søg på din kommunes navn og “anmeld rotter”. Anmeldelsen foregår digitalt. Har du brug for hurtig hjælp til rotter indendørs, så følg kommunens anvisning - flere kommuner har et telefonnummer til indendørs rotter.
Skriv i anmeldelsen:
- Præcis adresse og sted (fx “kælderen under opgang 3, ved cykelrummet”)
- Hvad du har set, og hvornår
- Hvordan bekæmperen kommer ind, og hvem der kan låse op
Kommunen skal undersøge senest otte dage efter anmeldelsen. Er der rotter inde i en bolig, skal kommunen handle uden ugrundet ophold - også i weekender og på helligdage. Metoderne varierer. Københavns Kommune bruger fx kun fælder indendørs og gift i lukkede foderstationer udendørs. Ifølge Bolius kan en kommune beslutte at lade den enkelte betale hele eller en del af ekstraudgiften, hvis bekæmperen kommer uden for normal tid.
Indtil bekæmperen kommer: Rør ikke sporene, før kommunen har set dem. Gør derefter rent dagligt med gummihandsker og sæbevand, og afslut med et desinfektionsmiddel.
Må TEK-gruppen eller viceværten selv bekæmpe rotter?
Nej, ikke med gift. Rottegift må kun besiddes af autoriserede rottebekæmpere, og kun R1-autoriserede må lægge gift ud hos private. R2-autorisation gælder kun visse midler og kun på ejerens egen erhvervsejendom - kurset er især rettet mod landbruget.
Erhvervsmæssig bekæmpelse kræver R1-autorisation (§ 20). Det omfatter private skadedyrsfirmaer og sikringsordninger, hvor et firma gennemgår bygningen og forebygger. Bekendtgørelsen regner også bekæmpelse “som led i et privat eller kommunalt ansættelsesforhold” som erhvervsmæssig (§ 2, nr. 3). En ansat vicevært må derfor ikke bekæmpe rotter uden selv at have R1-autorisation.
TEK-gruppen og viceværten kan i stedet finde de veje, rotterne kommer ind ad, og holde styr på, hvad der er meldt og gjort.
Hvem gør hvad?
| Hvem | Opgave |
|---|---|
| Beboeren | Anmelder til kommunen. Giver foreningen besked med sted og gerne billede. Rører ikke sporene. Holder toiletlåget nede, hvis der er mistanke om rotter i faldstammen |
| Vicevært eller TEK-gruppe | Giver bekæmperen adgang. Tjekker kælderdøre, riste, lyskasser og huller ved rør. Noterer fund og besøg. Lægger ikke gift ud |
| Bestyrelsen | Har ejerens pligt til at sikre og renholde. Bestiller kloakundersøgelse og udbedring. Beslutter regler for affald og fodring. Informerer beboerne |
| Fagmand | R1-autoriseret bekæmper: bekæmpelse og sikringsordning. Kloakmester: TV-inspektion, reparation af kloak og rottespærre i stikledningen. VVS’er: rottespærre på faldstammen |
| Kommunen | Undersøger og bekæmper efter anmeldelse. Vejleder om sikring og renhold |
| Akut | Rotter inde i en bolig: brug kommunens hurtige kontakt til indendørs rotter |
Hvad kan foreningen gøre for at holde rotterne ude?
Ejeren skal sikre og renholde ejendommen, også brønde og stikledninger (§ 4). Hvordan, afhænger af ejendommen. Mulighederne er blandt andre:
- Kloakken. En TV-inspektion kan vise, om der er brud eller utætte samlinger, som rotterne kan komme ind ad.
- Rottespærre. En klapspærre på stikledningen mod kloakken, eller et stykke faldstamme med en kraftig udvidelse, som rotterne ikke kan klatre forbi. En spærre i stikledninger og afløb i jord skal sættes op af en kloakmester, og montøren skal desuden have R1-autorisation eller certifikat som rottespærremontør (§ 34). Løsningen på faldstammen sættes op af en autoriseret VVS’er.
- Huller og riste. En rotte kan komme gennem et hul på størrelse med en 2-krone. Riste i soklen bør være af metal.
- Affald. Hold låg lukket på containere, og tjek at bundproppen sidder i. Fjern skrammel og byggematerialer ved bygningen.
- Fuglefodring og dyr. Begræns fodring af fugle, og sikr bure til høns og kaniner. Det kan stå i husordenen.
Skader, rotterne har lavet på ejendommens egen del af kloakken og bygningen, skal ejeren som udgangspunkt selv udbedre. Bestyrelsen kan med fordel sætte et halvårligt tjek af brønde, riste og kælderdøre i foreningens årshjul.
Om forsikring: Om jeres forsikring dækker skader efter rotter, afhænger af policen. Spørg selskabet, og få svaret skriftligt.
Hvem betaler?
| Udgift | Hvem betaler |
|---|---|
| Kommunens bekæmpelse | Som udgangspunkt ingen særskilt regning - betalt via kommuneskatten eller et rottegebyr (se dog besøg uden for normal tid ovenfor) |
| Reparation af kloak, huller og rottespærre | Ejeren, dvs. foreningen |
| Privat skadedyrsfirma eller sikringsordning | Den, der bestiller det - typisk foreningen |
Hvor kommunen har besluttet at opkræve rottegebyr, betales det af alle ejendomme i kommunen - en tredjedel som et fast beløb pr. ejendom og to tredjedele efter bebygget areal i BBR (§ 52).
Tjekliste, når der er meldt rotter
- Er der anmeldt til kommunen? Hvornår og af hvem?
- Ved kommunen, hvordan den kommer ind i kælder og gård?
- Har beboerne i opgangen fået besked?
- Er kælderdøre, lyskasser og riste lukket?
- Står affaldscontainerne med lukket låg og prop i?
- Skal kloakken TV-inspiceres, eller skal der en rottespærre i?
- Er fund, besøg og udbedring noteret, så næste bestyrelse kan se det?
Med fejlmelding og sagsstyring i NaboPortalen kan beboeren melde fundet til viceværten med billede, og sagen får historik, så I kan se, hvem der gjorde hvad.
Sidst faktatjekket: oktober 2026. Hver kommune organiserer sin rottebekæmpelse lidt forskelligt. Er du i tvivl, så spørg din kommunes rottebekæmpelse.
Kilder: Rottebekendtgørelsen, BEK nr. 991 af 21/08/2024 · borger.dk - rotter · Miljøstyrelsen - rottegift · Miljøstyrelsen - R2-autorisation · Københavns Kommune - rotter · Københavns Kommune - sådan sikrer du din bygning mod rotter · Gladsaxe Kommune - undgå rotter · Bolius - rotter i etageejendomme · Rentokil - tegn på rotter