Et stoppet afløb er blandt de få fejl i en bolig, hvor du med stor sandsynlighed kan klare det hele selv - og hvor det samtidig er nemt at gøre skade, hvis man går forkert til værks.
Reglen er, at du arbejder dig fra det billigste og mindst indgribende til det mest omfattende. Kogende vand, så svupper, så vandlås, så rensesplit. Springer du direkte til flydende afløbsrens, har du både brugt penge og gjort resten af opgaven farligere.
Kort svar: Stop med at bruge afløbet, så røret løber tomt. Prøv 4-6 liter kogende vand mod fedt og sæbe, brug derefter svupperen med overløbet lukket, og skil så vandlåsen ad. Virker det ikke, skal der en rensesplit til - mange foreninger har en til udlån. Er flere afløb i boligen langsomme samtidig, sidder proppen i faldstammen, og så er det en sag.
Må du selv?
Ja. Rensning af et afløb er ikke autorisationskrævende arbejde. Det er selve installationen - rørene, samlingerne, tilslutningen til kloakken - du ikke må ændre på. Men at skille en vandlås ad, skrue den sammen igen, bruge svupper og rensesplit eller åbne renselemmen på et faldrør er ren rensning, og det må du.
Det gælder i alle boligformer: almen lejebolig, AlmenBolig+, andel, ejerlejlighed og hus. Der er ingen boligtype, hvor du ikke må rense din egen vandlås.
Men bør du gøre det alene?
For de første trin: ja, uden tvivl. Kogende vand og en svupper kræver hverken værktøj eller viden, og de løser de fleste stop.
Skal der rensesplit til, er der en grund til at spørge først. Mange foreninger har en liggende, som beboerne kan låne - det er en anskaffelse på et par hundrede kroner, som til gengæld sparer et utal af udkørsler. Og skal der åbnes ind til faldrøret gennem installationsskabet, er det værd at have viceværten eller TEK-gruppen med, første gang man gør det, fordi der kan komme mere vand ud, end man regner med.
Er du i tvivl om, hvor grænsen går til fællesrøret, så spørg. Det er hurtigere end at finde ud af det på den hårde måde.
Sådan er afløbet skruet sammen
For at fejlsøge fornuftigt er det nok at kende tre dele.
Vandlåsen er det U-formede stykke rør under vasken - eller den løse indsats, du kan tage op af gulvafløbet i brusenichen. Vandet, der står i U’et, er den prop, der holder kloaklugten nede. Det er også det sted, hvor hår, fedt og sæbe samler sig først, fordi vandet står stille netop dér.
Grenrøret er strækket fra vandlåsen og ind til det lodrette fællesrør. Det er som regel nogle få meter, og det er her, en prop sidder, hvis vandlåsen er ren, men afløbet stadig er langsomt.
Faldstammen er det lodrette rør, der løber gennem hele ejendommen og samler afløbet fra alle boliger over og under dig. Den er fælles, og den er foreningens.
Den opdeling er hele nøglen til at afgøre, om det er din opgave eller en sag: er problemet i ét afløb, er det dit. Er det i flere på én gang, er det formentlig fælles.
Trin for trin
1. Stop med at bruge afløbet
Det lyder som ingenting, men det er det trin, der får de næste til at virke. Bruger du vasken hen over dagen, står der hele tiden vand oven på proppen, og så når hverken kogende vand eller kemi ned til den.
Lad det stå nogle timer - gerne natten over - så røret løber så tomt som muligt.
2. Kogende vand
Virker mod fedt og sæbe, som er årsagen i langt de fleste køkken- og badeafløb. Hæld 4-6 liter kogende vand roligt ned i afløbet.
Gør det om morgenen, før der er brugt vand i boligen. Så er røret tomt, og vandet når faktisk helt ned til proppen i stedet for at blive kølet af undervejs.
Er der tale om et helt tilstoppet afløb, hvor vandet står stille i vasken, så spring dette trin over indtil videre - vandet kan ikke komme ned. Tag svupperen først.
3. Svupperen - brugt rigtigt
Svupperen er undervurderet, fordi de fleste bruger den forkert. To ting afgør, om den virker:
Der skal stå vand nok til at dække gummiskålen helt. Er vasken tom, så fyld lidt i. Det er vandet, der overfører trykket - luft gør ikke det samme.
Overløbshullet skal lukkes. I en håndvask sidder der et lille hul øverst i skålen, og i en køkkenvask med to kummer er den anden kumme forbundet. Hold en våd klud fast for hullet, eller få en anden til at gøre det. Ellers går hele trykket den vej, og du står og pumper luft rundt.
Pump derefter roligt og jævnt 15-20 gange i stedet for få hårde stød. Det er vekslen mellem tryk og sug, der arbejder proppen løs. Træk til sidst svupperen af med et ryk.
Gentag et par gange. Virker det, så skyl efter med rigeligt varmt vand.
4. Skil vandlåsen ad
Er der stadig stop, skal vandlåsen af. Det er ikke svært, og det er som regel her, proppen viser sig.
- Sæt en spand eller et fad under. Der står altid vand i U’et, og det kommer ud.
- Skru omløberne af i begge ender af vandlåsen. På plastvandlåse går det med hånden; er de spændt hårdt, så brug en tang med en klud omkring.
- Tag vandlåsen af, og tøm den ud i spanden - ikke i vasken.
- Rens den grundigt med varmt vand og en flaskerenser eller en gammel opvaskebørste. Fedt slipper bedst med varmt vand og lidt opvaskemiddel.
- Kig ind i røret ind mod væggen, mens vandlåsen er af. Kan du se eller mærke en prop lige derinde, kan den ofte hentes ud med hånden eller en bøjle.
- Tjek pakningerne, mens du er der. Er en gummiring hård eller revnet, så skift den nu - ellers har du en drypper i stedet for en prop.
- Saml igen, spænd med hånden, og lad vandet løbe i et minut, mens du føler efter under samlingerne.
I brusenichen er øvelsen enklere: vandlåsen er en løs indsats, der kan tages op, renses og sættes tilbage. Sørg for, at den er trykket helt ned og slutter til i kanterne bagefter - ellers kommer lugten, som beskrevet i guiden om lugt fra afløb og badeværelse.
5. Rensesplitten
Sidder proppen længere inde, skal der en rensesplit til - en fjeder på en rulle, som du fører ind i røret og drejer.
- Tag vandlåsen af, så du kommer direkte ind i grenrøret.
- Før splitten ind, og drej med uret, mens du skubber. Brug ikke magt; splitten skal arbejde sig frem, ikke mases igennem.
- Mærk efter modstand. Når du rammer proppen, så bliv ved med at dreje roligt - det er drejningen, der borer sig igennem, ikke trykket.
- Træk splitten langsomt ud, og hav en spand klar. Der følger som regel noget med op, og det er ikke rart.
- Skyl efter med rigeligt varmt vand, og sæt vandlåsen på plads.
En split på fem meter når langt de fleste propper i en bolig. Har foreningen en, så lån den - der er ingen grund til, at fyrre husstande hver køber deres egen.
6. Faldrøret og installationsskabet
I mange ejendomme kan du komme videre gennem installationsskabet, hvor det lodrette faldrør går op fra gulvet. Der sidder typisk en renselem med et låg, der kan skrues eller vippes af.
Her skal du være forsigtig. Er der stop længere nede i faldstammen, står der vand oven på proppen, og det kommer ud, når du åbner. Læg klude og en spand klar, og åbn låget langsomt og nedefra, så du kan lukke igen, hvis der er tryk på.
Er du det mindste i tvivl, så lad være, og meld det ind. Et gulv, der skal tørres op efter kloakvand, er ikke det værd.
Når det ikke er din prop
Der er nogle tegn, der ret entydigt peger på, at proppen sidder i fællesrøret og ikke hos dig:
Flere afløb i boligen er langsomme samtidig - fx både bad og køkken, som ikke deler vandlås.
Det bobler i toilettet, når du tømmer badekarret eller kører vaskemaskinen. Luften skal ud et sted, og det gør den gennem den nærmeste vandlås.
Der kommer vand op i afløbet hos underboen, når du bruger vand. Det er tilbageløb, og det er en fælles sag med det samme.
Naboer i samme lodrette søjle oplever det samme. To meldinger fra samme opgang samme uge er ikke to sager.
Det lugter af kloak flere steder samtidig, uden at nogen vandlås er tør.
I alle fem tilfælde: stop med at rense, og meld det ind. Det er ikke noget, du løser med en split, og jo hurtigere det bliver samlet i én sag, jo billigere bliver spulingen.
Forebyg det næste stop
Det meste af det, der stopper et afløb i en etageejendom, kommer fra to steder: køkkenet og badeværelset.
Fedt er den værste. Stegefedt og madolie er flydende, når du hælder det ud, og størkner længere nede i røret, hvor det er koldt. Der samler det alt andet op. Hæld det i en tom mælkekarton eller en glasbeholder, lad det stivne, og smid det ud med restaffaldet. Tør panden af med køkkenrulle, før du vasker op.
Vådservietter opløses ikke. Heller ikke dem, der er mærket som skyllevenlige. De filtrer sig sammen med fedt til den type prop, der skal spules ud. Det samme gælder vatpinde, tandtråd, bomuld og hygiejneartikler.
Hår er den store i badet. En hårfanger i brusenichen koster tyve kroner og fjerner hovedparten af problemet. Tøm den en gang om ugen.
Kaffegrums, kattegrus, maling og cementvand hører heller ikke til i afløbet - de sætter sig og bygger op.
Og så det, der virker bedst af alt: hæld en stor spand varmt vand i gulvafløbet en gang om ugen. Det skyller sæberester ud, før de bygger sig op til noget. Vandlåsen under køkkenvasken har godt af en rensning en til to gange om måneden af samme grund - det er hurtigere end at skille en tilstoppet vandlås ad senere.
For vicevært og TEK-gruppe
Afgør først, om det er én bolig eller en søjle. Det er den eneste vurdering, der reelt ændrer opgaven. Spørg efter, om flere afløb i boligen er ramt, om det bobler i toilettet, og om nabo over eller under har meldt noget - og slå det op frem for at spørge. To ens meldinger fra samme lodrette søjle inden for en måned er en faldstammesag, uanset hvad hver enkelt beboer tror.
Hav grejet på lager. En rensesplit på 5 meter og en på 10, en kraftig svupper, et sæt vandlåspakninger i de gængse dimensioner, hårfangere til udlevering og et par spande. Det hører i lager og servicebogen sammen med noten om, hvor renselemmene sidder i hver opgang - den viden findes ellers kun i hovedet på den, der har været der længst.
Notér, hvad der kom op. Det er den eneste måde at se et mønster. Fedt i køkkenafløb i flere boliger peger på en informationsopgave; vådservietter peger på en anden; rødder eller kalkaflejringer i grenrøret peger på ejendommens alder og en planlagt spuling. Skriv det i sagen - det er billigere end at gætte om to år.
Overvej planlagt spuling frem for akut. Faldstammer i ældre ejendomme har godt af en gennemspuling med nogle års mellemrum. Bestilt samlet for hele opgangen koster det en brøkdel af en akutudkørsel per bolig, og det passer i årshjulet frem for i kalenderen den dag, det går galt.
Kend grænsen. Rensning er frit. Udskiftning af rør, ændring af faldstammen og alt arbejde på selve afløbsinstallationen kræver autoriseret kloak- eller VVS-virksomhed. Det er også dér, sagen skal videre.
Hvem betaler?
Rensning af vandlåse og afløb i egen bolig regnes de fleste steder som beboerens almindelige vedligehold - på linje med at skifte en pakning eller rense en emhætte. Det er derfor, det giver mening at gøre både grej og vejledning tilgængeligt.
Propper i faldstammen, tilbageløb og fælles rør er foreningens. Her skal der ikke renses videre af beboeren; her skal der meldes ind.
Er stoppet opstået, fordi noget uegnet er skyllet ud, kan udgiften placeres hos den, det kom fra - det er en af grundene til, at det er værd at notere, hvad der faktisk blev fundet i røret. I en andels- eller ejerforening følger fordelingen i øvrigt vedligeholdelsesfordelingen i vedtægterne, hvor grænsen typisk går, hvor boligens rør møder fællesrøret.
Der er en gråzone i grenrøret mellem vandlåsen og faldstammen, og den er forskellig fra ejendom til ejendom. Er du i tvivl, så spørg frem for at antage - det er billigere end at få det afklaret bagefter.
Sådan melder du det ind
- Hvilket afløb - køkken, håndvask, bad eller toilet.
- Om det er helt stoppet eller bare langsomt, og hvor længe det har stået på.
- Om andre afløb i boligen er ramt samtidig.
- Om det bobler i toilettet eller i et andet afløb, når du bruger vand.
- Hvad du allerede har prøvet - kogende vand, svupper, vandlås skilt ad, rensesplit.
- Hvad der kom op, hvis noget.
- Om naboen over eller under har nævnt noget lignende.
De syv punkter afgør, om sagen skal have en split med eller en spulevogn - og det er forskellen på en udkørsel og to. Det er samme princip som bag guider til selvhjælp: beboeren løser det, der kan løses, og de sager, der bliver tilbage, kommer ind med noget at gå efter. Står de samlet ét sted, bliver det også synligt med det samme, når tre boliger i samme søjle melder ind i samme uge.
Til bestyrelsen
Køb en rensesplit, og lån den ud. Det er den billigste enkeltinvestering i hele driften. En split til et par hundrede kroner, der hænger på kontoret med en seddel om, hvordan den bruges, erstatter et ukendt antal udkørsler om året.
Del hårfangere ud. De koster ingenting, de virker, og de fjerner den hyppigste årsag til stop i badeværelset. Det er den slags, der giver mere effekt per krone end noget andet i afløbsdrift.
Skriv én gang om året, hvad der ikke må i afløbet. Fedt og vådservietter er ansvarlige for hovedparten af propperne i etageejendomme, og de fleste beboere ved det ikke - særligt ikke om de vådservietter, der står “skyllevenlig” på. En kort besked med regnestykket for, hvad en spuling koster, virker bedre end en løftet pegefinger.
Læg spuling af faldstammer i årshjulet i stedet for at vente på det akutte stop. Det er billigere per bolig, det kan planlægges, og det giver samtidig et øjebliksbillede af rørenes tilstand, som er værd at have med i vedligeholdelsesplanen.