Når HPFI-relæet slår fra, står halve boligen typisk uden strøm, og den første indskydelse er at ringe efter en elektriker. I mange tilfælde er det unødvendigt - ikke fordi fejlen ikke er reel, men fordi den næsten altid sidder i et apparat, og det kan du selv finde på et kvarter.
Det, du finder, er ikke nødvendigvis det, du selv kan reparere. Men forskellen på “der er noget galt med strømmen” og “det er tørretumbleren” er forskellen på en dyr udkørsel med fejlsøgning og en kort opgave med en kendt årsag.
Kort svar: Slå alle sikringsgrupper fra, tænd relæet, og tænd grupperne én ad gangen, til relæet slår fra igen. Så ved du hvilken gruppe. Tag derefter alle stik ud på den gruppe, tænd den, og sæt apparaterne i ét ad gangen. Det apparat, der udløser relæet, er fejlen. Du må gøre det hele selv - det er betjening, ikke elarbejde.
Må du selv?
Ja, og det er værd at være præcis om hvorfor, for grænsen er skarp.
Det må du: slå sikringsgrupper fra og til, trykke relæet op igen, trykke på testknappen, tage stik ud af og sætte stik i kontakter, udskifte eksisterende afbrydere og stikkontakter i egen bolig, montere lamper i eksisterende lampeudtag, og reparere eller udskifte en stikprop på en bevægelig ledning.
Det må du ikke: åbne selve tavlen og arbejde derinde, arbejde i dåser eller med skjulte ledninger, etablere nye grupper eller udtag, flytte den faste installation, eller fast tilslutte apparater uden stikprop.
Hele fejlsøgningen i denne guide ligger i den første kategori. Du betjener din egen installation - du ændrer ikke på den.
Betingelserne for at skifte en stikkontakt er, at der er HPFI- eller RCD-beskyttelse på installationen, og at en kontakt med jord kun sættes op, hvor der faktisk er en virksom jordleder. Er du i tvivl om det sidste, så lad være.
Bør du gøre det alene?
Fejlsøgningen: ja. Den er ufarlig, den kræver ikke værktøj, og den er langt hurtigere at lave selv end at forklare over telefonen.
Selve reparationen afhænger af, hvad du finder. Er det en elkedel, smider du den ud. Er det en vaskemaskine, er det en hvidevarereparatør. Er det en fast installation, er det en autoriseret elektriker - og der er ingen gråzone.
I en AlmenBolig+ eller en forening med TEK-gruppe er det værd at give besked, også når du selv har fundet fejlen. Ikke fordi de skal gøre noget, men fordi et relæ, der slår fra uden årsag i flere boliger, er noget helt andet end et defekt apparat i én.
Sådan virker et HPFI-relæ
Relæet måler, hvor meget strøm der løber ud til installationen, og hvor meget der kommer tilbage. Under normale forhold er de to tal ens. Er der forskel, betyder det, at strømmen forsvinder et sted undervejs - gennem fugt, gennem et defekt apparat, gennem en beskadiget ledning eller gennem et menneske.
Ved en forskel på omkring 30 milliampere afbryder relæet. Det er en meget lille strøm, og det er valgt, fordi det er under grænsen for, hvad der er livsfarligt for et menneske. Relæet er altså ikke en overbelastningssikring - det er personbeskyttelse.
Det er værd at have med, fordi det ændrer holdningen til det: et relæ, der slår fra, gør præcis sit arbejde. Fristelsen til at se det som noget, der driller, er stor, når det sker tredje gang på en uge. Men fejlen findes, og relæet har fundet den.
HFI eller HPFI? Begge afbryder ved cirka 30 mA, men HPFI reagerer også på pulserende jævnstrøm, som moderne elektronik og hvidevarer kan give. Sidder der stadig et gammelt HFI-relæ, er det ikke ulovligt i sig selv, men beskyttelsen er dårligere over for nutidens apparater. I en boligforening er udskiftning af gamle HFI-relæer noget, der hører hjemme i vedligeholdelsesplanen frem for i en akut situation.
Trin for trin: find fejlen
Sæt et kvarter af, og hav en lommelygte klar. Går det galt om aftenen, er det rart at kunne se tavlen.
1. Prøv at slå relæet op igen
Nogle gange var det et engangstilfælde - et kortvarigt overslag i et apparat, der nu er slukket.
Bliver relæet stående, så noter dig, hvad du var i gang med, da det slog fra. Startede vaskemaskinen sit varmeprogram? Tændte nogen for elkedlen? Var det lige efter regnvejr? Det er den oplysning, der er guld værd, hvis det sker igen.
Slår relæet fra med det samme igen, så gå videre.
2. Slå alle sikringsgrupper fra
Tavlen har typisk et antal grupper - små afbrydere eller automatsikringer - ud over selve HPFI-relæet. Slå dem alle fra.
Er der stadig gammeldags skruesikringer, skrues de ud.
3. Tænd relæet
Nu skal det blive stående, fordi der ikke er nogen belastning på.
Bliver det ikke stående, selv med alle grupper slået fra, så stop her. Så sidder fejlen i relæet selv eller i installationen før grupperne, og det er en opgave for en autoriseret elektriker. Der er ikke mere, du kan gøre.
4. Tænd grupperne én ad gangen
Tænd den første gruppe. Vent et par sekunder. Tænd den næste. Fortsæt roligt.
Når relæet slår fra igen, ved du hvilken gruppe fejlen sidder på. Notér den.
Slå den gruppe fra igen, og tænd resten - så har du strøm i det meste af boligen, mens du arbejder videre.
5. Find apparatet
Nu skal du finde ud af, hvad der er galt på den gruppe.
- Tag alle stik ud af alle kontakter på gruppen. Husk det, der sidder skjult: køleskab, fryser, tørretumbler, gulvvarmestyring, udendørs stik, garageudtag og den forlængerledning bag reolen.
- Tænd gruppen. Bliver relæet stående, er det et apparat og ikke installationen. Det er det gode udfald.
- Sæt apparaterne i ét ad gangen, og vent lidt mellem hver. Tænd også for apparatet, ikke kun stikket - nogle fejl viser sig først under belastning, fx når en vaskemaskine begynder at varme.
- Det apparat, der får relæet til at slå fra, er fejlen. Tag det ud, og lad det være ude.
Bliver relæet ikke stående, selv når alle stik er ude, sidder fejlen i den faste installation på den gruppe - i en ledning, en dåse, et fast tilsluttet apparat eller en lampe. Så er du færdig med det, du selv kan gøre. Lad gruppen stå slukket, sæt en seddel på tavlen, og få fat i en elektriker.
6. Vær opmærksom på det langsomme udfald
Nogle fejl er ikke konstante. En vaskemaskine kan køre fint i tyve minutter og først slå relæet fra, når varmelegemet går i gang. Et udendørs stik kan opføre sig upåklageligt i tørvejr.
Slår relæet fra igen efter timer eller dage, uden at du har fundet noget, så skriv ned hver gang: hvad var i gang, og hvad var vejret? Efter to-tre gange tegner der sig et mønster, og det mønster er mere værd for en elektriker end en time med et måleinstrument.
De typiske syndere
Det er sjældent tilfældigt, hvad der udløser et HPFI-relæ. Fem kategorier dækker det meste:
Hvidevarer med varme og vand. Vaskemaskine, opvaskemaskine og tørretumbler er topscorerne, fordi de kombinerer fugt, varme og et varmelegeme, der kan få en fejl med tiden. Slår relæet fra, netop når maskinen skifter til opvarmning, er sagen som regel klar.
Elkedler, kaffemaskiner og brødristere. Billige apparater med varmelegeme og kalk. De er også de nemmeste at udskifte.
Ældre køle- og fryseskabe. Kompressoren kan give fejlstrøm, når den starter. Det gør fejlen periodisk og svær at fange, fordi den kun sker et par gange i timen.
Udendørs installationer efter regn. Havelys, stikkontakter på altanen, udendørs udtag i carporten og forlængerledninger, der har ligget ude. Slår relæet fra, dagen efter det har regnet kraftigt, er det næsten altid her.
Beskadigede ledninger og forlængere. En ledning, der er blevet klemt af en dør, kørt over af en kontorstol eller gnavet i, er en klassiker - og det er også en, der er værd at tage alvorligt, fordi den kan give stød.
Test relæet - det tager to sekunder
På relæet sidder en testknap, mærket T eller Test. Trykker du på den, simulerer den en fejlstrøm, og relæet skal slå fra med det samme.
Gør det hvert halve år. Slår relæet fra: fint, beskyttelsen virker, slå det op igen. Slår det ikke fra: så beskytter det ikke noget som helst, og det skal udskiftes af en elektriker.
Det er et af de tjek, næsten ingen laver, og som samtidig er blandt de vigtigste i boligen. Et relæ, der sidder i tavlen uden at virke, giver en falsk tryghed, der er værre end ingen.
Læg det sammen med et andet halvårligt sikkerhedstjek, så det bliver husket - fx samtidig med at røgalarmerne testes. To knapper, ét minut, to gange om året.
For vicevært og TEK-gruppe
Afklar først, om det er én bolig eller flere. Slår relæer fra i flere boliger samtidig eller inden for kort tid, er det ikke apparater - så er der noget på fælles installation, forsyning eller en fælles gruppe, og det er en helt anden sag. Det ser man kun, hvis meldingerne står samlet ét sted.
Lav fejlsøgningen med beboeren, ikke for ham. Det tager det samme, første gang, og næste gang gør han det selv. Det er det bedste eksempel på hjælp til selvhjælp i hele driften, fordi metoden er den samme hver gang og ikke kræver værktøj.
Notér relæets alder og type. HFI kontra HPFI, fabrikat og årstal hører i servicebogen per bolig. Gamle HFI-relæer bør udskiftes planlagt frem for akut, og det kan kun planlægges, hvis nogen ved, hvor de sidder.
Test ved fraflytning. Testknappen bør trykkes ved hvert flyttesyn og resultatet noteres. Det koster to sekunder og er den eneste systematiske måde at fange et dødt relæ på, før nogen får brug for det.
Kend grænsen tydeligt. Fejlsøgning, stik og apparater er frit. Tavle, dåser, faste installationer, nye grupper og udskiftning af relæet kræver autoriseret elinstallatør - uden undtagelser og uanset hvor kompetent TEK-gruppen ellers er. Det er værd at være helt tydelig om internt, fordi det er et af de områder, hvor gode intentioner kan blive dyre.
Har boligen mange elektroniske apparater, kan mange små, lovlige lækstrømme lægge sig sammen og til sidst udløse relæet, uden at ét enkelt apparat er defekt. Det er en reel forklaring, men den skal bruges med varsomhed - den er også den nemme forklaring at gribe til, når fejlen ikke kan findes. Er der mistanke om det, kræver det en elektriker med et lækstrømsmåleapparat frem for et gæt.
Hvem betaler?
Selve relæet og den faste installation er en del af boligen og dermed typisk ejendommens eller foreningens - både vedligehold og udskiftning. Apparaterne er beboerens.
Det betyder i praksis, at en udkørsel, der ender med at fejlen var en tørretumbler, som regel er en udgift, beboeren selv får. En udkørsel, der ender med en fejl i en dåse eller et defekt relæ, er ejendommens.
Netop derfor er fejlsøgningen værd at lave først. Ikke bare for at spare tid, men fordi den afgør, hvis regning det bliver - og fordi den skelnen er nem at foretage selv med et kvarter og en lommelygte.
I en andels- eller ejerforening følger det som altid vedligeholdelsesfordelingen, hvor eltavle og faste installationer i lejligheden typisk er ejerens eller andelshaverens, mens stigledninger og fælles installationer er foreningens.
Sådan melder du det ind
- Hvilken gruppe relæet slår fra på, hvis du har fundet den.
- Hvad der var i gang, da det skete - og om det gentager sig på samme tidspunkt eller ved samme aktivitet.
- Hvad du allerede har taget ud, og om relæet blev stående så.
- Om det er et HFI- eller HPFI-relæ, og gerne et billede af tavlen.
- Om testknappen virker.
- Om vejret havde ændret sig, hvis der er udendørs installationer i spil.
- Om naboer har oplevet det samme inden for de seneste uger.
Med de punkter kan en elektriker møde op med en idé om, hvad han leder efter, i stedet for at starte forfra. Det er samme princip som bag guider til selvhjælp - beboeren laver den fejlsøgning, der ikke kræver autorisation, og fagmanden bruger sin tid på det, der gør.
Til bestyrelsen
Sæt HPFI-test i årshjulet to gange om året, sammen med røgalarmerne. Én besked, to knapper. Det er den billigste sikkerhedsforanstaltning, en forening kan lave, og den koster ingenting ud over påmindelsen.
Fortæl beboerne, at fejlsøgningen er lovlig og nem. De fleste tror, at alt hvad der handler om strøm kræver en elektriker. En kort vejledning i gruppe-for-gruppe-metoden - gerne hængt op i vaskekælderen eller lagt i velkomstmappen - flytter et pænt antal henvendelser.
Kortlæg, hvor der stadig sidder HFI-relæer. Det er en oplagt post i vedligeholdelsesplanen: udskiftning planlagt over nogle år er markant billigere end enkeltvis, og beskyttelsen er reelt bedre.
Vær opmærksom på mønstre efter regn. Slår relæer fra i flere boliger efter kraftig nedbør, er det som regel udendørs installationer eller fugt i en fælles føring - og det er en fejl, der bør findes én gang frem for opleves fyrre gange.

