En vandhane, der drypper, er den billigste fejl at rette og en af de dyreste at lade være. Det er også et af de steder, hvor flest tror, at de skal have fat i nogen - og det skal de i de fleste tilfælde ikke.
Denne guide tager de tre situationer i rækkefølge: hvor det drypper fra, hvordan du skifter pakningen eller kartuschen, og hvordan du skifter hele armaturet, hvis det er nået dertil.
Kort svar: Du må selv skifte både pakning, kartusche og hele vandhanen, så længe du ikke ændrer på rørene, og der sidder en afspærringsventil. Drypper det fra tuden, er det pakningen eller kartuschen indeni. Siver det omkring grebet, er det O-ringene. Et hurtigt dryp koster cirka 2.300 kroner om året - delen koster mellem 25 og 250.
Må du selv?
Ja. Udskiftning af pakninger, tilslutning af et blandingsbatteri og tilslutning af et brusearmatur står udtrykkeligt på listen over det, en privatperson må udføre uden autorisation. Det gælder uanset boligform - i en almen lejebolig, i en AlmenBolig+, i en andels- eller ejerlejlighed og i et hus.
Der er tre betingelser, og de er værd at læse ordentligt:
Du må ikke ændre på selve installationen. Du skifter det, der sidder der, ud med noget tilsvarende. Du flytter ikke rør, laver ikke nye tilslutninger og sætter ikke en hane et nyt sted.
Der skal være en afspærringsventil på vandrøret. Det er den lille ventil - ofte kaldet en ballofix - der sidder under vasken, og som du kan lukke for uden at lukke for vandet i hele boligen. Er der ingen, må du gerne skifte hanen alligevel, men du skal lukke ved boligens stophaner i stedet. Til gengæld er det at montere en ny afspærringsventil et indgreb i installationen, og det kræver en autoriseret VVS’er.
Delen skal være VA-godkendt eller CE-mærket. Det står på emballagen, og alt, hvad du køber i et almindeligt byggemarked eller hos en VVS-forhandler, opfylder det.
Men bør du gøre det alene?
Ofte ja - og alligevel er der en god grund til at sende en besked først.
Mange ejendomme har besluttet én armaturtype til alle boliger og har både kartuscher, pakninger og hele haner liggende på lager. Så får du den rigtige del udleveret med det samme i stedet for at stå i byggemarkedet med en gammel patron i hånden og gætte. Nogle steder skifter viceværten den hurtigere, end du kan nå at købe delen, fordi han har fem stykker i bilen.
I en AlmenBolig+ er TEK-gruppen det naturlige næste led, hvis du ikke selv har værktøjet eller lysten - og de har som regel både fastnøglerne og erfaringen fra de andre boliger med samme armatur.
Men du må stadig gerne selv. Spørgsmålet er kun, hvad der er hurtigst.
Sådan virker en vandhane
Der findes reelt to slags i danske boliger, og de tætner på hver sin måde. At vide hvilken du har, er halvdelen af opgaven.
Togrebsarmaturet har en hane til koldt og en til varmt. Inde i hver af dem sidder en overdel med en gummipakning, der presses ned mod et sæde af metal, når du lukker. Tætningen sker altså ved, at blødt gummi møder hård kant. Når gummiet bliver hårdt eller sædet bliver ru, tætner det ikke længere - og så drypper det.
Etgrebsarmaturet har ét håndtag, der styrer både mængde og temperatur. Inde i det sidder en kartusche: en lukket patron med to keramiske skiver, der glider mod hinanden. Tætningen sker mellem to helt plane, hårde flader. Kartuschen kan ikke repareres, kun udskiftes - men til gengæld holder den typisk mange år.
Den forskel forklarer også, hvorfor råd fra internettet så tit ikke passer på lige netop din hane. En guide om pakninger er ubrugelig på et etgrebsarmatur og omvendt.
Find ud af, hvor det drypper fra
Tør hanen helt tør, luk den ordentligt, og se efter i fem minutter. Hvor vandet kommer fra, afgør resten.
Fra tuden, når hanen er lukket. Det er den klassiske. Tætningen indeni holder ikke - altså pakningen i et togrebsarmatur eller kartuschen i et etgrebsarmatur.
Omkring grebet eller ved foden af tuden, når du bruger hanen. Her er det O-ringene, de små gummiringe der tætner mellem de bevægelige dele, eller en omløber der har løsnet sig. Prøv først at spænde omløberen forsigtigt med en tang med klud omkring, så du ikke ridser. Hjælper det ikke, skal O-ringene skiftes - de koster småpenge og fås i sæt.
Nede under vasken. Så er det ikke armaturet, men tilslutningsslangerne, en pakning i en samling eller selve afspærringsventilen. Tør af, læg et stykke køkkenrulle under, og se hvor det bliver vådt - det er hurtigere end at gætte.
Fra væggen eller bag fliserne. Stop, og meld det ind. Det er ikke en armaturopgave.
Skift pakningen i et togrebsarmatur
Du skal bruge: en fastnøgle eller skiftenøgle, en lille skruetrækker, en ny pakning eller en ny overdel, og en klud.
- Luk for vandet ved afspærringsventilen under vasken - eller ved boligens stophaner, hvis der ikke er en. Åbn hanen bagefter for at tømme trykket ud.
- Læg en klud i vasken. Det er den, der redder småting fra at ryge i afløbet, og den bruger alle for sent.
- Tag grebet af. Der sidder som regel en lille prop i toppen eller på siden - ofte med rød eller blå markering. Vip den af, og skru skruen ud under den.
- Skru overdelen ud med fastnøglen. Den sidder fast, men den skal ud i hele stykker - tag godt fat, og drej roligt.
- Skift pakningen i bunden af overdelen. Den holdes typisk af en lille møtrik eller skrue. Tag den gamle med i butikken, hvis du skal købe ny - der er flere størrelser, og de ligner hinanden.
- Se på sædet inde i hanen, mens overdelen er ude. Er kanten ru, tæret eller ujævn, kan en ny pakning ikke tætne mod den. Så skal hele overdelen skiftes.
- Saml igen, og åbn langsomt for vandet. Kontroller for utætheder både ved tuden og under vasken.
Drypper det stadig? Så var det sædet og ikke pakningen. Køb en ny overdel - gerne en keramisk, som tætner mellem to hårde flader i stedet for gummi mod metal og holder markant længere. De fås til de fleste ældre armaturer og er en billig opgradering.
Skift kartuschen i et etgrebsarmatur
Du skal bruge: en unbrakonøgle, en skiftenøgle eller vandpumpetang, en ny kartusche, og en klud.
- Luk for vandet, og tøm trykket ud som ovenfor.
- Vip dækproppen af på siden eller foran på grebet. Under den sidder en unbrakoskrue.
- Skru skruen ud, og tag grebet af. Den kan sidde stramt efter mange år - træk lige op, ikke skævt.
- Skru dækringen eller kraven af. Nogle sidder med hånden, andre kræver tang - læg en klud imellem, så du ikke ridser krommen.
- Løsn omløberen, der holder kartuschen nede, og træk kartuschen lige op.
- Køb en identisk kartusche. Det her er hele opgavens svære del: der findes mange størrelser, og de ser ens ud. Diameteren er typisk 25, 35 eller 40 mm. Tag den gamle med i butikken - det er hurtigere end at måle, og det er den fejl, der ellers koster en ekstra tur.
- Sæt den nye i, og mærk efter at den falder på plads i styretappene. Den skal kunne sidde helt ned uden at du presser.
- Spænd omløberen, saml resten, og åbn langsomt for vandet.
En kartusche koster typisk 100-250 kroner mod 500-1.500 for en ny hane, så det er som regel besværet værd. Er armaturet meget gammelt eller en type, der ikke længere fås dele til, er det til gengæld tid til at skifte hele hanen.
Skift hele blandingsbatteriet
Det lyder som den store opgave, men er tit den nemmeste - der er færre små dele at tabe.
- Luk for vandet ved begge afspærringsventiler, og åbn hanen for at tømme trykket.
- Sæt en spand under. Der står altid mere vand i slangerne, end man regner med.
- Løsn de to tilslutningsslanger fra ventilerne.
- Løsn møtrikken eller bøjlen, der holder hanen fast oppefra. Den sidder under vasken og er som regel det eneste sted, hvor man skal ligge ubekvemt. En vandpumpetang eller en armaturnøgle gør det nemmere.
- Løft den gamle hane op, og tør pladsen af, mens der er adgang til den.
- Sæt den nye i med den medfølgende pakning under foden. Spænd fast nedefra, og kontroller at hanen står lige, før du spænder helt.
- Skru slangerne på - varmt til varmt, koldt til koldt. Spænd med hånden først og derefter et kvart omdrejning med nøgle. Overspænd ikke; det er sådan pakninger ødelægges.
- Åbn langsomt for vandet, og lad hanen løbe et minut. Tør alle samlinger af, og se efter igen efter en time og igen næste dag.
Forebyg det næste dryp
Det, der slider en vandhane op, er kalk og skrappe rengøringsmidler - ikke brug.
Tør armaturet af med en blød klud efter brug, og gør det rent med et mildt middel, der er beregnet til armaturer. Eddike, saltsyre og skuresvamp ødelægger overfladen og garantien, og det står nærmere beskrevet i guiden om rengøring og vedligehold af armaturer.
Bliver strålen samtidig svag eller skæv, er det som regel ikke tætningen, men perlatoren yderst på tuden, der er kalket til. Den skrues af og lægges i afkalker - se guiden om lavt vandtryk for hele fremgangsmåden.
Og så en vane, der lyder overflødig: drej afspærringsventilerne under vasken helt i og helt op en gang om året. En ventil, der har stået i samme stilling i ti år, kalker fast, og så er den ubrugelig præcis den dag, du har brug for den. Det tager ti sekunder per ventil.
For vicevært og TEK-gruppe
Standardisér armaturtypen. Det er den enkeltbeslutning, der sparer mest tid over år. Én type i alle boliger betyder ét sæt reservedele, én kartuschestørrelse på lager og en beboer, der kan få den rigtige del udleveret over skranken. Skiftes armaturer løbende ved fraflytning, er en ejendom ensrettet i løbet af nogle år uden en samlet udgift.
Læg det rigtige på lager. Kartuscher i den valgte størrelse, keramiske overdele til de gamle togrebsarmaturer, O-ringssæt, perlatorer og et par komplette armaturer. Det hører hjemme i lager og servicebog sammen med noten om, hvilken type der sidder hvor - den viden skal ikke findes frem igen hver gang.
Kend grænsen. Armatur, slanger og pakninger er frit. Afspærringsventiler, rør i væggen og alt hvad der ændrer installationen kræver autorisation. Det er også dér, sagen skal gå videre, og det er værd at være tydelig om, så beboeren ikke bliver sendt frem og tilbage.
Tjek trykket, når hanen alligevel er skilt ad. Sidder der meget kalk i filtrene, er det tit begyndelsen til den næste henvendelse fra samme bolig. Det tager to minutter ekstra at rense dem, mens man er der.
Se efter mønstre på tværs. Drypper haner i flere boliger i samme opgang inden for kort tid, er det sjældent tilfældigt - det er som regel armaturer af samme årgang, der når slutningen af deres levetid samtidig. Det er en planlagt udskiftning frem for femten enkeltsager, og det opdager man kun, hvis sagerne står samlet ét sted.
Hvad koster det at lade være?
Regnestykket er værd at kende, fordi det gør en bagatel til noget, der skal ordnes i denne uge.
Et langsomt dryp på cirka én dråbe i sekundet er 20 liter i døgnet - omkring 7 kubikmeter om året. Et hurtigt dryp er 80 liter i døgnet og cirka 30 kubikmeter om året. Løber der en tynd stråle, er det 275 liter i døgnet og op mod 100 kubikmeter om året.
Med en samlet vandpris omkring 75-80 kroner per kubikmeter - den varierer fra kommune til kommune - bliver det til cirka 500 kroner om året for det langsomme dryp, cirka 2.300 kroner for det hurtige og op mod 7.700 kroner for strålen.
En pakning koster omkring 25 kroner. En kartusche 100-250.
I en ejendom med fælles vandmåler er der desuden en pointe, der er værd at sige højt: det er ikke kun din regning. Forbruget fordeles på alle boliger, så fem dryppende haner i en opgang er en post på fællesregnskabet, som ingen kan se, hvor kommer fra. Det er derfor, det giver mening at gøre det nemt at melde ind - og at fortælle beboerne, at de gerne må skifte den selv.
Hvem betaler?
Selve armaturet er som regel en fast del af boligen og dermed noget, ejendommen eller foreningen har sat op. Går det i stykker af almindeligt slid, er udskiftningen typisk deres.
Vedligeholdelsen - rengøring, afkalkning og det at skifte en pakning - regnes derimod de fleste steder som beboerens. Og er skaden opstået ved forkert rengøring med skrappe midler eller skuresvamp, er det beboerens uanset hvad; det dækkes heller ikke af producentens garanti.
I en andels- eller ejerforening følger fordelingen vedligeholdelsesfordelingen i vedtægterne, og armaturer ligger næsten altid på beboerens side. Uanset hvad er det værd at spørge, før du køber en ny hane til femten hundrede kroner - i mange ejendomme får du den udleveret.
Sådan melder du det ind
Får du ikke bugt med det selv, så tag det med:
- Hvor det drypper fra - tuden, grebet, foden eller under vasken.
- Hvilken type armatur det er, gerne med et billede af hele hanen.
- Hvad du allerede har skiftet - pakning, overdel eller kartusche.
- Om der er en afspærringsventil under vasken, og om den kan lukke.
- En kort video, hvis det drypper uregelmæssigt. Det er svært at beskrive og nemt at se.
Det er forskellen på en sag, der kan pakkes rigtigt hjemmefra, og en, der starter med et besøg bare for at finde ud af, hvilken del der skal med. Det er samme princip som bag guider til selvhjælp: de nemme ting løses af beboeren, og resten kommer ind med noget at gå efter.
Til bestyrelsen
Fortæl beboerne, at de gerne må selv. Det er ikke almindeligt kendt, og det er den enkeltbesked, der flytter flest små sager væk fra viceværten. En kort orientering om, at pakning, kartusche og hele armaturet er beboerens frie område - og at delene kan hentes på kontoret - virker bedre end en opfordring til at melde ind.
Læg regnestykket ved. 2.300 kroner om året for et hurtigt dryp er et tal, folk husker. Det er også det tal, der gør, at haner bliver ordnet i den uge, de begynder at dryppe, i stedet for til foråret.
Sæt ventilmotion i årshjulet. Samme princip som med radiatortermostaterne: en påmindelse om at dreje afspærringsventiler og stophaner en gang om året koster ingenting og sparer den situation, hvor en ventil ikke kan lukke, netop når der er brug for det. Det passer fint sammen med de øvrige årlige tjek i årshjulet.