Dårlig afkøling betyder, at ejendommen sender for varmt vand tilbage til fjernvarmeselskabet. Fjernvarmeselskabet kan tage et tillæg for det, og i en forening lander regningen typisk på den fælles varmeregning, hvor den let kan blive overset.
Kort svar: Afkøling er forskellen mellem temperaturen på vandet, der kommer ind (fremløb), og vandet, der går retur. Er forskellen for lille, kan selskabet opkræve et tillæg - reglerne og satserne er forskellige fra selskab til selskab og står i jeres takstblad. Find jeres egne tal på årsopgørelsen, før I bestiller noget.
Hvad er afkøling?
Fjernvarmevandet kommer varmt ind i ejendommen, afleverer varme i radiatorer og varmt brugsvand og løber koldere retur. Jo mere varme der bliver hentet ud af hver liter, jo bedre er afkølingen.
Teknologisk Instituts tjekliste for fjernvarmeanlæg i etageboliger angiver, at afkølingen i et anlæg med veksler i vinterperioden (november-marts) bør være 35-40 °C. Det er et pejlemærke - det er jeres selskabs krav, der gælder for regningen.
Dårlig afkøling betyder, at der skal løbe mere vand gennem ledningerne for at levere den samme varme. Det er en af grundene til, at mange selskaber holder øje med den.
Hvad koster det? Tre eksempler
Selskaberne gør det forskelligt. Tre eksempler fra takstblade og prissider, vi har læst:
| Selskab | Model | Hvad der står |
|---|---|---|
| EWII Fjernvarme (takstblad pr. 1.7.2026) | Tillæg ved for lille afkøling | Under 25 °C i gennemsnitlig årlig afkøling opkræves et kompensationstillæg på 1 % af den totale MWh-pris pr. manglende grad |
| Gentofte Fjernvarme (takstblad 2024) | Incitamentstakst - afgift eller refusion | Grænsen er 43 °C i årlig gennemsnitlig returtemperatur. Over betaler man, under får man refusion: 3,80 kr./MWh pr. °C ekskl. moms. Anlæg op til 80 kW på abonnement GF er ikke omfattet |
| Fjernvarme Fyn (prisside 2026) | Afregning efter temperaturforskel | Prissiden skriver, at man afregnes i forhold til temperaturforskellen i det fjernvarmevand, der går ind og ud af boligen, og at der derudover kommer en række bidrag. Detaljerne står i selskabets prisfolder |
Eksemplerne viser, at “afkøling” kan stå som et tillæg, en takst pr. grad eller indgå direkte i den måde, forbruget bliver afregnet på. Brug dem ikke som jeres tal - find jeres eget takstblad på selskabets hjemmeside.
Hvor finder I jeres egne tal?
- Årsopgørelsen fra fjernvarmeselskabet. Her kan ejendommens gennemsnitlige afkøling eller returtemperatur stå sammen med et eventuelt tillæg. Gentofte Fjernvarme skriver fx, at den årlige opgørelse viser den gennemsnitlige returtemperatur.
- Selskabets kundeportal. Har jeres selskab en portal med data fra måleren, kan den vise fremløb, retur og m³ over tid. Så kan I se, om afkølingen er dårligst om natten, om sommeren eller i kolde perioder.
- Måleren i varmecentralen. Nogle varmemålere kan vise fremløbs- og returtemperatur i displayet - spørg selskabet, hvordan jeres gør. Skriv tallene ned på samme tidspunkt hver måned.
- Administrator. Spørg, om ejendommen har betalt tillæg for afkøling de seneste år, og hvor meget. Frederiksberg Kommunes guide til foreninger anbefaler netop det spørgsmål.
Hvad kan årsagen være?
Der kan være flere forklaringer - også på én gang. Det kan fx være:
- Radiatorer, der står på maks, eller termostater, der er dækket af gardiner og møbler. En tildækket termostat tror, rummet er varmt, og så skruer beboeren ofte op.
- Radiatorventiler, der ikke lukker, eller hvor forindstillingen er flyttet.
- En bypass, hvor varmt vand løber uden om radiatorerne og direkte retur, eller en defekt kontraventil i en blandesløjfe. Teknologisk Institut nævner en defekt kontraventil sammen med en for høj varmekurve som en typisk årsag i anlæg med blandesløjfe.
- En tilsmudset veksler eller varmtvandsbeholder, eller defekte følere og ventiler i automatikken. Teknologisk Institut nævner defekte følere og ventiler og - som en mindre almindelig årsag - tilsmudsning af veksleren.
- En varmekurve, der er sat for højt, så vandet er varmere end nødvendigt.
- Et anlæg, der ikke er indreguleret, så nogle strenge får for meget vand og andre for lidt. Se indregulering af varmeanlægget.
- Radiatorer, der er for små eller fjernet, fx efter en ombygning af et køkken.
Hvad der gælder hos jer, skal typisk findes med målinger i varmecentralen - ikke ved at gætte.
Hvad kan I gøre - fra billigst til dyrest?
- Find tallene. Det koster ingenting og kan vise, om der overhovedet er et problem, og hvad det koster jer.
- Informér beboerne. Termostaterne skal kunne regulere: fri af gardiner og møbler - og det giver typisk ikke hurtigere varme at stå på 5. Henvis til termostatens tal i grader og radiator varm i toppen, kold i bunden.
- Lad viceværten eller TEK-gruppen notere temperaturerne i varmecentralen og sammenligne med Teknologisk Instituts tjekliste - og tjekke varmekurve og sommerluk.
- Bestil et eftersyn hos en fjernvarmemontør. Teknologisk Institut nævner et vedligeholdelsestjek typisk hvert andet år og et hovedeftersyn hvert sjette år. Her kan veksler, følere, kontraventiler og radiatorventiler blive tjekket.
- Få anlægget indreguleret af et specialfirma, hvis målingerne peger på skæv fordeling.
- Overvej større udskiftninger - varmecentral, units eller radiatorer - som en del af vedligeholdelsesplanen. Frederiksberg Kommunes guide nævner, at udskiftning kan give mening, når anlægget er over 20 år.
Rør ikke fjernvarmeunitten selv. Fjernvarmeselskabernes leveringsbestemmelser kræver typisk en autoriseret installatør til arbejde på installationen. Viceværten eller TEK-gruppen kan aflæse og notere - indgrebet laver fagmanden.
Hvem gør hvad?
| Hvem | Opgave |
|---|---|
| Beboeren | Holder termostater fri, bruger dem som beskrevet og melder radiatorer, der er lige varme hele vejen ned, eller ventiler, der ikke lukker |
| Vicevært eller TEK-gruppe | Aflæser fremløb og retur, noterer tallene, tjekker varmekurve og sommerluk og samler fejlmeldinger om radiatorer |
| Bestyrelsen | Finder takstbladet og årsopgørelsen, beslutter eftersyn eller indregulering og sætter afkøling i budget og plan |
| Administrator | Oplyser tidligere tillæg og hvordan varmeudgiften er fordelt |
| Fjernvarmemontør eller VVS-installatør | Arbejde på unit, veksler, ventiler og pumper, og indregulering |
Læg den månedlige aflæsning ind som fast opgave i årshjulet, så den ikke afhænger af én person.
Tjekliste for bestyrelsen
- Find fjernvarmeselskabets takstblad, og læs afsnittet om afkøling eller returtemperatur.
- Find de seneste tre årsopgørelser, og notér afkøling og et eventuelt tillæg.
- Spørg administrator, hvor meget tillægget har kostet foreningen.
- Spørg selskabet, om de tilbyder abonnementsordning, tilsyn eller tilskud.
- Aftal, hvem der aflæser måleren hver måned, og hvor tallene gemmes.
- Send beboerinformation om termostater inden fyringssæsonen.
- Bestil eftersyn, hvis I ikke har en serviceaftale, og bed om en skriftlig rapport.
- Sæt afkøling på som punkt i vedligeholdelsesplanen.
Sidst faktatjekket: oktober 2026. Takster og grænser ændres løbende - tjek jeres eget selskabs takstblad.
Kilder: Teknologisk Institut - tjekliste: fjernvarmeanlæg i etageboliger · Teknologisk Institut - radiatorer i centralvarmeanlæg · EWII - takstblad fjernvarme pr. 1.7.2026 · Gentofte Fjernvarme - takstblad 2024 · Fjernvarme Fyn - forbrugspriser · Frederiksberg Kommune - kom i gang med energiforbedringer · Bolius - mange fjernvarmeanlæg er indstillet forkert