Skægkræ er et skadedyr, der har bredt sig i danske boliger de senere år. De minder meget om sølvfisk og er lige så ufarlige - men de er væsentligt sværere at bekæmpe, og de er som regel flere, end man tror.
Det første og vigtigste skridt er at fastslå, hvad det er, du har. Metoden er forskellig alt efter arten, og i en boligforening kan det også have betydning for, hvem der skal dække udgiften.
Skægkræ eller sølvfisk?

Forskellen er til at få øje på, når man ved, hvad man skal kigge efter:
- Størrelse. Skægkræ er større end sølvfisk.
- Fimrehår. Skægkræ har betydeligt flere fimrehår langs undersiden, især oppe ved hovedet, så det nærmest ligner et skæg. Det er derfra, navnet kommer.
- Farve. De er mindre skinnende, mere brunlige og lysere end sølvfisk.
- Haletråde. Skægkræs haletråde er markant længere.
- Antal. Sølvfisk optræder ofte enkeltvis, skægkræ typisk flere ad gangen.
Ser du noget, der minder om det, så tag et billede og meld det ind til bestyrelsen eller viceværten, før du går i gang. Det tager to minutter og afgør, hvilken indsats der giver mening.
Det skal du vide, før du går i gang
Skægkræ er ikke farlige. De gør ikke skade på boligen og udgør ingen sundhedsrisiko. Men ligesom sølvfisk er de noget, man med stor sandsynlighed må lære at leve side om side med i et vist omfang. Hundrede procent udryddet bliver de ikke.
De er lyssky og nataktive, og det er en af grundene til, at man ofte først opdager dem, når bestanden har vokset sig stor nok til at fange opmærksomheden. Derfor er det vigtigt at gribe ind hurtigt, så snart du opdager dem.
Og en forventningsafstemning, der er værd at tage på forhånd: selv med gift tager det op mod 12 uger at komme af med omkring 90 procent af dem. Det er ikke en kamp, der er ovre på et par uger.
Sådan finder du deres gemmesteder
En effektiv bekæmpelse starter med at lokalisere, hvor de opholder sig og kommer fra. Sprøjter du bare alle steder, bruger du gift uden effekt. Som hovedregel holder de til i tørre og mørke steder:
- Kontrollér alle skabe, tørvarer og andet, der kan have dem i sig.
- Tøm installations- eller teknikskabet, og undersøg revner og sprækker.
- Kig bag og under reoler og skabe, og under lister. Alt, hvor der kan være noget bagved eller nedenunder, er et potentielt gemmested.
- Lys ind i sprækker, så du kan se, om noget bevæger sig.
- Gør det om aftenen, når det er mørkt. Det er dér, de er aktive.
Når du alligevel er i gang de forskellige steder: støvsug grundigt, og især i revner og sprækker.
Sådan kommer du af med dem
- Lokalisér først, hvor de færdes og kommer fra. Så kan du sætte grundigt ind fra start i stedet for at sprede indsatsen.
- Støvsug grundigt - især i små sprækker og andre steder, hvor de kan komme ud. Husk installationsskabet, bag og under vaskemaskinen samt i, bag og under skabe og reoler. Smid støvsugerposen ud bagefter i en pose, direkte i affaldscontaineren. Ellers kravler de ud af støvsugeren igen, og du er lige vidt.
- Luft ud, og undgå fugt. Skru eventuelt op for ventilationen; det reducerer samtidig fugten i hjemmet.
- Hold øje med det, du bringer ind. Tøj, der har været med på ferie, skal vaskes i maskinen, og dagligvarer og pakker bør kontrolleres, inden de kommer indenfor.
- Fjern gamle papkasser, og erstat dem eventuelt med plastkasser.
Når det ikke er nok
Hjælper ovenstående ikke på antallet, er næste skridt en kombination af lokkemiddel, klisterpapir og gift. Gift bør være sidste udvej - overforbrug og forkert brug skader mere, end det gavner.
Bruger du gift, er det endnu vigtigere, at du ved, hvor de opholder sig. Sprøjt i og ved sprækker ved gulvet og de steder, de bevæger sig, og nøjes med ét sprøjt. Det virker godt at bruge de små kasser, som klisterpapir leveres i: læg lokketabletten i midten af kassen, og sprøjt lidt gift ved siden af. Følger der mel med, er ét tryk nok, og du kan lægge lidt gift uden om.
Ædegift som Advion Ant eller Advion Cockroach er blevet fremhævet som effektivt mod skægkræ - men også her skal du regne med op mod 12 uger.
Uanset metode skal du blive ved med at støvsuge - dog ikke dér, hvor lokkemiddel og gift er lagt ud.
Når skadeservice skal involveres
Bliver problemet stort nok til, at rådene her ikke rækker, tilkaldes en professionel. Så gælder følgende:
- Under selve behandlingen anbefales det, at kun teknikeren er til stede i de rum, der behandles.
- Der behandles ikke i rum, hvor der holdes dyr.
- Sprøjtegiften skal tørre, så der bør luftes ud cirka en times tid efter behandlingen.
- De behandlede rum bør ikke benyttes den første time, så sokker, fødder og poter ikke ødelægger fladebehandlingerne.
- Der bør kun støvsuges let i 14 dage efter behandlingen, så fladebehandlingen ikke vaskes af.
- Man kan sagtens bade og lave mad, når behandlingen er tørret ind. Er badeværelset behandlet, skal man dog være opmærksom på, at bad kan mindske effekten.
- I rum, hvor dyr eller børn opholder sig, anvendes kun godkendte midler.
Meld det ind, også når du selv går i gang
I en boligforening er skægkræ sjældent et problem, der bliver i én lejlighed. Derfor er det værd at melde det ind, også selv om du selv tager kampen op - både så bestyrelsen ved, om der er et mønster på tværs af boliger, og fordi ansvaret for udgiften afhænger af arten.
Tag billeder, og skriv med, hvor du har set dem, og hvad du har prøvet. Det gør det muligt at vurdere sagen uden et besøg først - og det gør det synligt, hvis to naboer melder det samme ind samme måned. Den slags forsvinder i en mailtråd, men står tydeligt frem, når sagerne samles ét sted.

