Skægkræ i boligen - kend forskellen og bekæmp dem

Skægkræ er et skadedyr, der har bredt sig i danske boliger de senere år. De minder meget om sølvfisk og er lige så ufarlige - men de er væsentligt sværere at bekæmpe, og de er som regel flere, end man tror.

Det første og vigtigste skridt er at fastslå, hvad det er, du har. Metoden er forskellig alt efter arten, og i en boligforening kan det også have betydning for, hvem der skal dække udgiften.

Skægkræ eller sølvfisk?

Forskellen er til at få øje på, når man ved, hvad man skal kigge efter:

• Størrelse. Skægkræ er større end sølvfisk.
• Fimrehår. Skægkræ har betydeligt flere fimrehår langs undersiden, især oppe ved hovedet, så det nærmest ligner et skæg. Det er derfra, navnet kommer.
• Farve. De er mindre skinnende, mere brunlige og lysere end sølvfisk.
• Haletråde. Skægkræs haletråde er markant længere.
• Antal. Sølvfisk optræder ofte enkeltvis, skægkræ typisk flere ad gangen.

Ser du noget, der minder om det, så tag et billede og meld det ind til bestyrelsen eller viceværten, før du går i gang. Det tager to minutter og afgør, hvilken indsats der giver mening.

Det skal du vide, før du går i gang

Skægkræ er ikke farlige. De gør ikke skade på boligen og udgør ingen sundhedsrisiko. Men ligesom sølvfisk er de noget, man med stor sandsynlighed må lære at leve side om side med i et vist omfang. Hundrede procent udryddet bliver de ikke.

De er lyssky og nataktive, og det er en af grundene til, at man ofte først opdager dem, når bestanden har vokset sig stor nok til at fange opmærksomheden. Derfor er det vigtigt at gribe ind hurtigt, så snart du opdager dem.

Og en forventningsafstemning, der er værd at tage på forhånd. Norske Folkehelseinstituttet har målt effekten af professionel bekæmpelse i blandt andet boligblokke, rækkehuse og biblioteker: omkring 90 procent af bestanden er væk efter otte til tolv uger, mens de sidste individer typisk først forsvinder efter et halvt til ti måneder. Det er altså ikke en kamp, der er ovre på et par uger - og 90 procent er ikke det samme som udryddet.

Sådan finder du deres gemmesteder

En effektiv bekæmpelse starter med at lokalisere, hvor de opholder sig og kommer fra. Sprøjter du bare alle steder, bruger du gift uden effekt. Som hovedregel holder de til i tørre og mørke steder:

• Kontrollér alle skabe, tørvarer og andet, der kan have dem i sig.
• Tøm installations- eller teknikskabet, og undersøg revner og sprækker.
• Kig bag og under reoler og skabe, og under lister. Alt, hvor der kan være noget bagved eller nedenunder, er et potentielt gemmested.
• Lys ind i sprækker, så du kan se, om noget bevæger sig.
• Gør det om aftenen, når det er mørkt. Det er dér, de er aktive.

Når du alligevel er i gang de forskellige steder: støvsug grundigt, og især i revner og sprækker.

Sådan kommer du af med dem

• Lokalisér først, hvor de færdes og kommer fra. Så kan du sætte grundigt ind fra start i stedet for at sprede indsatsen.
• Støvsug grundigt - især i små sprækker og andre steder, hvor de kan komme ud. Husk installationsskabet, bag og under vaskemaskinen samt i, bag og under skabe og reoler. Smid støvsugerposen ud bagefter i en pose, direkte i affaldscontaineren. Ellers kravler de ud af støvsugeren igen, og du er lige vidt.
• Luft ud, og undgå fugt. Skru eventuelt op for ventilationen; det reducerer samtidig fugten i hjemmet.
• Hold øje med det, du bringer ind. Tøj, der har været med på ferie, skal vaskes i maskinen, og dagligvarer og pakker bør kontrolleres, inden de kommer indenfor.
• Fjern gamle papkasser, og erstat dem eventuelt med plastkasser.

Når rengøringen ikke er nok - og hvad du må bruge

Her bliver det juridisk, og det er værd at læse, før du køber noget.

Midler mod skadedyr er delt i to. Nogle få er godkendt til privat brug, mens langt de fleste kun må anvendes af professionelle skadedyrsbekæmpere. Opdelingen er et vilkår i Miljøstyrelsens godkendelse, og den står på den danske etiket. Det er ikke lovligt at bruge et middel uden for godkendelsen - hverken ud over den brugergruppe, det er godkendt til, eller mod andre skadedyr end dem, etiketten nævner.

Testen er enkel, og den er værd at kunne udenad. Der skal sidde en dansk etiket på produktet med et registreringsnummer. Det skal fremgå, at midlet må anvendes af private. Og skægkræ eller sølvfisk skal stå blandt de skadedyr, midlet er godkendt imod. Er ét af de tre ikke opfyldt, er det ikke et middel, du må bruge. Du kan slå produktet op i Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddeldatabase.

Et konkret eksempel, fordi det bliver anbefalet vidt og bredt. Advion-gelerne nævnes ofte mod skægkræ i webshops og fora. På den danske etiket for Advion Ant Gel står der, at midlet kun må anvendes af professionelle - og kun mod myrer. Brugt af en beboer mod skægkræ er det altså forkert på to måder samtidig. Flere danske forhandlere sælger da også kun produkterne mod CVR-nummer. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt midlet virker; det er et spørgsmål om, hvem der må bruge det og til hvad.

Det, du selv kan gøre uden at komme på kant med noget:

• Klisterfælder må alle bruge frit. De virker mekanisk og er derfor ikke bekæmpelsesmidler i lovens forstand. Til gengæld skal du vide, hvad de kan: forsøg viser, at limfælder er gode til at kortlægge, hvor mange der er, og hvor de kommer fra - men at de ikke i sig selv reducerer bestanden nævneværdigt. Brug dem som måleinstrument, ikke som våben. Sæt dem ud, tæl hvad der fanges, og skriv datoen ned. Det er samtidig præcis den dokumentation, der gør en fejlmelding stærk.
• Bliv ved med at støvsuge - dog ikke dér, hvor der er lagt lokkemiddel ud.
• Hold fugten nede. Skægkræ overlever højst omkring en måned ved 50 procents relativ luftfugtighed, men mere end tre måneder ved 55 procent. Forskellen er lille i tal og stor i praksis. Vær samtidig realistisk: man skal så langt ned i luftfugtighed, at det er både dyrt og ubehageligt at opretholde i en bolig. Betragt det som noget, der bremser væksten, ikke som bekæmpelse.

Og så det ubehagelige svar. Den metode, der er bedst dokumenteret, er forgiftet lokkemad med aktivstoffet indoxacarb - og den er i Danmark forbeholdt autoriserede bekæmpere. Den virker, fordi skægkræ æder deres døde artsfæller, så giften føres videre i bestanden. Netop derfor er små mængder fordelt mange steder langt mere effektivt end en stor portion ét sted, og netop derfor er det ikke noget, man forbedrer ved at sprøjte mere.

Er du nået dertil, hvor gift er svaret, er svaret altså også en professionel. Det er ikke en henvisning for en sikkerheds skyld - det er der, hvor tingene faktisk begynder at virke.

Hvorfor det er en foreningsopgave og ikke en lejlighedsopgave

Skægkræ bliver sjældent i én bolig. De vandrer gennem installationsskabe, rørgennemføringer og etageadskillelser, og bliver kun én lejlighed behandlet, kommer de igen fra naboen. Det er også derfor, de norske forsøg, der viser de bedste resultater, er lavet på hele boligblokke og rækkehusklynger, der blev behandlet samlet.

Det har to konsekvenser, som er værd at tage med på et bestyrelsesmøde. Fagligt virker en samlet behandling, mens fem enkeltbehandlinger i fem lejligheder ofte ikke gør. Økonomisk er en samlet behandling af en opgang billigere per bolig end de samme fem enkeltbehandlinger - og de fem har oven i købet den egenskab, at de skal gentages.

Vil foreningen kunne gøre mere selv, findes der en lovlig vej. Professionel anvendelse af biocidholdige insektmidler kræver B-autorisation hos Miljøstyrelsen. Den fås ved et kursus og en prøve, den er personlig, og den registreres i Miljøstyrelsens autorisationssystem. Der er ikke noget i vejen for, at det er en vicevært, en ejendomsfunktionær eller for den sags skyld en beboer, der tager den - autorisationen følger personen, ikke stillingen.

Om det kan betale sig, afhænger af to ting. Hvor ofte får I brug for den? Ét angreb hvert femte år retfærdiggør ikke et kursus; en ejendom med tilbagevendende problemer er en anden sag, og så er der desuden fordelen ved, at nogen kan rykke ud med det samme frem for at vente på en leverandør. Og hvor sårbare bliver I? Når autorisationen følger personen, forsvinder kompetencen den dag, vedkommende flytter eller stopper. Det er nøjagtig samme nøglepersonsrisiko som alle andre steder i selvforvaltning - her bare med et bevis på. Er I to om den, er I langt bedre stillet end med én.

Miljøstyrelsens vejledning nævner udtrykkeligt, at boligselskabers anvendelse i udlejningsejendomme er omfattet af kravet. Der er en overgangsordning med frister - tjek de aktuelle hos Miljøstyrelsen. For fællesarealer i en ejer- eller andelsforening er billedet mindre entydigt, og dét spørgsmål er værd at stille skriftligt til Miljøstyrelsens biocidhelpdesk frem for at gætte på svaret.

Når skadeservice skal involveres

Bliver problemet stort nok til, at rådene her ikke rækker, tilkaldes en professionel. Så gælder følgende:

• Under selve behandlingen anbefales det, at kun teknikeren er til stede i de rum, der behandles.
• Der behandles ikke i rum, hvor der holdes dyr.
• Sprøjtegiften skal tørre, så der bør luftes ud cirka en times tid efter behandlingen.
• De behandlede rum bør ikke benyttes den første time, så sokker, fødder og poter ikke ødelægger fladebehandlingerne.
• Der bør kun støvsuges let i 14 dage efter behandlingen, så fladebehandlingen ikke vaskes af.
• Man kan sagtens bade og lave mad, når behandlingen er tørret ind. Er badeværelset behandlet, skal man dog være opmærksom på, at bad kan mindske effekten.
• I rum, hvor dyr eller børn opholder sig, anvendes kun godkendte midler.

Meld det ind, også når du selv går i gang

I en boligforening er skægkræ sjældent et problem, der bliver i én lejlighed. Derfor er det værd at melde det ind, også selv om du selv tager kampen op - både så bestyrelsen ved, om der er et mønster på tværs af boliger, og fordi ansvaret for udgiften afhænger af arten.

Tag billeder, og skriv med, hvor du har set dem, og hvad du har prøvet. Det gør det muligt at vurdere sagen uden et besøg først - og det gør det synligt, hvis to naboer melder det samme ind samme måned. Den slags forsvinder i en mailtråd, men står tydeligt frem, når sagerne samles ét sted.