Der findes få råd i en boligforening, der bliver gentaget så tit og fulgt så sjældent som “husk at lufte ud”. De fleste nikker, åbner et vindue på klem i køkkenet og går på arbejde. Og så bliver de alligevel overraskede, når der i november står vand på ruderne i soveværelset og sidder en grå sky i hjørnet bag sengegavlen. Problemet er ikke, at folk ikke gider. Problemet er, at den udbredte metode - vinduet på klem - er den ene metode, der ikke virker. Den her guide handler om, hvad du gør i stedet, hvorfor det virker, og hvordan du kan se på et lille billigt display, om du er i mål.

Kort svar: Luft ud tre gange om dagen i 5-10 minutter med kraftigt gennemtræk. Åbn vinduer i modstående facader helt og samtidig, og åbn dørene indenfor. Skru radiatoren ned imens og op igen bagefter. Vinduet på klem er den dårligste løsning - det skifter luften langsomt og køler murværket ned.

Hvorfor vinduet på klem er den dårligste løsning

Det udskifter luften langsomt. Et vindue på klem giver en tynd, sløv strøm af luft gennem en lille åbning. Der er ikke tryk nok og ikke areal nok til, at rummets luft rent faktisk bliver skiftet ud. Den fugtige indeluft bliver hængende og bliver kun langsomt fortyndet, og i mellemtiden fortsætter husstanden med at producere ny fugt.

Samtidig køler det konstruktionen ned. Mens luften siver langsomt ud, står den kolde udeluft og trækker varmen ud af karmen, af murværket omkring vinduet og af de flader, der sidder tættest på åbningen. Time efter time. Efter en formiddag med vinduet på klem er vindueslysningen, murværket bag den og hjørnet ved siden af mærkbart koldere end resten af rummet.

Og kolde flader er præcis dér, kondens og skimmel sætter sig. Fugt i luften er usynlig, indtil den rammer noget koldt. Så bliver den til vand. Det er derfor, du ser dug på ruden og ikke på sofabordet, og det er derfor, skimlen sætter sig i hjørnet bag skabet og ikke midt på væggen. Ved at lade vinduet stå på klem skaber du altså både en dårlig luftudskiftning og en kold flade at aflevere fugten på. Det er det værst tænkelige af to verdener.

Kort gennemtræk gør det stik modsatte. Når du åbner helt op i få minutter, ryger hele rummets luftmasse ud og bliver erstattet af tør udeluft - og konstruktionen når slet ikke at blive kold. Varmen i en bolig sidder i murene, i gulvet og i møblerne, ikke i luften. Luften vejer meget lidt og indeholder meget lidt energi. Derfor kan du skifte den ud næsten gratis, så længe du gør det hurtigt.

Sådan gør du - metoden

Åbn vinduer i modstående facader. Find to vinduer, der sidder over for hinanden, eller så tæt på det som muligt - gerne i hver sin ende af boligen. Åbn dem helt. Ikke på klem, ikke det ene ad gangen. Helt åbne og samtidigt.

Åbn dørene indenfor. Døre mellem stue, gang, værelser og køkken skal stå åbne, så luften har en vej at løbe. Det er trækket gennem hele boligen, der gør arbejdet. Et enkelt åbent vindue i et lukket rum er langt mindre effektivt end to åbne vinduer med fri passage imellem.

Lad det stå i 5-10 minutter. Om vinteren, hvor forskellen på ude og inde er størst, går det hurtigst - fem minutter kan være rigeligt. Om efteråret og foråret, hvor udeluften er lunere og mere stillestående, må du gerne give det op mod ti.

Gør det tre gange om dagen. Morgen, når soveværelset er mættet efter natten. Sidst på eftermiddagen eller efter madlavning. Og inden du går i seng. Tre gange fem minutter er et kvarter i alt om dagen. Det er mindre tid, end du bruger på at koge kartofler.

Skru radiatoren ned imens - og op igen bagefter. Termostaten sidder på radiatoren og måler luften omkring sig. Åbner du vinduet uden at lukke radiatoren, tror termostaten, at der er blevet iskoldt i hele rummet, og skruer op på fuld kraft. Så fyrer du bogstaveligt talt ud af vinduet. Luk den, mens du lufter ud, og åbn den igen, når vinduerne er lukket. Det er et par sekunders arbejde og den eneste del af metoden, der reelt sparer penge.

Luk derefter helt. Ingen vinduer på klem bagefter, ingen ventilationsriste der bliver stoppet med sokker. Boligen skal have lov at komme op i temperatur igen.

Tallene, du skal kende

Relativ luftfugtighed skal ligge mellem 25 og 60 procent. Det er det brede, sunde spænd. Om vinteren skal du sigte efter at ligge under 45 procent, fordi den kolde udeluft i sig selv indeholder meget lidt vand - så er der ingen undskyldning for høje tal indenfor.

Et hygrometer koster under hundrede kroner og er det bedste redskab i hele guiden. Det er ikke et gadget. Det er forskellen på at gætte og at vide. Sæt et i soveværelset og et i stuen, og kig på dem morgen og aften i en uge. Efter den uge ved du mere om din bolig, end alle gode råd tilsammen kan fortælle dig.

Ligger tallet konstant over 60 om vinteren, kommer der mere fugt ind, end der kommer ud. Så enkelt kan det siges. Enten produceres der for meget fugt - tøjtørring, lange bade, mange planter - eller også kommer den ikke ud - for lidt udluftning, blokeret udsugning, et anlæg der er skruet ned. Regnestykket går ikke op, og det viser sig før eller siden på en kold flade.

Hold mindst 17-18 grader overalt, også i rum du ikke bruger. Det ubrugte værelse med lukket dør og lukket radiator er en af de mest udbredte fejl i danske boliger. Det føles som en besparelse. Det er en fugtfælde.

Hold højst 4-5 graders forskel mellem rummene. Et koldt rum ved siden af et varmt får fugten fra det varme. Den varme, fugtige luft siver ind gennem døråbningen eller sprækkerne, møder de kolde flader i det kolde rum og afleverer sit vand der. Derfor giver det ikke mening at “spare” på ét rum, mens naborummet er varmt.

En almindelig husstand afgiver typisk i størrelsesordenen 10-12 liter vanddamp i døgnet. Det er et typisk regnestykke, ikke en måling af netop din bolig - men størrelsesordenen er værd at have i hovedet. Det kommer fra vejrtrækning, bad, madlavning, tøjvask og planter. Ti liter vand om dagen skal ud af boligen ad en eller anden vej. Gør du ikke noget aktivt, finder det selv en vej - som regel ned i en kold ydervæg.

Rum for rum

Badeværelset: luk døren, tænd udsugningen, luft ud bagefter. Fugten skal ud af det rum, den opstår i, før den fordeler sig i resten af boligen. Står badeværelsesdøren åben under et varmt bad, vandrer dampen ud i gangen og videre ind i soveværelset, hvor den lægger sig på de koldeste flader. Med lukket dør og tændt udsugning bliver den, hvor den hører hjemme, og forsvinder ud. Tør gerne bruseniche og fliser af med en skraber bagefter - det er nogle liter, der aldrig når luften.

Køkkenet: emhætten skal køre, før du tænder for gryden. Kogende vand og stegning er en kraftig fugtkilde i koncentreret form. Låg på gryderne, emhætten tændt, og et kort gennemtræk når du er færdig med at lave mad. Emhætte og udsugning i badeværelset må aldrig blokeres eller tapes til, uanset hvor meget de larmer. Er lyden uacceptabel, er det en fejl, der skal meldes ind - ikke et problem, du løser med gaffatape.

Vasketøj: tørring indendørs er den enkeltstørste kilde, du selv kan fjerne. En maskinfuld vådt tøj afgiver flere liter vand direkte til din indeluft. Hver eneste gang. Har foreningen tørrerum eller tørretumbler, så brug dem - det er ofte den ene ændring, der flytter hygrometeret fra 65 til 45 procent. Er der ingen anden mulighed, så tør i ét rum med lukket dør, tændt udsugning eller åbent vindue.

Soveværelset er dér, kondens oftest viser sig først. Der er en logisk grund: du afgiver fugt hele natten, døren er lukket, og rummet er typisk koldere end resten af boligen. Tre faktorer, der peger samme vej. Derfor er morgenudluftningen i soveværelset den vigtigste af dagens tre. Åbn helt op, mens du går i bad, og red først sengen bagefter, så madrassen og sengetøjet også får luft.

Møbler skal stå mindst 5-10 cm fra ydervægge. Luften skal kunne cirkulere bag dem. Et stort skab eller en sofa presset op ad en kold ydervæg skaber en lomme af stillestående, kold luft, hvor fugten samler sig - og det er et af de mest klassiske skimmelsteder overhovedet. Træk møblerne en håndsbredde ud. Det koster ingenting og virker.

Når boligen har ventilationsanlæg

Anlægget er dimensioneret til at fjerne husstandens fugt - men kun når det kører. Det er ikke et tilbehør. I en moderne, tæt bolig er det den primære vej ud for de ti-tolv liter vand, husstanden producerer i døgnet. Sluk det, og vandet bliver i boligen.

Derfor er nedskruning så skadeligt. Anlæg bliver skruet ned af tre grunde: det larmer, det trækker, eller nogen tror, det koster strøm. Konsekvensen er den samme i alle tre tilfælde. En tæt og velisoleret bolig, hvor anlægget er skruet ned, mister sin eneste vej ud for fugten - og er dermed dårligere stillet end en gammel utæt bolig, der lufter ud af sig selv gennem sprækkerne. Det er værd at sige højt, fordi det er kontraintuitivt: jo bedre boligen er bygget, jo mere afhængig er den af, at anlægget kører.

Budskabet er: skru ikke ned, meld det ind. Larmer anlægget, trækker det koldt, eller føles indstillingen forkert, er det en sag for viceværten. Der er ofte noget at gøre - en indstilling, en ventil, et filter, et leje. Men det kræver, at nogen får det at vide.

Filtre skal skiftes, typisk et par gange om året. Et tilstoppet filter får anlægget til at yde mindre og larme mere, og så starter hele nedskruningsspiralen forfra. Sæt det i kalenderen, eller få foreningen til at gøre det til en fælles rutine.

De typiske indvendinger - og svarene

“Det koster varme at lufte ud.” Nej - ikke når det gøres rigtigt. Varmen i din bolig sidder i murene, gulvet og møblerne, ikke i luften. Et kort, kraftigt gennemtræk skifter luften ud på minutter uden at køle konstruktionen ned, og rummet er varmt igen kort efter. Det er vinduet på klem, der koster mange penge, fordi det køler selve bygningen ned time efter time. Og tør luft er billigere at varme op end fugtig luft - så du får faktisk noget igen.

“Jeg fryser.” Det varer 5-10 minutter, og du behøver ikke stå i rummet imens. Luk radiatoren, mens du lufter ud, gå ud i køkkenet og sæt kaffe over, og luk vinduerne igen. Det er ubehageligt i to minutter og behageligt resten af vinteren, fordi tør luft føles varmere ved samme temperatur end fugtig luft.

“Jeg er ikke hjemme tre gange om dagen.” Så gør det morgen og aften, og lad udsugningen tage resten. To gange dagligt med rigtigt gennemtræk er langt bedre end tre gange på klem. Sørg for, at emhætte og badeudsugning er fri og virker, mens du er væk, og at ventilationsanlægget kører på sin normale indstilling. To gode gange slår tre halvhjertede.

“Vi har nye vinduer, så det burde ikke være nødvendigt.” Det er faktisk omvendt. Gamle vinduer var utætte og luftede ud døgnet rundt, uden at nogen bad om det. Nye, tætte vinduer fjerner det utilsigtede luftskifte - og så skal du gøre bevidst, hvad huset før gjorde af sig selv. Nye vinduer og efterisolering betyder mere behov for planlagt udluftning, ikke mindre. Det er også derfor, kondensproblemer ofte dukker op året efter en vinduesudskiftning.

For vicevært og TEK-gruppe

Udluftning er den billigste forebyggelse, I har adgang til. Den koster ingen materialer og ingen håndværkertimer. Den kræver kun, at beboerne får den samme besked på det samme tidspunkt hvert år, formuleret så det giver mening.

Kig efter de fysiske forhindringer, når I er i boligerne. Tapede udsugningsventiler, blokerede friskluftventiler bag gardiner, emhætter uden funktion, ventilationsanlæg skruet i bund, radiatorer lukket i ubrugte rum, store skabe presset op ad ydervægge. Det er alt sammen ting, der kan ses på ti sekunder og fikses på ti minutter.

Filterskift bør være en fælles rutine, ikke et individuelt ansvar. Erfaringen er, at filtre skiftes, når nogen kommer og skifter dem. Læg det i driftsplanen et par gange om året.

Tag hygrometeret alvorligt som dokumentation. Beder I beboerne notere tal, får I et redskab i hånden. Ligger tallene under 60 og problemet fortsætter, er sagen ikke adfærd - så skal den undersøges bygningsteknisk. Læs mere om, hvordan en henvendelse bliver til en løsning, i fejlmelding fra beboer til løsning.

Vær ærlig i kommunikationen. Udluftning løser fugtbalancen, men ikke en byggeskade. Bliver problemet ved trods rigtige vaner og målte tal under 60 procent, skal det meldes ind - og så er de nedskrevne tal selve dokumentationen. Beboere, der oplever, at man skyder skylden på deres adfærd, holder op med at melde ind. Og en fugtsag, ingen melder, bliver en skimmelsag.

Til bestyrelsen

Det her er standardopslaget, I kan sende ud hvert år i september eller oktober - i stedet for at sætte jer ned og skrive det selv. Send linket i nyhedsbrevet, hæng det op i opgangen, læg det på foreningens side. Teksten er skrevet, så den kan læses af alle, og så tallene er lette at huske: tre gange fem minutter, under 60 procent, mindst 17-18 grader.

Læg det i årshjulet. Fugtsæsonen starter, når varmen bliver tændt, og fejlene bliver begået i de første kolde uger. Et opslag i november er et opslag for sent. Se hvordan I bygger rytmen op i årshjulet for boligforeningen, og hvad begrebet dækker i ordbogen.

Det er billigere at forebygge fugtsager end at behandle dem. Meget billigere. En sanering af et skimmelangrebet soveværelse, med fraflytning, nedrivning af væg og genopbygning, koster i en helt anden størrelsesorden end et årligt opslag og et par hygrometre. Nogle foreninger deler simpelthen hygrometre ud - det er en af de billigste investeringer, en bestyrelse kan foretage.

Og husk den vigtigste erkendelse: de fleste skimmelsager starter med et halvt år, hvor ingen sagde noget. Beboeren så pletten, tænkte at det nok var deres egen skyld, tørrede den af med klorin og håbede. Halvandet år senere er det en sag med advokat og genhusning. Jo lettere I gør det at melde ind, og jo tydeligere I siger, at man ikke bliver hængt ud for at spørge, jo billigere bliver jeres vedligehold.

Vil du gå videre herfra, så læs om kondens på vinduer, om skimmelsvamp i boligen, om ventilation og indstillinger, om lugt fra badeværelse og afløb og om at blive vinterklar med varmen. Resten af de praktiske gennemgange finder du samlet under guider og selvhjælp.